SOMMERLUNE VINDE

Efterårsmørket påvirker mig lidt for meget, jeg vågner næsten hver dag med en følelse af tristesse, fortabthed eller afmagtsfølelse. Der er intet i min hverdag, som bør forårsage dette, og som dagen kommer i gang, forsvinder følelsen igen. Jeg kan huske, at jeg drømmer, men ikke hvad jeg drømmer. Måske drømmer jeg om sommervarme minder, så nu vil jeg gå tilbage til sommerferien, som kun er halvt færdigt som fortælling her på bloggen.

Vi havde jo langt om længe fundet et Ibishotel i Menton, det var smart, pænt og med god service. Det var også i den højere ende af det vi ville give, men til gengæld fik vi også både ost og yoghurt til morgenmad. Der var rude fra værelset ind til badeværelset, så man kunne se badekarret. Først undrede vi os, men da vi fandt ud af, at badeværelset var en balsal med bruser et andet sted, så mente vi, at det måtte være, så forældre kunne holde øje med deres børn i badekarret, mens de selv læste i bog i sengen. Hver etage havde sine farver, og vores var den gule farve. Der var farvestrålende døre og ditto stole.

Udsigten kunne man ikke klage over, og vi nød at tage del i bylivet, som de udspillede sig nedenfor vores altan. En stor bus skulle afhente masser af turister fra hotellet. Som du måske kan ane, så er vejen ikke særlig bred, så da bussen havde parkeret foran hotellet, kunne biler ikke komme forbi

  En scooter kom kørende, den standsede og føreren ventede først tålmodigt. Lidt efter blev det ham dog for meget, og så startede showet. Han råbte, fagterne med armene blev større og større. Buschaufføren slog ud med armene og trak på skulderne, hvad kunne han gøre. Nu inddrog scooterføreren de omkringstående, talte til dem, råbte højere og højere. Landmanden råbte til ham, at han blot skulle køre på fortovet, og viste ham med fagter, at det kunne han sagtens. Scooterføreren ignorerede turisten på 2. sal, men endte til sidst med at tage den foreslåede vej hen forbi alle turisterne til bussen og deres bagage, alt i mens han skældte ud og rystede på hovedet.

Så var vores dag startet godt. Da bussen var kørt, hentede landmanden motorcykelen fra kældergaragen og fik den gjort ren, så man kunne se ud af visiret. Imens fik jeg det sidste pakket og gjort hjelmenes visir rent.

Turen nordpå til de Norditalienske søer skulle køres på motorveje, men først skulle vi op i bjergene for at komme på motorvejen. Der var vinmarker og frugttræer overalt, hvor noget kunne gro. Vi glædede os til dagens tur, men jeg kunne også mærke lidt angst, da vi kørte ind i Italien, for hvor jeg altid har været vant til i Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig, at skilte enten var på fransk eller tysk, og de sprog kan jeg begå mig på til husbehov. Nu var det pludselig italiensk, og det var ikke altid nemt i farten på en motorcykel at fange meningen med.

Først skulle vi dog gennem mere by, inden vi blot kunne køre derudad, men de bybilleder snupper vi en anden gang. Det hjalp på mit humør at dykke ned i sommerens mange billeder, håber dit humør har det godt. Rigtig god tirsdag til dig.