KOM DU BARE MED

Du kan sagtens være i bilen. Om du vil sidde ved siden af mig eller slænge dig på bagsædet, bestemmer du selv. Forhåbentlig er du vild med at synge, for så kan vi skrue op for musikken og gi den gas de 13 km, inden vi holder ved sommerhuset. Vi starter på min vanlige rute, jeg går næsten altid mod vandet og undervejs tænker jeg over, om jeg skal dreje ind over klitten eller om jeg skal se havet. I dag vil jeg se havet. Hører du lyden af havet? Selv om der er rimelig vindstille, så bruser havet alligevel, da vi kommer ned på stranden. Vi er ikke tæt på Blokhus, så mange af feriegæsterne er ikke nået ud til denne del af stranden. Biler kører stille på stranden, hunde løber frit, hvilket de jo egentlig ikke må, men skidt pyt, de skal også mærke friheden ved de store brede strande med udsigt til vand, sand og klitter – og himlen ikke mindst.

I dag går vi en anden vej, normalt går jeg altid ind mod Blokhus, vi vender næsen nordpå og går indtil vi møder et stiskilt. Der er masser af stier langs strande, de snor sig op gennem sommerlandet, men et er sikkert – på et tidspunkt når de den tværgående sti 100, som fører os hjem til sommerhuset igen. Er du frisk? Du får nok lidt sand i skoene, men pulsen kommer op, og det skulle være så sundt.

Halvvejs oppe over klitterne husker vi at vende os om, så vi kan nyde stranden, himlen og vandet.

Nu er vi kommer i sommerhuslandet, stien snor sig mellem husene, ind imellem går vi på vejene, hvorefter stien igen byder sig til med klitter, havtornebuske og ro uden cykler, biler og andre forstyrrende køretøjer.

Kommunens folk er vist lidt for stedkendte, i hvert fald er det ikke altid tydeligt, hvilken vej man skal vælge. Vi valgte forkert, men snupper næste stinummer, for den ender jo også i den tværgående sti.

Fødderne er ved at være varme, vi må tage jakkerne af, for den indre varme kommer helt af sig selv, mens vi traver til. Pludselig er vi et sted, hvor jeg gik på opdagelse for nogle år siden, men da kunne jeg ikke finde stien ned til vandet. Mon vi kan huske det, hvis vi forsøger os på den modsatte vej? Nordsøstien og sti 100 følges ad et stykke vej; hvis vi ville gå til Skagen, kunne vi godt gøre det. Men jeg har ikke vandreskoene på, så lad os hellere finde vejen hjem.

Snart er vi på kendt område, så der er der ingen billeder fra, det er veldokumenteret gennem de otte år, jeg har haft bloggen. Fik du motion nok? Jeg er i hvert fald træt nu efter godt en times travetur - og godt betyder her mere end en time, så jeg kan nu betegne mig som en af de ældre danskere. Tak fordi du slog følgeskab med mig.

I dag har vi fået smørrebrød til frokost, som vores tradition er, når kartoflerne er i hus. De unge mænd i år havde slet ikke den appetit, som vi har været vant til de andre år. Det betød så, at five o’clock tea blev indført her med smørrebrød, og så er der endda et par stykker til landmanden senere i aften. Aftensmaden droppede vi. God mandag aften til dig.