Helt så galt er det nu ikke. Men mit humør og min sindstilstand svinger fra glæde til sorg til irritation og desværre også indimellem til en sur gammel bitter kone, det sidste har jeg sværest ved at rumme. Så hun får megen modspil og bliver mandsopdækket, så hun ikke laver for megen skade.
Når det jeg har lovet mig selv ikke sker, så er jeg hurtig til at skælde mig selv ud, men jeg øver mig i at kunne rumme mig selv, og for det meste går det nu meget godt.
Fredag aften var ren hygge med masser af film og lækkerier. Og ganske som sidste søndag så endte den fyldte mave og skærmtid lige op til sovetid med en hjerne, som nægtede at sove. Alt i alt fik jeg nok 2 -3 timers søvn i nat. Efter landmanden og kammerat var taget på gåsejagt, snuppede jeg halvanden time mere, før jeg startede min dag langsomt med morgenmad, te og skærmtid.
Senere fik jeg lavet regnskab for svigersønnen, og vasketøj blev vasket og hængt op. Resten af dagen har jeg siddet i min yndlingstol (mine forældres stol) og strikket, læst og set film. Egentlig havde jeg lovet mig selv alenetid i sommerhuset med strikketøj og lange gåture, sådan gik det ikke.
Landmanden og kammerat havde en god dag sammen, så jeg så dem ikke før ved aftenstid. I morgen forsøger de igen, der var for diset i formiddags, og det var først sent, at gæssene kom forbi vores marker, så det blev kun til en enkelt gås til fryseren.
Mit sjal tegner til at blive smukt og jeg glæder mig til, at det bliver færdig. Det er hårdt for mine fingre, når der skal strikkes sammen og strikkes masker op, jeg spænder helt vildt og slidgigten driller mig. Derfor må jeg læse indimellem og lave andre ting. Håber din lørdag har været god ved dig.
lørdag, november 17, 2018
fredag, november 16, 2018
What's not to like
- julefilm
- lækker is
- varm te
- god rødvin
- en lun stue
- en lang gåtur før aftensmaden
- masser af gæs, som gjorde min gåtur til noget ganske særligt (tryk på instagramknappen til højre i siden og find en video med det smukke syn)
- weekendfri med mandagsfri oveni
God fredag aften til dig.
torsdag, november 15, 2018
Var det ikke godt, at jeg havde en blog, hva?
Jeg skutter mig, for jeg fryser lidt. Samtidig nyder jeg følelsen i kroppen efter at have gået en skøn aftentur med lydtapet af store flokke gæs.
Ugen er strøget af sted, mandag var maratondagen med arbejde hele dagen. Da jeg kom hjem ved halvotte tiden, fik jeg besøg af landmandens jagtkammerats hustru, mens jægerne kørte en kronhind til slagteren. Ingen gåtur der.
Tirsdag bød heller ikke på gåtur og lige nu er jeg helt uforstående for, hvorfor det ikke skete*. Onsdag blev sådan en kombidag, for jeg var blevet indkaldt til et møde, som jeg var nødt til at tage til på trods af fridag. Så nu flekser jeg og tager fri noget af fredagens arbejdsdag. Aftenen sluttede af med udvidet sangaften, vi synger julesange, og det gør mig ganske enkelt glad, fordi det er skønne, smittende arrangementer.
Jeg glæder mig endnu mere til næste år, hvor jeg får fri om torsdagen, for glæden forplantede sig som vanligt i min krop, så jeg ikke kunne sove.
I dag har været dagen, hvor vejlederne samles og bliver klogere på de udfordringer, der kan være med nutidens elever og studerende og nye uddannelser for begge professioners vedkommende. Vi havde en god dag og jeg kunne tage hjem med smil om munden. Endnu større smil kom der, da jeg fik gået 4 km i skumringstimen.
Nu er landmanden og jeg færdig med vores fælles kontorarbejde og overskriften skyldtes, at landmanden ikke havde fået noteret i sin logbog datoen for den sidste høstdag. Det søgte jeg da lige frem på min blog, og så var det klaret. Og svaret fra landmanden var selvfølgelig, at det var rigtig godt, at jeg bloggede, så jeg kunne fortælle ham, hvornår han startede med at høste og hvornår han sluttede.
*Og min blog kunne også fortælle mig, at jeg havde overvejet en gåtur tirsdag, men ganske enkelt var for træt.
God aften til dig.
Ugen er strøget af sted, mandag var maratondagen med arbejde hele dagen. Da jeg kom hjem ved halvotte tiden, fik jeg besøg af landmandens jagtkammerats hustru, mens jægerne kørte en kronhind til slagteren. Ingen gåtur der.
Tirsdag bød heller ikke på gåtur og lige nu er jeg helt uforstående for, hvorfor det ikke skete*. Onsdag blev sådan en kombidag, for jeg var blevet indkaldt til et møde, som jeg var nødt til at tage til på trods af fridag. Så nu flekser jeg og tager fri noget af fredagens arbejdsdag. Aftenen sluttede af med udvidet sangaften, vi synger julesange, og det gør mig ganske enkelt glad, fordi det er skønne, smittende arrangementer.
Jeg glæder mig endnu mere til næste år, hvor jeg får fri om torsdagen, for glæden forplantede sig som vanligt i min krop, så jeg ikke kunne sove.
I dag har været dagen, hvor vejlederne samles og bliver klogere på de udfordringer, der kan være med nutidens elever og studerende og nye uddannelser for begge professioners vedkommende. Vi havde en god dag og jeg kunne tage hjem med smil om munden. Endnu større smil kom der, da jeg fik gået 4 km i skumringstimen.
Nu er landmanden og jeg færdig med vores fælles kontorarbejde og overskriften skyldtes, at landmanden ikke havde fået noteret i sin logbog datoen for den sidste høstdag. Det søgte jeg da lige frem på min blog, og så var det klaret. Og svaret fra landmanden var selvfølgelig, at det var rigtig godt, at jeg bloggede, så jeg kunne fortælle ham, hvornår han startede med at høste og hvornår han sluttede.
*Og min blog kunne også fortælle mig, at jeg havde overvejet en gåtur tirsdag, men ganske enkelt var for træt.
God aften til dig.
tirsdag, november 13, 2018
MUS - LUS og nu MAS
Jeg har været til medarbejderudviklingssamtale i dag. Når min leder skal til noget tilsvarende ved sin leder, hedder det lederudviklingssamtale. Så det er MUS og LUS.
Samtalen gik godt, og jeg har en leder, der formår at så frø i min hjerne, som bagefter vokser stille og roligt, indtil jeg ser, om de passer til min have. Jeg er ikke særlig god til at se mulighederne for mig selv, og jeg troede egentlig, at der var en vej, jeg ville gå, men nu har en anden vej åbnet sig, som virker mere tiltrækkende.
Dagen i dag var en af de dage, hvor jeg helt bevidst ikke trak i den hvide kittel. Det gør mig mere usynlig, mine kolleger ved godt, at så har jeg nogle punkter/møder, som bare skal nås. Ikke desto mindre lykkedes det mig at lægge min frokostpause sammen med sygeplejekonferencen, så jeg formåede at få kollegerne til at diskutere sygepleje (og sådan noget gør mig høj af glæde)
I morges netop da MUSsamtalen var forbi, stak en af mine ældste kolleger hovedet ind på kontoret, og da hun så, at det var min leder og jeg, der sad der, udbrød hun: nåh så kan jeg godt komme ind og hente mine ting, jeg troede, der var MUSsamtale. Hvortil vi begge svarede; det er MUSsamtale, men med en latter i stemmen. De er alle så vant til, at vi indimellem snupper en halv time, hvor vi planlægger hvem gør hvad i forhold til det, vi skal og fagligt sparrer med hinanden om retningen for vores afdelings sygepleje. Kollegaen kom hurtigt ud af kontoret igen.
Det fortalte jeg en anden kollega sidst på dagen, hvorefter vi blev enige om, at jeg åbenbart ikke havde brug for MUS i andres øjne. Det udviklede sig til, at jeg nok var for gammel til MUS og udvikling. Hvorefter jeg sagde; egentlig kan man sige, at jeg var til MAS samtale, medarbejderafviklingssamtale. Så knækkede vi alle sammen af grin.
Nu ligger jeg i min sofa og diskuterer med mig selv, skal jeg gå en tur i mørket eller skal jeg give mig selv lov til at slappe af og genfinde det gode søvnmønster, jeg har haft i lang tid. Gårsdagens maraton med møde først i Hammel og bagefter symposium hjemme på sygehuset til 18.30 gjorde, at jeg ikke kunne falde i søvn hverken søndag eller mandag aften. Vi får se.
God aften til dig
PS tro det eller lad være, men denne nordmand, som holdt oplæg om statistik og på en rigtig humoristisk måde ( da jeg først havde sporet mig ind på det norske sprog) er professor i statistik og er uddannet civilingeniør. Det havde jeg ikke lige regnet med.
Samtalen gik godt, og jeg har en leder, der formår at så frø i min hjerne, som bagefter vokser stille og roligt, indtil jeg ser, om de passer til min have. Jeg er ikke særlig god til at se mulighederne for mig selv, og jeg troede egentlig, at der var en vej, jeg ville gå, men nu har en anden vej åbnet sig, som virker mere tiltrækkende.
Dagen i dag var en af de dage, hvor jeg helt bevidst ikke trak i den hvide kittel. Det gør mig mere usynlig, mine kolleger ved godt, at så har jeg nogle punkter/møder, som bare skal nås. Ikke desto mindre lykkedes det mig at lægge min frokostpause sammen med sygeplejekonferencen, så jeg formåede at få kollegerne til at diskutere sygepleje (og sådan noget gør mig høj af glæde)
I morges netop da MUSsamtalen var forbi, stak en af mine ældste kolleger hovedet ind på kontoret, og da hun så, at det var min leder og jeg, der sad der, udbrød hun: nåh så kan jeg godt komme ind og hente mine ting, jeg troede, der var MUSsamtale. Hvortil vi begge svarede; det er MUSsamtale, men med en latter i stemmen. De er alle så vant til, at vi indimellem snupper en halv time, hvor vi planlægger hvem gør hvad i forhold til det, vi skal og fagligt sparrer med hinanden om retningen for vores afdelings sygepleje. Kollegaen kom hurtigt ud af kontoret igen.
Det fortalte jeg en anden kollega sidst på dagen, hvorefter vi blev enige om, at jeg åbenbart ikke havde brug for MUS i andres øjne. Det udviklede sig til, at jeg nok var for gammel til MUS og udvikling. Hvorefter jeg sagde; egentlig kan man sige, at jeg var til MAS samtale, medarbejderafviklingssamtale. Så knækkede vi alle sammen af grin.
Nu ligger jeg i min sofa og diskuterer med mig selv, skal jeg gå en tur i mørket eller skal jeg give mig selv lov til at slappe af og genfinde det gode søvnmønster, jeg har haft i lang tid. Gårsdagens maraton med møde først i Hammel og bagefter symposium hjemme på sygehuset til 18.30 gjorde, at jeg ikke kunne falde i søvn hverken søndag eller mandag aften. Vi får se.
God aften til dig
mandag, november 12, 2018
Kan man forlænge den?
Weekenden har budt på dejlige oplevelser. Og lysten til at forlænge det og blot være lige der med tid til snak var der, inden jeg gik i seng. Nu er det mandag morgen og det er ok, men følelsen af forhåndforpustethed er der, ved tanken om at det bliver en hektisk uge med mange punkter, der skal være streget, inden jeg får fra til næste weekendfri.
Fortsættelse på weekenden, efter at min mentale to-do liste lørdag formiddag var elimineret, kommer her:
Jeg fandt hundemad frem i skålene og Ayla og Dexter stod troligt på den anden side af lågen og sniffede forventningsfuldt. På sengen lå der tøj klar til landmanden, ikke fordi han ikke selv kan finde det, men fordi al den tid, jeg kunne fjerne, var vigtigt for mig. Endelig ringede han, at han var kørt fra jagtselskabet før tid som aftalt, og snart var vi klar i bilen til en lang køretur.
Nede i Vestjylland var mine søskende med børn allerede samlet til kaffe hos min ældste lillesøster. Årets halvårlige sammenkomst stod på programmet. Flere af de unge kunne ikke være der, men vi fem søskende med påhæng kom, ialt var vi femten. Snakken gik som altid livligt, jeg er træt i de her dage og trak lige så stille ud i køkkenet efter kaffen.
Min niece rejser til New Zealand om 14 dage i praktik i et halvt år, så hun havde ønsket sig julemenu denne dag. Jeg hjalp derfor min søster og mand med maden. Jeg havde kogt små kartofler og pillet dem hjemmefra og derudover havde vi almindelig kartofler med. Dem hyggede min svoger og jeg os med at skrælle. Man snakker godt sådan side om side ved en spandfuld kartofler.
Selv om jeg har mistet lysten til at lave mad, så fandt jeg ud af, at nærved 30 juleaftener herhjemme har givet mig erfaring i at lave brunede kartofler uden opskrift. Min søster var ved at gange mængden af sukker og smør op i forhold til kartoffelmængden, så jeg greb resolut panderne, strøede sukker ud med gavmild hånd og sidenhen kom der en god klat smør på. Det blev de smukkeste brunede kartofler, jeg længe har lavet, så nu spekulerer jeg over, hvad jeg gjorde anderledes denne gang.
Vi fik flæskesteg, rødkålssalat, risalamande og selvfølgelig kartoffelchips, kogte kartofler, brunede kartofler og masser af god sov (ikke sauce), fuldstændig som vi altid har fået (salaten kom dog først senere ind i vores juleaftensmenu). Der blev tid til pakkeleg, og vi spillede den mest stressende version, jeg længe har prøvet.
Det blev over midnat, inden vi kom hjem, med os havde vi datteren, som er her til i dag. Søndagen havde vi alle tre brug for blot at blive her på gården. Vi gav os god tid til snakken over morgenmaden med landmanden. Bagefter så datteren og jeg den store bagedyst sammen, inden vi gik en lang tur. Vi fik handlet ind og lavede aftensmad sammen. Bagedysten havde gjort os lækkersulten, så til aftenteen havde vi bagt pandekager, som vi nød mens vi så programmet Kærlig Hilsen 1976. Jeg har aldrig set de programmer før, men hold da op som jeg kom tilbage til det år, hvor jeg blev student.
Datteren sover endnu, hendes far har lovet at køre hende til lufthavnen, for ellers skulle hun have været med mig her til morgen. Min dag skal foregå til møde i Hammel, så nu må jeg hellere gøre mig klar. God dag til dig.
Fortsættelse på weekenden, efter at min mentale to-do liste lørdag formiddag var elimineret, kommer her:
Jeg fandt hundemad frem i skålene og Ayla og Dexter stod troligt på den anden side af lågen og sniffede forventningsfuldt. På sengen lå der tøj klar til landmanden, ikke fordi han ikke selv kan finde det, men fordi al den tid, jeg kunne fjerne, var vigtigt for mig. Endelig ringede han, at han var kørt fra jagtselskabet før tid som aftalt, og snart var vi klar i bilen til en lang køretur.
Nede i Vestjylland var mine søskende med børn allerede samlet til kaffe hos min ældste lillesøster. Årets halvårlige sammenkomst stod på programmet. Flere af de unge kunne ikke være der, men vi fem søskende med påhæng kom, ialt var vi femten. Snakken gik som altid livligt, jeg er træt i de her dage og trak lige så stille ud i køkkenet efter kaffen.
Min niece rejser til New Zealand om 14 dage i praktik i et halvt år, så hun havde ønsket sig julemenu denne dag. Jeg hjalp derfor min søster og mand med maden. Jeg havde kogt små kartofler og pillet dem hjemmefra og derudover havde vi almindelig kartofler med. Dem hyggede min svoger og jeg os med at skrælle. Man snakker godt sådan side om side ved en spandfuld kartofler.
Selv om jeg har mistet lysten til at lave mad, så fandt jeg ud af, at nærved 30 juleaftener herhjemme har givet mig erfaring i at lave brunede kartofler uden opskrift. Min søster var ved at gange mængden af sukker og smør op i forhold til kartoffelmængden, så jeg greb resolut panderne, strøede sukker ud med gavmild hånd og sidenhen kom der en god klat smør på. Det blev de smukkeste brunede kartofler, jeg længe har lavet, så nu spekulerer jeg over, hvad jeg gjorde anderledes denne gang.
Vi fik flæskesteg, rødkålssalat, risalamande og selvfølgelig kartoffelchips, kogte kartofler, brunede kartofler og masser af god sov (ikke sauce), fuldstændig som vi altid har fået (salaten kom dog først senere ind i vores juleaftensmenu). Der blev tid til pakkeleg, og vi spillede den mest stressende version, jeg længe har prøvet.
Det blev over midnat, inden vi kom hjem, med os havde vi datteren, som er her til i dag. Søndagen havde vi alle tre brug for blot at blive her på gården. Vi gav os god tid til snakken over morgenmaden med landmanden. Bagefter så datteren og jeg den store bagedyst sammen, inden vi gik en lang tur. Vi fik handlet ind og lavede aftensmad sammen. Bagedysten havde gjort os lækkersulten, så til aftenteen havde vi bagt pandekager, som vi nød mens vi så programmet Kærlig Hilsen 1976. Jeg har aldrig set de programmer før, men hold da op som jeg kom tilbage til det år, hvor jeg blev student.
Datteren sover endnu, hendes far har lovet at køre hende til lufthavnen, for ellers skulle hun have været med mig her til morgen. Min dag skal foregå til møde i Hammel, så nu må jeg hellere gøre mig klar. God dag til dig.
lørdag, november 10, 2018
Formiddag som jeg ville have den
Jeg er ikke god til huskelister undtagen til jul og ved gæstebud. Så derfor lavede jeg en mental to-do liste. og jeg har nået de ting, der var vigtigst på den.
Morgenen startede med tid til at strikke og tid til at trevle op igen. Jeg var overbevist om, at der var en fejl i opskriften, indtil jeg kom i tanke om at tælle mit maskeantal! Så indså jeg, at det var en fejl 40, jeg havde glemt en udtagning undervejs.
Mine slidgigtfingre driller mig meget ved det her strikketøj, jeg håber, at når jeg får fundet melodien, så vil jeg kunne slappe af i skuldre, albue og fingre. Jeg forsøger mig med fingergymnastik på den fine lille hjernebold, som jeg fik til en konference i Liverpool.
Jeg nåede også i LOOP, fik afleveret biblioteksbøger, afleveret tøj i genbrug, købt te og handlet ind. Nu vil jeg nyde resten af lørdagen med god samvittighed. Først et bad, det trænger jeg til, og så lukker jeg weekendfreden ind. God weekend til dig.
fredag, november 09, 2018
Fredagsfridag i billeder og få ord.
Vasketøjsbunkerne på badeværelsesgulvet er ved at være væk.
Gåturen i morgentågen er for længst overstået, trætheden i benene er der dog stadig.
Og himlen lod en enkel lysstribe komme gennem alt det grå i går eftermiddag.
God fredag til dig.
tirsdag, november 06, 2018
Hvordan går det
- med træningen? Min søde kollega, som er så sej til styrketræning og som træner flere gange om ugen, kiggede på mig midt i vagtskiftet og spurgte. Planen var at jeg skulle køre i LOOP inden jeg kørte hjem. Det var også planen i sidste uge, men på en eller anden måde er jeg rigtig god til at argumentere mine planer væk på turen fra Aalborg til Aabybro. I dag lykkedes træningsplanerne, for jeg vidste helt ærligt ikke hvilken undskyldning, der ville du som svar til min kollega, jeg havde jo røbet min oprindelige plan. Undervejs i bilen overvejede jeg mange muligheder, men de blev forkastet. Det gjorde godt at få kroppen gennemarbejdet.
- med madlavning? Tjah jeg havde lavet en plan for de næste to dage, men den forsvandt, da jeg besluttede mig for, at træning var bedre end hjemmelavet mad. Landmanden fik biksemad fra delikatessen i Meny og dertil spejlæg fra sine egne høns. Jeg fik delikatessens tomatsuppe. Vi blev mætte, og så overfaldt to norske klejner mig, så de bliver desserten.
- med søvnen? Det går strygende. Kan man konkludere lidt uvidenskabeligt, at jeg bare skal arbejde hele tiden eller holde ferie hele tiden, så går det fint?
- med strikkeprojekterne? Jeg elsker at komme til strikkecafe, mange gange bliver der snakket mere end strikket. I går var jeg dog så koncentreret og fokuseret på et nyt projekt, at jeg mest lyttede til snakken. Jeg fik også gode råd fra Liselotte, så nu får min hjerne modspil igen. Jeg strikker nemlig omvendt af, hvad der står i opskriften. Kjolen? Jeg ved ikke hvad det er. Jeg tror, at jeg ubevidst er nervøs for, at jeg ikke bliver tilfreds med den, at den ikke klæder mig. I hvert fald mangler jeg stadig at strikke et knaphul og få hæftet alle ender. Dumt, men jeg håber at jeg pludselig får mod på at færdiggøre kjolen. Vesterhavssjalet får lige nogle mønsterrækker, jeg har garn nok og det er et skønt afslappende projekt. En Hermiones hverdagssok er klar til maskesyning af tå, det har den været en uges tid. Aner vi et mønster med færdiggørelse af projekter, hvor metoden ikke er kendt for mig?
Nu vil jeg finde Kender du typen fra i går, skænke en kop te og spise min norske klejne. God aften til dig.
Etiketter:
alt og intet,
krop og sjæl,
mad og vin,
motion,
strik
søndag, november 04, 2018
Et strejf af melankoli
Måske skyldes det, at november endegyldigt siger farvel til lyset, hvor oktober godt nok kan rumme frost og kulde og også er den måned, hvor mørket for alvor begynder at præge dagene. Men samtidig indeholder oktober de mest sprudlende farver i naturen. Jeg kan huske at en blogger for mange år siden skrev, det burde ikke hedde Nu falmer skoven trindt om land, men derimod nu flammer skoven. November derimod er klemt inde mellem flammende oktober og lysende forventningsfulde december. Det giver et strejf af melankoli.
Novembers start blev for mig markeringen af afslutningen på et projekt, der tog sin begyndelse for mit vedkommende i foråret 2015. Faktisk er vi ikke færdige, vi knokler stadig løs med at få skrevet artikel, at få ordene kogt ind til lige nøjagtig det, der kan bruges i artikel med færre ord end når vi får lov til at brede os.
Men at vi er kommet så langt, skyldtes, at Forskningsenheden for klinisk sygepleje og sygehuse ledelsen på Aalborg Universitetshospital tog beslutningen om at sætte fokus på forskning og udvikling. Det skulle være med patienten i front, forstået på den måde, at det skulle tage udgangspunkt i det, vi sygeplejersker hos patienterne, undrede os over. En undren over hvorfor eller hvordan eller hvad og et fokus på hvordan det kunne hjælpe patienter. Det projekt søgte man penge til og det projekt afsluttedes i fredag med 42 projekter og 21 posters, der blev fremlagt. Hvor jeg før dagen ikke syntes at jeg kunne finde emner nok, jeg ville høre om, så viste det sig jo, at selv et emne om mennesker, der får skiftet knæled ud, også rummede elementer af almengyldig viden for sygeplejen til helt andre kategorier af patienter.
Det blev en rigtig god dag, og vi fik fremlagt vores projekt. Åbenbart sker der ting og sager, når vi er på. I foråret hørte sygeplejeforsker og professor Marit Kirkevold vores indlæg, og det førte til en dag, hvor hun kom hos os og fortalte om sin forskning. Det er sjældent, at det sker kun til sygeplejersker i plejen. I fredags overværede vores sygeplejefaglige og lægefaglige direktør for sygehuset vores oplæg, og ikke blot lyttede de, men den sygeplejefaglige direktør stillede spørgsmål bagefter. Det ser ud til, at vi har skabt en interesse der for vores projekt forhåbentlig til gavn for patienterne.
Novembers start rummede også min arbejdsweekend i denne måned. Det blev en god og travl weekend. Men travl på den måde, at vi nåede i land med det vi ville i går. I dag endte dagen med at blive travl og hektisk, fordi trombolysesygeplejerskerne måtte af sted flere gange og blev længe væk. Jeg blev en time længere og fik sørget for, at en patient blev sendt godt hjem inklusiv dokumentation af dette og jeg fik også dokumenteret modtagelsen af en anden patient.
Nu er jeg hjemme igen, landmanden har været i Storskoven ved Dronninglund for at træne sporsøgning med Dexter. I morgen er det Aylas tur, hendes spor er dog tyve timer gammel, når hun skal gå det. Det bliver spændende, om hun klarer det. Landmanden fik besked på at sørge for aftensmad, jeg har ondt i halsen og trænger til ikke at tage beslutning om noget som helst. Så nu skal vi have pizzaer, de er sat i ovnen af "ham selv".
De sidste to aftner har jeg udfordret min mørkeskræk og gået tur i mørket. Det er gået godt, men i aften må jeg hellere passe min hals. Det kan passende ske i nattøj under dynen og med sidste afsnit af Bagedysten på skærmen. Og så er der jo halvdårlige romantiske julefilm på kanalerne, jeg er billig til salg, selv om jeg i går kom til at grine af mig selv. Slutningen blev så tilpas pinlig at jeg holdt hånden foran skærmen og skruede ned for lyden i stedet for at slukke. Pyt, jeg snupper nok en film mere i aften, jeg har jo fri i morgen og kan sove lidt længere.
Novembers start blev for mig markeringen af afslutningen på et projekt, der tog sin begyndelse for mit vedkommende i foråret 2015. Faktisk er vi ikke færdige, vi knokler stadig løs med at få skrevet artikel, at få ordene kogt ind til lige nøjagtig det, der kan bruges i artikel med færre ord end når vi får lov til at brede os.
Men at vi er kommet så langt, skyldtes, at Forskningsenheden for klinisk sygepleje og sygehuse ledelsen på Aalborg Universitetshospital tog beslutningen om at sætte fokus på forskning og udvikling. Det skulle være med patienten i front, forstået på den måde, at det skulle tage udgangspunkt i det, vi sygeplejersker hos patienterne, undrede os over. En undren over hvorfor eller hvordan eller hvad og et fokus på hvordan det kunne hjælpe patienter. Det projekt søgte man penge til og det projekt afsluttedes i fredag med 42 projekter og 21 posters, der blev fremlagt. Hvor jeg før dagen ikke syntes at jeg kunne finde emner nok, jeg ville høre om, så viste det sig jo, at selv et emne om mennesker, der får skiftet knæled ud, også rummede elementer af almengyldig viden for sygeplejen til helt andre kategorier af patienter.
Det blev en rigtig god dag, og vi fik fremlagt vores projekt. Åbenbart sker der ting og sager, når vi er på. I foråret hørte sygeplejeforsker og professor Marit Kirkevold vores indlæg, og det førte til en dag, hvor hun kom hos os og fortalte om sin forskning. Det er sjældent, at det sker kun til sygeplejersker i plejen. I fredags overværede vores sygeplejefaglige og lægefaglige direktør for sygehuset vores oplæg, og ikke blot lyttede de, men den sygeplejefaglige direktør stillede spørgsmål bagefter. Det ser ud til, at vi har skabt en interesse der for vores projekt forhåbentlig til gavn for patienterne.
Novembers start rummede også min arbejdsweekend i denne måned. Det blev en god og travl weekend. Men travl på den måde, at vi nåede i land med det vi ville i går. I dag endte dagen med at blive travl og hektisk, fordi trombolysesygeplejerskerne måtte af sted flere gange og blev længe væk. Jeg blev en time længere og fik sørget for, at en patient blev sendt godt hjem inklusiv dokumentation af dette og jeg fik også dokumenteret modtagelsen af en anden patient.
Nu er jeg hjemme igen, landmanden har været i Storskoven ved Dronninglund for at træne sporsøgning med Dexter. I morgen er det Aylas tur, hendes spor er dog tyve timer gammel, når hun skal gå det. Det bliver spændende, om hun klarer det. Landmanden fik besked på at sørge for aftensmad, jeg har ondt i halsen og trænger til ikke at tage beslutning om noget som helst. Så nu skal vi have pizzaer, de er sat i ovnen af "ham selv".
De sidste to aftner har jeg udfordret min mørkeskræk og gået tur i mørket. Det er gået godt, men i aften må jeg hellere passe min hals. Det kan passende ske i nattøj under dynen og med sidste afsnit af Bagedysten på skærmen. Og så er der jo halvdårlige romantiske julefilm på kanalerne, jeg er billig til salg, selv om jeg i går kom til at grine af mig selv. Slutningen blev så tilpas pinlig at jeg holdt hånden foran skærmen og skruede ned for lyden i stedet for at slukke. Pyt, jeg snupper nok en film mere i aften, jeg har jo fri i morgen og kan sove lidt længere.
torsdag, november 01, 2018
Herfra min verden går
- Jeg har
vistbrugt den overskrift før. Det er nok ligesom aviser og fjernsynskanaler, der er efterhånden ikke noget nyt under solen. Og så sker det igen, jeg falder i et indlæg og tænker, hold da op, Lene, det er faktisk godt beskrevet. For sådan er jeg. Samtidig er det sjovt at læse om min plan med rengøringen, jeg kender mig selv så godt, så højst sandsynligt hoppede jeg over, hvor gærdet var lavest, så det blev overfladerengøring. Det er heldigvis slut nu.
- Min eneste fridag i denne uge (har weekendvagt) er startet med oprydning af huset og klargøring til rengøringsselskabet, tankerne kunne også godt trænge til lidt oprydning. Så her sidder jeg i mit lille studerekammer og skriver tankerne ned og sletter dem igen, for de er nu engang kun beregnet for mig.
| morgenstund ved sygehuset |
- Om lidt skal jeg til fysioterapeut, jeg kan godt mærke, at vi denne gang lod der gå tre uger. De sidste dage ved en bærbar computer på arbejde har sat sine spor. Og så snakker vi ikke om, at jeg jo lige så tit hænger i sofaen herhjemme med den bærbare på skødet.
- Gospelkoraften i går var lige så skøn og livgivende, som den plejer at være. Jeg har besluttet mig for at ønske fri om torsdagen i 2019 i håb om, at jeg så kommer mere af sted til sang. Min korleder kender flere fra sit andet kor, som har det som mig, vi er helt høje efter sang i to timer, så det med at gå i seng, når man kommer hjem og så tro, at man kan sove, der tager man fejl. Og jeg kan ganske enkelt ikke holde til arbejdsdagene med kun 4-5 timers søvn. Heldigvis har denne uge været skøn, jeg har sovet godt hele ugen, og det gør en kæmpe forskel. Der vil være uger, hvor der er møder og andre aktiviteter, så fridagen ikke kan lade sig gøre, men det skal prøves af. Jeg vil hellere have fri der end mandag eller fredag. Godt nok mister jeg så den forlængede weekend, men til gengæld får jeg mere sang og livsglæde ind i mit liv.
- Når jeg ser mig rundt i mit studerekammer, så finder jeg spor af andre, som betyder noget i mit liv. På mit bord ligger lige nu:
- En julekalender med te, som en god kollega har købt til mig.
- En tegning tegnet af min datter, da hun var teenager
- En Kristuskrans, som vækker minder om gode retrætedage
- Min mormors brevholder i marmor (eller anden stenart)
- Et lille billede som min søn og svigerdatter havde malet til mig som en drillegave. Jeg havde ønsket et billede af dem (jeg fik også et rigtigt fotografi af dem)
- Billeder af min datter og søn som konfirmander. De står i gamle rammer hjemme fra mine forældre
- En tegning af mig og de ting, mine kolleger forbinder med mig i anledning af min 60 års fødselsdag.
- En gammel sparebøsse formet som en postkasse, en gave fra mine forældre, da jeg var barn.
- Og så det bogmærke jeg en gang hæklede, inspireret af mange bloggere og som jeg helt havde glemt. Det skal da i brug.
Håber du har spor i dit liv af mennesker, du holder af. God torsdag til dig.
onsdag, oktober 31, 2018
Lidt hurtigt, lidt nemt, lidt godt og måske også lidt langsomt
- Arbejdslivet er tilbage for fuld udblæsning. I disse dage forsøger vi at finde gejsten til det sidste lange seje træk med vores artikel. Vi bliver ikke færdig i denne uge, for vi skal også forberede fremlæggelse på den store afslutningskonference på fredag Vi hygger os dog sammen, og vi er gode til at trække hinanden op, når vi får en nedtur.
- Min aften i går gik blandt andet med at kigge på diskussionsafsnittet. Min hjerne ville slet ikke samarbejde om dette de sidste to timer på arbejde, så jeg forsøgte mig igen senere og lidt fik jeg da lavet. Jeg satser på, at vi ser lyset i dag.
- Jeg har fundet en nem måde at få grøntsager på. Når det er efterår/vinter mister jeg lidt lysten til salater. Min SPAR købmand har på frost rodfrugtfritter. En god varm ovn, sprede fritterne ud på bagepapir, ind i ovnen i 25 minutter, mens man laver alt muligt andet, og så er de klar. Lækre, sprøde og gode (og nej jeg er ikke sponseret, dette er bare en anbefaling)
- I går fik jeg taget mål til skærmbriller, det har så også taget to år for mig at tage mig sammen til at bestille tid. Jeg er spændt på, om det virker på min hovedpine. Når sygehuset betaler, må jeg ikke selv bestemme, hvilken optiker jeg skulle bruge. Så jeg startede med at sige, at jeg virkelig havde det svært med synstest, og at jeg ofte måtte bede om, at de skiftede flere gange mellem de to billeder, jeg skulle bestemme skarheden på. Og ganske rigtigt, frem og tilbage, næh jeg tror nr. 1 eller nej måske er det nr. 2, må jeg godt lige se dem igen. Stakkels optiker.
- Valdemarsro havde en boganbefaling, som blev reserveret søndag aften på biblioteket. I forgårs hentede jeg den efter arbejde. Klokken 5 i sovetid lukkede jeg bogen, så der blev ikke til noget motion i forgårs, og heller ikke i går. Og ja jeg kom nok til at skimlæse en gang imellem for at nå at blive færdig.
- Det fungerer godt med madpakkekittet til landmanden, kassen blev fyldt op igen i går og jeg nyder, at jeg ikke skal smøre det om morgenen.
- Jeg nyder også, at der er tid til at sidde stille her om morgenen og nyde en kop varm hyldebærsaft. Hundene er fodret af og luftet, det sidste er dejligt nemt her på landet, jeg lader blot døren stå åben ud til gårdspladsen, mens jeg brygger te, så klarer de selv luftningen. Når jeg har projektdag, er jeg i civil tøj, så der skal ikke beregnes tid til at klæde om inde på sygehuset og med det korte hår tager det ingen tid at føntørre og sætte lokkerne. Ergo kan jeg med god samvittighed læse om motorcyketure i fjerne egne og lade onsdagen starte langsomt. Må du få en god start på dagen.
mandag, oktober 29, 2018
Ny uge - ny tid
Jeg har nydt at skrive hyppigere på bloggen, men nu banker hverdagen på med travlhed, træthed, tankemylder og tidlige morgener. Måske skal jeg prøve at fortsætte traditionen med at skrive indlæg om aftenen og så udgive det næste morgen?
I går (som jo egentlig er i dag, mens jeg skriver, men i går, når du læser det) klappede jeg mig selv på skulderne, jeg havde været utilpas og træt hele dagen og havde absolut ikke lyst til at lave mad. Tankerne gik på fast food mad og hvilken type, pizza, grillmad, macdonaldfritter eller vietnamesisk mad, jeg ville hente inde i byen. Jeg endte dog med at holde fast ved det, jeg havde købt ind til. Et eksperiment, hvor jeg yderlig skulle eksperimentere selv, fordi jeg ikke havde fået taget oksefars op af fryseren. Det smagte godt, og nu er jeg spændt på, hvordan den kolde version i min madpakke smager (sæt kryds i kalenderen, det er yderst sjældent jeg har madpakke med på arbejde, køber altid salat i kantinen).
Udgangspunktet var en grøntsagsversion af den ret, der kaldes Big Mac roulade. I min version blev den lavet med to bakker coleslaw, som der også foreslås i linket. Kødet blev erstattet af en dåse linser og en rød peber, som sammen med rødløg fik selskab på panden af paprika, cayennepeber, oregano, hvidløgspulver og ketchup. Ellers blev den bygget op på samme måde som i linket, og jeg var tilfreds og mæt.
Nu jeg var i gang med nye retter, nye vaner, så tog jeg mig sammen til at lave et madpakkekit til landmanden. Jeg plejer at smøre mad om morgenen, mens teen brygges. En tallerken med franskbrød til formiddagsteen og en tallerken med rugbrødsmadder til frokost. Formiddagtallerkenen er nu smurt og står i mandskabsrummets køleskab. Ved siden af står en plastkasse med små plastbokse, hvor der er rugbrød, æg, hjortespegepølse i skiver og pate. Der er også asier, mayonaise og remoulade. På bordet står tallerken, kniv og gaffel. Så nu kan landmanden hurtigt smøre sin mad, og jeg får frigivet tid om morgenen, hvor jeg kan hygge mig med nyhedslæsning, morgenmad og opladning til arbejdsdagen.
Når jeg skriver, bliver jeg indimellem inspireret til at tage mig sammen og således måtte jeg lige tage en pause i skrivningen. Min ømme hals havde haft godt af stillesidning med tedrikning, men hele kroppen skreg på mere bevægelse. Mørkeræd kvinde lærer at bevæge sig i mørke, det jeg tidligere hat kaldt alternativ cirkeltræning. Det blev til 4500 skridt blot ved at gå rundt og rundt på vores gårdsplads og pladsen foran kartoffelhusene.
Må mandagen møde dig blidt og give dig en god start på en ny uge, nu i vintertid.
I går (som jo egentlig er i dag, mens jeg skriver, men i går, når du læser det) klappede jeg mig selv på skulderne, jeg havde været utilpas og træt hele dagen og havde absolut ikke lyst til at lave mad. Tankerne gik på fast food mad og hvilken type, pizza, grillmad, macdonaldfritter eller vietnamesisk mad, jeg ville hente inde i byen. Jeg endte dog med at holde fast ved det, jeg havde købt ind til. Et eksperiment, hvor jeg yderlig skulle eksperimentere selv, fordi jeg ikke havde fået taget oksefars op af fryseren. Det smagte godt, og nu er jeg spændt på, hvordan den kolde version i min madpakke smager (sæt kryds i kalenderen, det er yderst sjældent jeg har madpakke med på arbejde, køber altid salat i kantinen).
Udgangspunktet var en grøntsagsversion af den ret, der kaldes Big Mac roulade. I min version blev den lavet med to bakker coleslaw, som der også foreslås i linket. Kødet blev erstattet af en dåse linser og en rød peber, som sammen med rødløg fik selskab på panden af paprika, cayennepeber, oregano, hvidløgspulver og ketchup. Ellers blev den bygget op på samme måde som i linket, og jeg var tilfreds og mæt.
Nu jeg var i gang med nye retter, nye vaner, så tog jeg mig sammen til at lave et madpakkekit til landmanden. Jeg plejer at smøre mad om morgenen, mens teen brygges. En tallerken med franskbrød til formiddagsteen og en tallerken med rugbrødsmadder til frokost. Formiddagtallerkenen er nu smurt og står i mandskabsrummets køleskab. Ved siden af står en plastkasse med små plastbokse, hvor der er rugbrød, æg, hjortespegepølse i skiver og pate. Der er også asier, mayonaise og remoulade. På bordet står tallerken, kniv og gaffel. Så nu kan landmanden hurtigt smøre sin mad, og jeg får frigivet tid om morgenen, hvor jeg kan hygge mig med nyhedslæsning, morgenmad og opladning til arbejdsdagen.
Når jeg skriver, bliver jeg indimellem inspireret til at tage mig sammen og således måtte jeg lige tage en pause i skrivningen. Min ømme hals havde haft godt af stillesidning med tedrikning, men hele kroppen skreg på mere bevægelse. Mørkeræd kvinde lærer at bevæge sig i mørke, det jeg tidligere hat kaldt alternativ cirkeltræning. Det blev til 4500 skridt blot ved at gå rundt og rundt på vores gårdsplads og pladsen foran kartoffelhusene.
Må mandagen møde dig blidt og give dig en god start på en ny uge, nu i vintertid.
søndag, oktober 28, 2018
Weekendglimt - min efterårsferie
- Jeg søndagssumper efter en dejlig lørdag.
- Lørdagen bød på langsom morgenstart og derefter træning i LOOP. Så var der tid til at gøre sig lørdagssmuk med det pæne tøj, makeup og håret sat. Det var tid til fætter-kusinekomsammen på landmandens fars side. Vi sad i festudvalget og havde booket tid til en rundvisning på det lokale mejeri. Det blev en fantastisk oplevelse. Jeg havde ikke høje forventninger om det, men efter rundvisningen, som blev kompetent udført af en morsom og klog medarbejder, stod det mig klart, at mejeriejeren i den grad har fundet sin egen hylde: hellere være en original end en kopi.
- vi skal have det sjovt
- vi skal tjene penge
- vi skal ikke have det så sjovt, så vi ikke tjener penge
- vi skal ikke tjene så mange penge, at vi glemmer at have det sjovt
Vi skreg af grin, da vi så en kalender i en af produktionshallerne. Kvinderne på arbejdspladsen havde sagt, at de ønskede sig en kalender, som man kan finde i mange værksteder rundt omkring i det ganske land. Her var det blot de mandlige medarbejdere inklusiv mejeriejeren, som var fotograferet i bar overkrop midt i produktionen. Og lad mig sige, de havde absolut ikke modelmålene. men hold op hvor er det bare skøn humor. Og det på en arbejdsplads med en chef og hustru som er meget troende, så her kan fordommene godt droppes.
Stenen her ovenfor har sin ganske særlige historie, den hedder Energisøjlen, er hentet på Lofoten og skal sammen med de små sten symbolisere de små kamps mod den store. Mejeriejeren og opfinder og dermed også indehaver af utallige udmærkelser for gode mejeriprodukter så som forskellige is, mouse, lækker smør, kærnemælkssoftice og energitætte is og sorbet. De sidste bruger vi rigtig meget på min afdeling til småtspisende patienter. Efter 8 år kom Systemet og forlangte, at mejeriejeren ikke måtte kalde sin is Energitæt is mere. Det ville han ikke acceptere og slet ikke betale bøden på 10.000 kroner. Så han kørte sagen gennem hele systemet og efter fire år med advokatbistand (hvor mejeriejeren havde sat penge til side for at betale advokatregningen) endte han med at få medhold i højesteret. Dermed blev regningen ikke så dyr og i stedet for brugte han pengene (og mere til, formentlig) på den smukke skulptur. Hellere en original end en kopi.
Der er mange flere historier om den originale mejeriejer, dem lader jeg ligge.Vi havde valgt en rundvisning med en medarbejder, der tidligere var mejeriets samarbejdspartner i det offentlige for at få mennesker med særlige behov eller unge på kontanthjælp i arbejde på mejeriet. Man kan godt få en rundvisning med "ham selv", men det tager længere tid og koster mere. Og vi havde kun halvanden time til rådighed, inden vi sluttede af med eftermiddagskaffe og aftensmad på Hotel Søparken. Det blev også en skøn oplevelse med tid til snak, latter, genopfriskning af minder og en gåtur rundt om søen ved hotellet.
Indlægget startede i punktform, men tog sin egen retning, ligesom jeg undervejs er blevet mere kuldskær og har fået ondt i halsen. Det satser jeg på, at hyldebærsaft og te kan kyse væk. Jeg skal gerne på arbejde i morgen.
Udenfor får vi af og til et drys sne, men nu har solen fået magt. Landmand skal træne hunde sammen med sine træningspartnere, jeg holder mig indendørs med strikketøj og Den store bagedyst/serier. Må din søndag være kærlig og mild ved dig.
lørdag, oktober 27, 2018
Hverdagsglimt 6 - min efterårsferie
- Fredag blev en skøn dag. Fredag blev nemlig dagen, hvor jeg overtalte landmanden til at holde fri. Og bagefter overtalte ham til at holde fridag sammen med mig.
- Så vi spiste brunch sammen på Kunstcafeen i Blokhus, maden var lige så god som første gang jeg var der (og der var rigeligt).
- Bagefter gik vi ned til havet, men landmanden havde ikke nok overtøj på, så han stillede sig i læ, mens jeg gik helt ned til vandkanten. Hold nu op som min krop og sjæl falder helt til ro ved at stå der.
- Hjemme slappede vi af, drak te, surfede på nettet, mens landmandens Youtube liste med god musik underholdt os.
- Siden hen drog vi til Aalborg, først en tur i Jægeren og Lystfiskeren, hvor jeg fik købt en vandrerygsæk og dermed fik brugt det sidste af mit gavekort.
- Landmanden blev lokket ind i Salling, så jeg kunne vise ham Salling Roof top. Denne gang gik jeg selv ud på glasgulvet. Landmanden travede bare der ud og lokkede en ung pige til, at de skulle hoppe sammen. Selv om jeg udmærket ved, at holdbarheden er gennemtjekket, så var min krop ikke overbevist.
- Til slut rundede vi Magasin og jeg er nu en smuk cardigan i blågrøn rigere.
- Hjemme igen hoppede jeg i traveskoene, så de 10000 skridt kunne rundes. Dagene er korte nu, og på søndag bliver det endnu hurtigere mørkt. Snart er der ikke længe til, at jeg kører i mørke, både på vej til og fra arbejde.
- PS og da jeg havde et gavekort til Salling, blev mit indkøb der et kalenderlys, shh J.... taler vi ikke om, men nu er det i hvert fald på plads.
- God lørdag til dig.
fredag, oktober 26, 2018
Hverdagsglimt 5 - min efterårsferie
- I går brød jeg langt om længe det mentale fængsel, jeg havde været i, og som forhindrede mig i at komme af sted til styrketræning. Min fysioterapeut havde pointeret det mange gange, jeg selv kunne mærke, at jeg manglede det og alligevel gik der over et halvt år, før jeg fik brudt alle mine undskyldningers tykke mure ned.
- Men først startede jeg dagen med at få ryddet op overalt, så rengøringsselskabet kunne komme til.
- Mens der blev gjort rent, hyggede jeg med kontorarbejde, morgenmad, strik og seriekigning. I dag var der kun en rengøringsassistent, så det tog længere tid, end når de er to.
- Kontoret har det med at blive landmandens fralægningssted. Ligesom alt det, som han burde se på, stables højere og højere op. Nu er bunkerne kommet ind på spisebordet i køkkenet, så satser jeg på, at vi får kigget dem igennem i morgen.
- Kontoret føles pludselig større og mere rummelig, så jeg fik gjort rent og måske var det den følelse af godt arbejde, der fik mig til at fortsætte.
- Jeg kom på genbrugspladsen med forskellige ting, jeg fik handlet ind og afleveret pantdåser (det var altså nemmere at sætte en kasse med 24 sodavand ind i automaten end dåser) Tro mig - en lang kartoffelsæson med fem, der får en sodavand hver dag - det bliver til rigtig mange dåser. Min arm gik i pendulfart mellem indkøbsvogn med flere kasser med tomme dåser og automaten.
- OG jeg kom i LOOP. Tit når jeg starter efter lang tids fravær, kan jeg nemt komme til at snyde og kun tage en runde. I går tog jeg begge runder og jeg tog ti minutters opvarmning mod normalt fem, hvilken skøn følelse det var bagefter. Nu håber jeg, at jeg hurtigt kommer af sted igen, for ellers går det som sidste gang, og det orker jeg ikke.
- Aftensmaden i går var ovnstegt flæsk med persillesovs. Landmanden nød denne ret, som han som barn var godt træt af, for der fik de den ustandselig. Og jeg elskede, at jeg havde lavet ovnbagte rodfrugter. Det er ikke landmandens livret, men i går spiste han det med velbehag. Jeg er vild med rodfrugter på den måde, og som altid ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde lavet flere, så jeg kunne få resten kolde til frokost næste dag. Vi spiste det rub og stub. Hundene nød at få et stykke flæsk, og så er der lige nok til en rugbrødsmad til landmanden i morgen.
- I dag er min sidste feriedag, på mandag starter hverdagen igen med fuld fart over feltet. Jeg vil i dag lægge en god arbejdsplan, hvor jeg booker mine dage, så andre ikke booker møder. Indimellem synes jeg, at jeg ikke laver andet end møder, besvarer mails og holder alle tovene i sving. Min november og december skal være anderledes, forhåbentlig.
- God fredag til dig.
Abonner på:
Opslag (Atom)