DUMME LILLE DRAGE

30 minutters motion om dagen, den kampagne har jeg meldt mig til via arbejde, det bliver ikke til så meget motion, selvom jeg synes jeg løber stærk nok i det daglige. I dag kom jeg så ud og gå, gik ind i det fredede naturområde og prøvede at åbne mine øjne og se naturen på en anden måde.

Jeg plejer bare at gå til og ser ikke så meget omkring mig, nyder bare motionen, luften og lader tankerne flyde frit. I dag så jeg så denne lille drage, træt var den af at rende rundt og skræmme folk, den havde heldigvis fundet en træstub at hvile hovedet på, og mig kunne den ikke skræmme.

I løbet af et sekund røg jeg tilbage i tiden, 17 år, sønnike og jeg var i køkkenet, landmanden filmede og der var gang i den. Sønnike kunne ikke så mange ord, men fantasi det havde han, så han brugte moren som sparringspartner til at få sagt det han ville.

wrahhhhhh lød det fra sønnike

åhh det er den store drage hjælp

pippi!

nåh det er pippi der driller Tommy og Annika

ja!

sønnike laver drillefingre og nynner en melodi

nåh Annika og Tommy driller dragen

ja!

sønnike tager mors fingre, jeg skal også være med, så jeg nynner: dumme lille drage som ikke kan nå mig, sønnike stråler som en sol.

Faktisk kan man sige at det er samme teknik, jeg bruger i dag, når jeg skal være afasiramtes talerør. Afasi betyder mangel på sprog og hvis man får en blodprop/blødning forrest i venstre hjernehalvdel kan man få problemer med at udtrykke sig, at få ordene sagt, man har dem indeni, men kan ikke få formuleret dem.

Min opgave er at prøve at tolke, gætte, hvad patienten vil sige, og det kan være en meget svær opgave. Især i starten af sygdomsforløbet for da kan folk tit heller ikke finde ud af at bruge mimik eller kropssprog.

Ind imellem er det lidt ligesom 20 spørgsmål til professoren, jeg forsøger at gøre spørgsmålene så brede som muligt, eks er det noget herinde på stuen, har det noget med din familie at gøre etc. og så lidt efter lidt gør jeg spørgsmålene mere specifikke. Nogle gange bliver jeg nødt til at gå, uden at vi fandt ud af det, og det er nok det hårdeste jeg ved.

Det at være afasiramt betyder desværre også at de let bliver socialt isoleret. Folk har svært ved at få samtalen til glide, når den ene part ikke kan tale, men man kan lære det !!

Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til det, mit kropssprog er også mere tydeligt i dag ligesom min mimik. Det er en udfordring at forblive to ligeværdige samtalepartner, når den ene har brug for den anden til at sætte ord på, men det kan lade sig gøre. Det kræver en indsats fra os talende, og desværre giver venner og naboer tit op, og det er synd for den afasiramte. Talepædagogerne siger, spring ud i det, du kan ikke sige noget forkert, det er bare om at starte forfra, hvis man kommer ud ad forkerte veje.

Jeg kan se på videoen, at jeg var god til at byde ord til min søn, han fik lidt efter lidt et større ordforråd. Mit mål som sygeplejerske er også at blive bedre og bedre til at byde ord til, så sproget måske genfindes igen.