søndag, september 03, 2006

HVAD SKAL VI HA AT SPISE !!!!!!!

Ovenstående spørgsmål ligger i følge mine kolleger og jeg øverst på topti listen over værste spørgsmål, når man kommer hjem fra arbejde.

Jeg blev ikke mødt med det i dag, datteren nussede og gav knuser og sagde, du ser træt ud mor. Jeg fik te, ville læse avis og så sov jeg. Langt nede i søvnen hørte jeg min datter spørge mig: skal du ikke op mor og så det forhadte spørgsmål. Jeg kunne slet ikke vågne, men fik da svaret, at vi skulle ha "tøm køleskabet aftenmad"

Længere hen i søvnen registrerede jeg rumsteren i køkken, vågnede op og så sønnike i gang med at lave salat, og datteren kreerede "køleskabsdinner".

YES, YES trods det at jeg har haft lige så svært ved at få mine børn ud i køkkenet som Liselotte (aner ikke hvordan jeg får link til at komme frem her :)), ja så har de da lært et eller andet, og det var lige det jeg havde brug for i dag.

Jeg håber, jeg har mere energi i morgen, mangler finpudsning af undervisningsmateriale til på tirsdag, hvor jeg sammen med to kolleger skal undervise afdelingen.

God nat, håber jeg nu kan sove efter min lange eftermiddagssøvn

2 kommentarer:

  1. Haha - ja det er nogen gange sin sag med de unger!

    Mht. at få link på - du skriver den tekst, du vil lave link på, og markerer den. Så er der en knap oven over tekstfeltet - en grøn cirkel med noget sort/hvid fnidder på - den klikker du på, og så skriver/kopierer du http-adressen ind i tekstfeltet og vælger OK - så er det klaret :-)

    SvarSlet
  2. Tak Lizelotte
    Det må jeg fluks prøve

    SvarSlet