LYS I MØRKET

I aftes sad jeg og nød mine to lys på terrassen, de skinnede så smukt i mørket. Tankerne gik til dem, som er omsluttet af mørket i deres liv, som har svært ved at se lys, svært ved at leve.

"Går gennem mørket, ved ikke hvorhen

går under en stjerne

måske en dag vi finder vejen hjem"

(citeret frit fra Danser med Drenge")

Mørket kan være mange ting, men måske har man mistet en mor/far, måske en ægtefælle/kæreste, måske er det sit barn man har mistet.

Når man som voksen mister sin mor/far, så mister man linket til fortiden, dem der kan binde fortid og nutid sammen og måske gøre en lidt klogere på fremtiden. Er det en ægtefælle, ja så er det samhørigheden, fællesskabet, eller som Grundtvig skriver : "Da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære" man mister.

Men når man mister et barn, så er det fremtiden, man mister, den fremtid man skulle have haft sammen med sit barn, de mærkedage der ville komme. Man bliver mindet om det konstant, når fætre og kusiner, søskende oplever forskellige tlng, så siger hjertet, det kommer mit barn aldrig til at opleve.

"Det´ så let at sige bare kom videre

og at der er en mening i både liv og død,

men der er ingen større sorg

end at miste den man elsker,

og først når de er væk,

forstår man helt, hvor meget de betød"

(citeret frit fra Danser med Drenge)

Jeg læste en gang et brev skrevet af et forældrepar, som havde mistet et barn, til et andet forældrepar, der lige havde mistet deres barn. Her fortalte de, at den dag barnet dør, så flytter der to nye beboere ind i hjemmet, nemlig sorgen og savnet. I starten kan alle, der kommer på besøg se, at der er kommet to nye beboere. De er meget synlige og mærkbare, senere er det ikke alle, der lægger mærke til de to beboere. Det er heller ikke alle , som forældrene fortæller om de to beboere, men de er der altid. Også når lyset igen kommer ind i livet,når der grines og leves.

Til jer der har mistet, jeg håber I finder lys i mørket, finder mod til at leve, og jeg håber, at der altid er nogen, som kan mærke sammen med jer de to nye beboere.

"Har du fået dine vinger, sidder de nu godt nok,

og kan du flyve rundt omkring med de andre i din flok.

Og jeg ved at du er optaget i det store englekor,

og du synger endnu smukkere end vi har hørt her på denne jord.

Men er der nogen i himmelen, der kan elske dig lige så meget som jeg gjorde,

nogen der får dig til at grine lige så meget som jeg.

Jeg håber bare du har det godt deroppe,

og de andre de kan se, hvor dejlig du er,

håber bare at du når det, alt det du ikke nåede her."

(citeret frit fra Danser med Drenge)