Kender du det? Jeg vågner her til morgen efter en bare forrygende og dejlig weekend, og så føles krop og sjæl tung og lige så tåget som vejret udenfor.
Jeg kan mærke, at hvis jeg ikke passer på, så kan jeg i løbet af ingen tid ryge i skænderi med resten af familien. Alt hvad de siger, har jeg lyst til at svare surt på, men jeg gør det ikke. Hvor humøret kommer fra, har jeg ingen ide om, men jeg kender det og ved, at jeg skal tænke over hvad jeg siger.
Den her fornemmelse med at stå lidt ved siden af sig selv og betragte en selv og den måde man reagerer på andre, den er underlig. Jeg har tit prøvet, især da børnene var mindre, at betragte mig selv og dem i et skænderi, og hvor jeg tænker "hallo Lene, du er den voksne, få det stoppet ellers får I såret hinanden meget". For det meste har jeg så kunnet reagere og få ændret situationen, så vi i hvertfald fik stoppet skænderiet på en ordentlig måde, vi var nok ikke enige, men det behøver man jo heller ikke være.
I dag lister jeg stille rundt, Michael Jarnvig lover, at tågen derude letter, og mon ikke også min tåge letter, inden jeg skal i aftenvagt. Nu vil jeg køre ind og handle, lave aftenmad til familien og bage boller til dem og mine kolleger.
Ha en god dag derude
Ingen kommentarer:
Send en kommentar