Nej jeg er ikke begyndt at længes efter jul, men jeg mindes de julemorgener, hvor man vågnede og så lige skulle hen og tjekke, om det nu virkelig var sandt, at man havde fået det højst ønskelige på seddelen.
Sådan har jeg det her til morgen, badet er hurtigt overstået, morgenmaden bliver spist her foran computeren, for nu har jeg mig en blog, det er da for vildt.
Mit ønske for mig og min blog er, at jeg bliver bedre til at formulere mig på skrift. Til daglig skriver jeg mest i rapportform i patienternes sygeplejejournaler, og det er typisk de sidste 10 minutter, hvor også pårørende begynder at komme, og de vil jo også gerne høre nyt, så dokumentationen bliver tit i telegrafstil. Derudover håber jeg, at også jeg bliver bedre i min sygepleje ved at beskrive min hverdag. Det er ihvertfald det, man bruger logbøger til både i folkeskolen, men også på sygeplejeskolerne, nemlig at undres og fundere over praksis.
Jeg bliver nok ikke en haveblogger eller strikblogger elller for den sags skyld madblogger, men feelgood blogger vil jeg gerne være. Der kommer nok til at stå en del om sygepleje, jeg er nemlig vild med at være sygeplejerske, og jeg er glad for at være der, hvor jeg er, nemlig på et akut/rehabiliteringsafsnit for folk med blodprop/hjerneblødning i hjernen.
Nu skal jeg på arbejde, resten af familien sover sødt, kornhøsten er overstået, så der er en velfortjent fridag til landmanden , inden det går løs igen.
Kan I have en god dag og må det blive godt vejr, jeg har en kollega, der skal giftes i dag :-)
jeg kan huske min første blogpost - jeg sad der og tænkte de samme tanker...: hvad er det, jeg vil blogge om? Har jeg i det hele taget noget at sige? Kan jeg finde på noget at skrive?
SvarSlet...efter lidt tid tænker man nemlig i indlæg - og tænker "det vil jeg tage billede af til min blog!" Pudsigt!! Men min blog har faktisk næsten skrevet sig selv...
Håber du får en god weekend, Lene!
Jeg kan sagtens følge dig i spændingen ved at have en ny blog - er der kommentarer? Hvordan bliver det skrevne modtaget?
SvarSletDu skriver rigtig godt Lene og jeg kan godt se at du er vant til at kommunikere :-)
Som Lizelotte siger, så kommer man hurtigt til at tænke indlæg og det er egentlig en god måde at huske sine gøremål og tanker på at filosofrer og perspektivere på.
Rigtig god weekend Lene :-)
Rettelse = filosofere
SvarSletJeg vil foreslå dig at blive tilmeldt blogbot.dk, så vi kan følge med i, hvornår du skriver nye indlæg :-)
Velkommen til dig Lizelotte, ja jeg tror også det her kan blive vanedannende.
SvarSletTak for kommentaren Ella, lige nu er jeg lidt ambivalent, har en ide om ,at jeg vil blive overstrømmet med uønsket post, hvis jeg kommer på blogbot :-)
Velkommen til denne forunderlige blogverden Lene :o)
SvarSletJeg vil sige det samme som de andre; efter et kort stykke tid, så kommer man til at tænke i indlæg, men jeg har så også erfaret, at det kan forsvinde igen. Måske alt efter om du er blevet træt af bloggen, trænger til pause (dem er jeg ekspert i :-D) eller andet, men det vender da heldigvis altid tilbage igen - det liv med indlæg. Det liv, som er så skidesvært at skille sig fra, når først man er godt igang. Det er lige til at blive afhængig af det skidt ;o)
Jeg skal lige have føjet dig til mine foretrukne, for du skriver dælme da dejligt!
Hav en rigtig god søndag :o)