tirsdag, august 02, 2011

DU MÅ TRO MIG

på mit ord, for kameraet fik jeg ikke med.

Datteren og veninderne fra hovedstaden ville gerne prøve at tage et morgenbad i Vesterhavet, det havde jeg også lyst til. Den, der var bedst til at vågne om morgenen, fik vækketjansen, det blev mig, så 3 søvndrukne unge kvinder kom listende ud i stuen til morgen, da jeg havde kaldt.

Vi valgte den hurtige løsning og tog min bil ned til stranden. Klokken var 8.30, men der var et leben på stranden, ikke solbadegæsterne, der var jo overskyet, til gengæld løb og gik folk ture, og enkelte var også ude at bade. Vi frøs lidt og skuttede os, men på 3 løb vi ud i vandet, vejrtrækningen var parat til skrig og gisp, og så var det lunt!

Vi nød vandet, det var roligt, så der kunne svømmes og flydes, det var skønt.

Nu har alle været i bad, stearinlysene er tændt overalt i stuen, jeg har med 3 hyggemus at gøre. Morgenmaden er spist, en enkelt sover, to er krøbet under tæpper og læser, mens jeg sidder ved computeren med en god kop te.

Må din tirsdag give dig ro og styrke.

Billede 623

6 kommentarer:

  1. Åh det lyder bare rigtig hyggeligt :-)Hav en god dag med de unge!

    SvarSlet
  2. Det er da bare den helt rigtige måde at starte en tirsdag på. Jeg er lidt misundelig faktisk ;-)

    Håber I får en dejlig dag sammen.

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig måde at starte dagen på...;-D En god tirsdag til dig..

    SvarSlet
  4. Åhhh hvor gad jeg godt ha' været med i morges.. så kunne jeg have husket kameraet.. :-)
    Det lyder til at I har det så skønt. Nyd jeres dage.

    SvarSlet
  5. Friske piger! Jeg håber, at I nyder hinanden og tiden.

    SvarSlet
  6. Tak Pollyanna, det har været en dejlig dag både sammen med de unge og med min gemal :-)

    Tak Stine, jeg gad godt starte hverdagen på den måde hver dag :-)

    Tak Annemarie, en god start giver næring til resten af dagen :-)

    Tak Inge, jeg gad da også godt have dig med :-)

    Susanne, i morgen vender de unge næsen hjemad, og hverdagen fortsætter, så jeg nyder :-)

    SvarSlet