mandag, januar 07, 2013

SAMLING

I fem dage har Istvan og jeg været alene hjemme, landmanden var på jagt i Kroatien. Modsat sidste år, hvor jeg arbejdede de fleste af dagene, havde jeg fri alle dage denne gang på nær i dag. Lad mig blot sige, at skulle der blive en anden gang, lige nu mener landmanden det ikke, så skal jeg nok sørge for at få puttet et par arbejdsdage ind i græsenkeperioden. Det hjalp ikke ligefrem på fruens angst for mørke og for at være alene, at det her skete, men jeg havde en god vagthund, som passede på mig. Alligevel måtte jeg igennem snak med mig selv og Gud, før jeg kunne sove om aftenen. Det irriterer mig grænseløst, at jeg bliver så bange, når natten falder på, men jeg stod fast, ikke noget med at rende fra huset og finde overnatning andetsteds.

Nu kan jeg sove trygt og godt igen, jeg har jo verdens bedste vagtteam hos mig. Først skal jeg dog en tur til Strandby til læsegruppeaften. God mandag aften til dig.

DSC06265

En rystende hånd kan også frembringe billeder :-)

10 kommentarer:

  1. Et flot billede, men jeg kan ikke helt gennemskue hvad det gule lys er :-)
    Det kan ikke være rart at være så utryg - godt du har Istvan.
    Jeg tror ærlig talt, han er noget mere effektiv end Gud ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, i morgen bringer jeg det ikke-rystede billede :-)
      Faktisk er Gud og Istvan effektiv på hver deres måde :-)

      Slet
  2. Utryghed kan man jo ikke sådan bare ryste af sig, især da ikke, når der lige har været mystisk besøg ved nattetide. Men en god vagthund er guld værd. Jeg havde hund en gang, men jeg tror såmænd, den ville have været mere bange end jeg selv, hvis der skulle være sket noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, vi har også haft hunde, hvor jeg ville være i tvivl om de overhovedet ville gø, men det er jeg heldigvis ikke i tvivl om her :-)

      Slet
  3. Jeg bryder mig nu heller ikke om at være alene om natten, men jeg tror også det er lige så meget vanens magt, jeg har før jeg flyttede sammen med Jimmi sovet alene mange gange, når ungerne var hos deres far. Men godt at du klarede det og du har jo heldigvis haft Istavan til at passe på dig, han kan jo også ringe på mobilen..;-D (Tror aldrig jeg glemmer det indlæg hvor han havde snuppet mobilen!)..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, jeg har en meget fremmelig hund, så vi skal nok klare den sammen :-) Ja det er jo en vane, det er jo knap 30 år siden, at jeg sidst boede alene :-)

      Slet
  4. Den anden dag talte vi herhjemme om anskaffelse af ny hund, når den nuværende ikke er her længere. Jeg sagde faktisk også, at jeg egentlig er mest tryg ved, at vi har en hund, når nu ungerne er på vej ud af reden og jeg så tit vil være alene om aftenen/natten. Så selvom en hund også stækker friheden, giver det nu også en form for tryghed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, det giver tryghed at have en hund, det er også besværligt, når man vil nogle steder hen, men det er der så råd for :-)

      Slet
  5. Dejligt at I er samlet igen :) Jeg er - som du ved - slet ikke bange for at være alene (når vi ser bort fra den ene gang). Hyg dig med læsegruppen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, jeg gad godt have dit mod, selvom jeg jo bliver her, men jeg hader bare at skulle være så bange :-)

      Slet