men herinde har vi grinet og gået tilbage i tiden. I dag er det nemlig datterens fødselsdag, 31 år! Hold da op, jeg synes jo, lige det var i går, at de her billeder blev taget.
En glad lille fødselar, som blev 2 år og havde både morforældre og farforældre på besøg. Den obligatoriske brunsviger med slik havde fødselarens mor bagt. Den kage har jeg godt nok bagt utallige af, efter at børnenes dagplejemor havde givet mig sin opskrift og tips til at få fyldet godt ned i kagen.
Der blev også tid til at se fjernsyn, højst sandsynlig var det video, idet landmanden filmede rigtig meget dengang. Han yndede, når jeg var i aftenvagt og han havde hentet børnene fra dagpleje at sætte video på og så sætte sit kamera til at optage børnene, mens han gjorde aftenmaden færdig. Vores børn elskede Bamse og Kylling eller Anna og Lotte. Sønnen var kun 8 måneder, før han kunne sidde helt stille og følge med. Ofte gik de dog i gang med at lege samtidig med, at fjernsynet kørte. Alt det sete blev leget ud, og de to børn havde en fantasi uden lige.
Når jeg hører unge kolleger sige, at deres mænd helst ikke vil have, de er i aftenvagt, fordi det er så hårdt for manden at være alene med deres barn, så skal jeg blot kigge på et billede som det her. Vores børn er født med 16 måneders mellemrum. Jeg arbejdede syv dage og syv dage fri i fast aftenvagt dengang. Barselsorloven sluttede, da mine børn var knap seks måneder, og min mand var dengang i færd med at få et landbrug i gang. Ikke desto mindre klarede han i fin stil at arbejde, køre ind efter arbejde, hente to trætte børn og så komme hjem og få dem bespist, badet og i seng. Og jeg kom hjem klokken et hver nat og stod op, når mine børn vågnede, og så havde jeg dem hjemme hele dagen, indtil jeg kørte dem i dagpleje, når jeg kørte på arbejde.
Hvor var man dog ung den gang, men hvor husker jeg stadig den glædesfølelse, det var at være mor til denne skønne pige og hendes lillebror. Det er det stadigvæk. Jeg er imponeret over min datter, hun er blevet det skønneste menneske og er så god til at holde fast i det, der betyder noget for hende.
I dag er det sen fødselsdagssang fra os til hende, for hun har været i byen i går og vil gerne have tid til stille morgen sammen med sin forlovede. Men fødselsdagssang får hun, vi er klar, der er sendt pakke, som er ankommet, og fødseldagsmail. I dag er det datterens fødselsdag, hurra, hurra, hurrah.
Uanset om du har fødselsdag eller ej, så må du have en god dag,
Skønne billeder, glad unge! Kæmpe stort tillykke til - og med - hende! ❤️
SvarSletTak, Skøreliv :-)
SletTillykke med jeres datter. Her skinner solen, så det takker vi for.
SvarSletDer var travlt, da børnene var små. Din fortælling minder mig om en gang, hvor jeg nok lidt for højlydt brokkede mig over, hvor let det var at være far og tage på arbejde om aftenen, hvorved jeg jo var ansvarlig for indkøb, hentning, madlavning osv osv.. Da jeg har brokket mig tilpas længe siger husets yngste: " Ja, ja - men han har da i det mindste badet mig." Så fik jeg den og holdt mund ;-)
Tak, Pollyanna, dejligt at solen skinnede nogle steder, her var det gråt :-) Vores børn forstår at sige ordene, så vi kan forstå dem :-)
SletHjertelig tillykke med og til jeres datter. Dejlige billeder fra en travl tid. Kom til at tænke på, hvor meget jeg var alene med vore to drenge, da min mand rejste meget eller havde meget lange arbejdsdage, men sådan var det bare, og det var en dejlig tid.
SvarSletTak Marianne, det er dejligt at tænke tilbage på, men der var også hårde dage, kunne jeg tænke mig :-)
SletTillykke med hende. Skønne nostalgi-billeder! Og den der opskrift på brunsviger ... mon den kommer på bloggen? :-)
SvarSletTak KS, det vil jeg overveje, det er godt nok længe siden, at jeg har bagt den :-)
SletJa, det var tider dengang! Jeg havde 14 ugers barsel (1978), og så var det afgang til arbejdet igen! Jeg syntes nu det gik helt fint med indkøb, hentning af barn, madlavning osv. Jeg har altid kun arbejdet 32 timer/uger, og det har betydet alverden. Set i bakspejlet kan jeg godt huske, vi havde nok at se det med at få enderne til at nå sammen - det indhentede vi så i weekenden!
SvarSletInger, de fleste af mine kolleger arbejder 32 timer, fordi det er for hårdt at være fuldtids på vores arbejde, men det gør også en forskel i forhold til børnene. Da vores børn var 3 og 2 begyndte jeg at arbejde på gården, børnene kom stadig i dagpleje og sidenhen børnehave, men det gjorde det lettere at få tingene til at hænge sammen.
SletTillykke med din datter - og tak for indlægget med de mange gode tanker. Det er sjovt at høre/opleve/læse hvor forskelligt folk opfatter det med at få og have børn. Nogle synes det nærmest er et problem og lægger deres liv fuldstændigt om, med alle brokkerierne over det til følge; andre drager med det samme bare børnene med ind i det liv, de nu engang har valgt at leve.
SvarSletJeg kan bedst lide den sidste udgave af forældre :-)
Herlige billeder af glade og trygge unger!
Tak, Ellen, mit liv blev så lagt meget om, men det skyldtes jo, at jeg følte pludselig, jeg var en dårlig sygeplejerske og stoppede som sygeplejerske. I dag er jeg enig med min daværende oversygeplejerske, at jeg var for hård ved mig selv, jeg havde to små børn og en hårdtarbejdende landmand, Men de år som medarbejdende ægtefælle lærte mig meget og som familie var det en skøn tid.
SletSkønne billeder og fine historier. Tillykke med hende :)
SvarSletTak, Pernille :-)
SletDejlige billeder med gode minder. Ja, tænk, hvilke kræfter man havde, da man var ung og midt i det hele med små børn og arbejde og hus og hjem.
SvarSletTillykke med datteren.
Tak, Eva, ja dengang havde man godt nok en energi uden lige, og du havde fire børn! :-)
SletVores ældste er også årgang 1986.
SvarSletDet kunne for den sags skyld have været fotos fra vort album.
Det var herligt med sovende barn i traktorførerhuset når Fruen havde aftenmøder. Det var altid markarbejde om aftenen, da vi begge havde fuldtidsjob ved siden af landbruget dengang.
Det er fint, at det ikke er nu, at vi er småbørnsforældre. Det tror jeg ville være hårdt. Vi var bedre til at undvære søvn dengang.
Midt i de rosenrøde erindringer husker jeg dog tydeligt ældstes 3-måneders kolik. Det var drøjt ikke at få 2 sammenhængende timers søvn over en lang periode.
farmer, vi har vist fulgtes meget af :-) min mand havde ikke så meget vores datter med i traktor, for hun blev køresyg. Og dine minder om et barn, der ikke sov ved 3 måneder, har vi også, hun sov dog om dagen. Da tog min mand første tjans til klokken et og så tog jeg over, jeg havde jo barsel, og min mand sov sødeligt :-)
SletHanne, du har regnet ti år forkert, hun er fra 86 :-)
SvarSletJeg tror, man er optimist, og at hverdagen af og til kommer bag på en og heldigvis for det, for ellers blev der nok ikke født så mange børn :-)
Tillykke med datteren
SvarSletDe billeder minder mig om min tidlige barndom
Tak, Anette :-)
SletLidt forsinket tillykke med din datter (der jo følger min ditto, bare en måned forskudt). Din blog bærer jo tydeligt præg af jeres gode familiesammenhold; og det kommer jo ikke af intet. I har begge to lagt jeres del i børnepasningen, og det kommer altså igen.
SvarSletTak, Conny, ja vi følges vist ad i vores mærkedage :-)
Slet