Rengøringsfirmaet har gjort deres til, at her dufter frisk og rent. Det er en god start på en hverdagsfridag før weekendvagterne. Min dag fik også en god start, for det nye LOOPcenter fik besøg af mig klokken halv otte i morges. Det var specielt at logge sig ind og så være helt alene. Jeg havde tid til at sætte mig ind i cross-traineren og deres gå/løbebånd. Det var der ikke tid eller ro til i tirsdags, da jeg første gang besøgte centeret. Der var mange, der skulle indmeldes og have instruktioner den dag, så i dag var det skønt at være der uden for den bemandede tid. Bagefter gik jeg over til supermarkedet og fik handlet ind, så var det ude af verdenen. Perfekt!
I går var jeg på kursus, det handlede om at skrive videnskabelige artikler og faglige artikler. Og fagredaktøren fra mit fagblad var klar i mælet, hun kunne ikke fordrage alle de artikler og indlæg, der startede med naturen, bland den udenom og skriv om det budskab du vil ha frem. Så nu starter jeg ikke, men slutter med, at disen stadig hænger tungt herude i mosen, så jeg hygger mig inden døre med te og kontorarbejde. Ha en god dag.
Sikke en dejlig start på dagen :-)
SvarSletJeg læste dit indlæg fra i går. Tak for det. Det satte også gang i en kommentar og tankerne hos mig ;-)
Betty, det var den skønneste start og selv tak. Dine ord satte mine ord i perspektiv, det er dejligt.
SletIndbydende træningslokale. Og så helt for dig selv... Så kan man da sagtens holde det på 24 minutter ;-)
SvarSletGod start på dagen.
Jeg skal tage mig selv i nakken i morgen... har pjækket fra gåuren i et par dage nu!
Anne, og selv om lokalet er fyldt, klarer man den alligevel på 24 minutter, for man skifter maskine efter 45 sekunder :-)
SletJeg har også pjækket fra gåturene, de skal genoptages igen.
Hahaha - "Talk to the hand", som Lynne Truss urtrykker det - det er så moderne at hive naturen med ind i alt, også selv om det er irrelevant, så jeg nyder, når der kommer en og hiver det hele lidt lidt på jorden igen :-)
SvarSletEllen, hun havde nogle skarpe meninger. Det var også hvad jeg havde hørt, men hun fik sine pointer ud :-)
SletNej, det er ikke ofte, man har et helt center for sig selv. LOOP er netop startet op ganske tæt på mig, og jeg er fristet. Men skovfitnessen er absolut ikke gratis, så LOOP står i kø, hvis jeg skulle finde på at forlade skoven.
SvarSlet