Fredagsfridag

Udenfor er der stadigt mørkt, men sneen på gårdspladsen lyser op sammen med lamperne på kartoffelbygningerne. Kontorarbejdet er i fuld gang, det gøres til en stille hyggetjans med te og musik i radioen. Der tænkes tanker om livet, om det at være mor, om det at være en erfaren sygeplejerske, om det at være mig. Jeg er sygeplejerske, jeg er storesøster, og alt det må mine børn trækkes med på godt og på ondt, for jeg er handlekraftig, jeg er hurtig til at komme med løsninger og meninger om, hvordan ting skal gøres. Jeg er også god til at lytte, jeg glemmer bare i al min trang til omsorg og kærlighed, at nogle gange skal jeg stoppe der og ikke gå videre til næste skridt, som er løsningsorienteret. Det kan være svært for voksne børn, som elsker deres mor, at sige fra, men heldigvis får de det gjort, og heldigvis er jeg som sagt også god til at lytte, så jeg hører det, og jeg øver mig i at blive bedre. Men vanens magt er stor i alle henseender, så jeg falder i. Det gør jeg også på arbejde. Vi lærer nu en gang bedst ved selv at tænke os frem til en løsning, måske med guidning, eller ved at prøve os frem til en løsning. Det er bare så svært ikke at give svaret, når nu man selv tror, at man har den bedste løsning.

Nå, men i går lavede jeg den bedste kartoffelmos, jeg nogensinde har lavet, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg ved ikke, hvor mange gange min søn har prøvet at fortælle mig, hvordan han laver kartoffelmos, men har jeg lyttet? Åh jo, men jeg har ikke taget det ind. I julen lavede vi mad sammen, og da fik han lov til at lave sin version af brændende kærlighed, og hold nu op, hvor den mos smagte godt. I går ringede jeg til ham og tjekkede, at jeg havde husket rigtigt, og så gik jeg i gang. Jeg har hermed overgivet mig til udgaven med grovere mos, mere smør og mindre mælk.

Jeg tænker også på, hvornår de opfinder den automat, hvor man bare hælder sin papkasse med tomme sodavandsdåser og flasker ned i, og så sorterer den selv og tæller dem. I går stod jeg med julens ration af dåser og flasker ved automaten, møjsommeligt blev de puttet ind en for en. Og skulle jeg komme til at være lidt for hurtig, så skulle maskinen nok vide af at brokke sig. Det var nu nemmere dengang, da man købte kasser med sodavandsflasker.

Helligtrekongerlyset blev tændt i aftes og her til morgen, og når det er slukket, er julen til ende, som det står i Peters Jul. Det betyder, at julen skal fjernes fra mit hus. Det synes jeg altid er svært, jeg elsker mit juletræ og mit vinduespynt og alt det andet. Inde jeg fortaber mig helt i tankerne, må jeg hellere få afsluttet dagens første to-do punkt, så jeg kan komme videre i fridagens program (der skal jo også være plads til at se serie, selv om jeg kan mærke, at jeg vist “forspiste” mig i fridagene efter aftenvagterne). Men inden jeg slutter, så skal jeg høre, hvad I skal have at spise i aften. Kom frisk med jeres bud, så jeg kan blive inspireret. Ha en god fredag.

PS nej det er ikke min aftensmad, men en kollegas gave til os i går, fordi hun fyldte 40 år. Hold da op, hvor så de bare lækre ud: Jeg var dog standhaftig, min krop har brokket sig så meget over julens indtag af lækkerier, at nu skulle det være slut med kager, slik og søde sager til hverdag. Og det takker den mig for, nu skal jeg så bare huske at lytte til den.