Skønne ord

Bogen En mand der hedder Ove blev læst på en formiddag, og jeg grinte og græd mig gennem hele bogen. Den gik lige ind fra de første ord, måske fordi jeg kender en mand, der ikke hedder Ove, men som på nogle områder ligner Ove. Og som Ove kan han vældig godt lide at brokke sig og have fastlåste meninger, men tag ikke fejl, han er ikke som præsten og levitten, der går forbi et menneske i nød, fordi de har travlt. Han hjælper lige som Ove gør, godt nok med en masse brok og fastlåste meninger, men Ove er en mand, jeg kan lide.

“Automatgear tilmed, ja, konstaterer han. Det kunne man jo sige sig selv. De her kluddermikler vil jo helst ikke køre deres biler, tænkte Ove, da han sætter den japanske bil i gear og begynder at køre fremad.” “… bør man virkelig have kørekort, hvis man ikke kan finde ud af det. Hva? Det synes Ove faktisk ikke. Ove er stærkt skeptisk over for, at man kan få lov til at stemme til valgene, hvis man ikke kan finde ud af det.”

“ Ove var ikke meget for at høflighedssnakke. Han havde erfaret, at det var en stor karakterbrist nu til dags. Nu skulle man plapre løs om hvad som helst med enhver tåbe, der tilfældigvis havde forvildet sig inden for en armslængdes afstand, bare fordi det var “hyggeligt”. Ove vidste ikke, hvordan man gjorde. Det skyldtes måske hans opvækst. Måske var mænd fra hans generation aldrig blevet forberedt tilstrækkelig godt på en verden, hvor alle talte bare om at gøre ting, men hvor det øjensynlig ikke længere var noget værd rent faktisk at udføre dem. Nu stod folk uden for deres nyrenoverede huse og pralede, som om det var dem selv, der havde bygget dem, til trods for at de ikke havde løftet så meget som en skruetrækker.” “At kunne gøre noget ordentligt – det var ikke længere noget værd. Og hvis man pludselig bare kunne gå hen og købe alting, hvad var det så værd? Hvad var en mand så værd?”

Jeg kunne blive ved, jeg er helt og aldeles vild med Fredrik Backmans univers, med Ove, Britt-Marie og Elsa. Jeg elsker dem og alle de andre personer i bøgerne. Og jeg ved jo godt hvorfor. Fordi de ikke er de pæne, korrekte mennesker, men i deres handlinger ender de med at være de mest skønne mennesker, for hvem hudfarve, sexuel orientering og status i den sidste ende ikke har en betydning. Mennesker, som er så forskellige og alligevel ender med at finde sammen og gøre noget godt, sammen.

Min søndag er startet godt, en ung og energisk kollega skubbede til mig i går. Jeg fortalte i går aftes, at jeg ikke syntes, jeg kunne tage i LOOP, når jeg var på tilkald, for så kunne jeg jo risikere at komme ud på sygehuset helt svedig og ikke nyvasket. Hvorpå hun sagde: Lene, du er forpligtiget til at komme hurtigt, ikke til at komme ren og usvedig. Så jeg skyndte mig at køre ind til LOOP i morges, da jeg vågnede, og bagefter tog jeg rundstykker med hjem til landmanden og mig.

Morgenstundsbilledet er fra i går, for i dag er det diset, glat og gråt. Og det nederste billede har jeg delt på instagram med ordene, det skal min gemal ikke se. Han skulle jo nødigt få gode ideer, det er helt fint, at han står for græsslåning, jeg laver så meget andet.

Håber din søndag er startet godt og at den må blive god. Jeg snupper lige en aftenvagt mere.