onsdag, januar 18, 2017

Ellevte gang

Det er 10½ år siden, at jeg startede min blog, det er ellevte gang, at gemalen har fødselsdag. Det er ikke ellevte gang, at jeg skrevet om det, måske fordi vi i starten skulle finde ud af, hvad det her blogging var for noget. Landmanden læste på et tidspunkt med her på bloggen, det tror jeg ikke, han gør mere. Nu er han på Facebook og som alle andre er han helt opslugt af det, lige som jeg er opslugt af bloglæsning. Alene af den grund (altså at jeg både bliver opslugt af blog og FB, instagram kommer man hurtigt igennem, når man som jeg er mere ordmenneske end billedemenneske) har jeg indtil nu afslået at komme på facebook, men nu overvejer jeg at oprette en profil, så jeg kan følge med i faglige nyheder, for jeg blev lidt pikeret over at opdage en nyhed givet til mig af en diætist, som havde søgt viden om apopleksi og behandling af denne.

Dagen i dag startede med en lille fødselsdagssang, og da vi ville have rundstykker sammen med medarbejderen til formiddagspausen, var vi enige om, at morgenmaden blev den sædvanlige slags. Jeg havde dog lavet hjemmelavet mysli (eller granola som jeg har læst på madblogge, at det hedder, når det er honningristet) og presset appelsinjuice.

morgenmad1

Min mand har jeg skrevet meget om, det kan du læse her og her og her og …

I disse dage går jeg spændt og venter på, hvad han beslutter. Er det slut med at have hund her på gården? Eller får vi en lille ny hvalp, når forårsarbejdet banker på i april måned? Landmanden går og diskuterer med sig selv, det er helt og holdent hans beslutning. Jeg er jo ikke sådan en, der bare må have hund, og landmanden grinte forleden dag, da han viste mig et FBklip fra en af hundevennerne. Han vidste lige nøjagtig, hvilken reaktion han ville få fra mig, mit ansigt fortrak sig helt. Jeg kan slet ikke have, når man er i tæt krammekontakt med sin hund. Min yngste søster elsker det, og Istvan blev overøst med kram, når hun var her. Jeg går bare et andet sted hen og undrer mig.

Men jeg holder af hunde, og skal vi have hund, skal den være hjertelig velkommen. Nu får vi at se. I dag har fødselsdagsbarnet nok at gøre med at sortere kartofler hele dagen. Vi har aftalt tidlig aftensmad, så vi kan se håndboldkamp efterfølgende. Der skal laves vildtpie, men først skal jeg lige have lidt frisk luft. Må du få en god dag, omend den er noget fugtig og grå her.

34 kommentarer:

  1. Tillykke med landmanden :) han lyder som en rigtig dejlig mand! Jeg vil nu gerne skubbe til hans valg omkring hund. Han kan da ikke styre den gård alene. Flyt bare blikket få cm til højre og se billedet fra marts 2014, glæden ved livet. Der skal da en firbenet ven med til den slags, så det kan I godt begynde at gøre noget ved.
    Jeg havde ikke læst de to første indlæg, som du har sat link ind til, så dem har jeg lige hygget mig med. Tillykke igen herfra :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette, vi får se. Man bliver også meget afhængig af en hund, men det er nu skønt på en gård at have en vagthund og en jagthund og en familiehund :-)

      Slet
  2. Stort tillykke med både landmand og blog! Hvorfor har landmanden kun fået fejret sin fødselsdag elleve gange? Jeg tænker der er noget, jeg har misset?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, nej han er skam blevet fejret alle sine år, men jeg har kun kunnet skrive om det på bloggen i 11 år ;-)

      Slet
    2. Det giver selvfølgelig mening nu! Blev blot forvirret fordi min (mangel på) logik ville have, at et antal fødselsdage på bloggen skulle være mindre end bloggens antal af år... tsk-tsk. Jeg er ikke den skarpeste kniv i skuffen!

      Slet
    3. Skøreliv, når jeg læser sætningen, giver det heller ikke mening for mig, så du er ikke den eneste :-) Der skulle jo selvfølgelig have stået: mens jeg har haft bloggen.

      Slet
  3. Tillykke til Landmanden :-) Det kunne nu være lidt hyggeligt at få et hvalpeindlæg eller tyve her på din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten, så bliver I spammet med indlæg ;-)

      Slet
  4. Tillykke til din landmand - jeg måtte lige trykke på linkene for at se, om han følger dig i alder, eller om han allerede har fået det store sekstal forrest. Men den store fest var sidste år, kunne jeg se.
    Mon ikke han stadig synes, at der hører en hund til en gård. Og jeg er enig med Mette L., hvor hun henviser til dit billede fra marts 2014. Der MÅ da være en hund på jeres gård.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Conny, faktisk er det forrige år, så han er to år ældre end mig :-)
      Ja jeg er spændt på hvad han vælger :-)

      Slet
  5. Hjertelig tillykke med og til landmanden og det med hunden... jo, der tror jeg altså, at der kommer en til. Bliver det ikke fra omtalte kuld, så bliver det senere. Han kan ikke uden og det kan jeg godt forstå :-) Rigtig god aften til jer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liselotte, jeg tror også der kommer en hund :-)

      Slet
  6. Tillykke med din landmand.
    Selv John er vist så småt ved at overgive sig til FB. Det er ikke sket endnu, men jeg ved, at det udelukkende er fordi han har svært ved at indrømme, at det lige nu er ren og skær stædighed. Jeg siger ikke noget ;-)
    Jeg ved godt, hvad jeg mener om at have hund, nemlig, at man ikke skal have hund, men spørgsmålet er, om en jæger kan undvære en?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen. Jeg klarer mig fint uden FB, blot ikke fagligt, og jeg kan se fidusen i de lukkede grupper, f.eks. ens familie.
      Istvan havde vi regnet med skulle være den sidste hund. Det passede cirka med at vi var flyttet fra gården. Men som jæger med egen jord, hvor han lige kan gå en tur alene, er det svært at undvære.

      Slet
  7. Tillykke med landmanden ;-) Jamen, kan han leve uden hund??Jeg tænker på billeder og fortællinger om, hvordan landmanden og Istvan var et makkerpar.
    Sådan en hund giver sjove, rørende, interessante blogindlæg ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, savnet har faktisk været hårdere end vi begge troede. Mon ikke der kommer en ny, han er ikke helt afklaret.

      Slet
  8. Tak, Hanne, og vi har jo haft fire hunde, så min mand er godt vant til at dressere dem. Så mon ikke der kommer en mere.

    SvarSlet
  9. Tillykke til Landmanden. Og tak for det fine vejr i dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, KS, godt at I andre havde godt vejr ;-)

      Slet
  10. Til lykke til landmanden. Jeg vil gætte på, at han synes han skal have hund igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, tak og ja han vil gerne have hund igen. Jeg tror det er mere det, at hver gang vi skal noget, skal vi finde hundepension til hunden. Men det var vi jo vant til.

      Slet
  11. Tillykke med landmanden :)

    SvarSlet
  12. Det er da bare med at få hentet den hvalp og komme videre.
    Det dur ikke at være afhængig af andres hunde for at komme på jagt.

    -Og uden hund kommer man til at stå for hele tiden på fællesjagterne. Det er for de fleste af os hundefolk langt mere kedeligt end at gå i drevet og arbejde med hunden.

    Nå forresten: Tillykke med dagen til den kommende hundeejer. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt brølt, Farmer. Det kan være, det virker bedre end al den kvindejammer, vi andre øser ud over landmanden :)
      Mette L

      Slet
    2. Tak, Farmer, jeg tror faktisk ikke, han er i tvivl om at han gerne vil ha en hund. Det er mere det med at skulle have hund i 12 år mere, og som skrevet ovenfor til Kisser skulle have den i hundepension hver gang vi vil til København eller ud at rejse. Vi kan ikke være spontane, det kan vi så heller ikke nu med begge vores arbejdstider og tempo, men om seks år måske? Jeg tror nu vi får en hvalp til april :-)

      Slet
    3. Ha, Mette, du var hurtig der ;-)

      Slet
  13. Tillykke til landmanden :) spændende om han skal have hund igen, mon ikke?

    Vi er også på krammer med hunden - som farer rundt i sofaen og slikker på vores gæster ... uha Lene det skal vist ikke være hos mig, du skal have te ;) den sover i sengen om natten - hvis børnene er hjemme, vil den gerne sove der, hvis den kan få lov.

    Min håndværker har aldrig læst min eller andre blogs, det synes han er latterligt, han er heller ikke på fb - det synes han er mindst ligeså latterligt - han googler eller ser youtube - han læser og ser film om ting, der interesserer ham - hovedsageligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle, ja mon ikke. Ha, Helle, jeg vil hjertens gerne have te hos dig, og hos Liselotte har Oscar troligt sovet med snuden i mit skød, hvis jeg sad på bænken, og det nød jeg da. Jeg styrer jo heldigvis selv om de får lov at slikke mig i ansigtet (og det gør de ikke) :-)

      Slet
  14. Tillykke til og med manden din.. :-)
    Mon ikke der dukker en lille ny firebenet op i jeres hjem, det er vist svært at undvære hund, når man er en glad og god jæger.
    God dag hos dig Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, og jo, det tror jeg, der gør, men vi får se :-)

      Slet
  15. Jamen altså... jeg er da helt bagud... Forsinket tillykke til landmanden.
    Og så opdagede jeg, at der var et bestemt indlæg jeg IKKE havde læst. Jeg anede ikke, at I havde mistet Istvan. Det gør mig ondt, at det skulle ende sådan.
    Håber I finder frem til en god beslutning.... Der er jo plusser og minusser ved at havde hund.
    Min mand er vild med hunde.. og de med ham. Men han fravalgte alligevel at få hund, da han gik på efterløn; ville ikke være bundet. Til gengæld snakker han med alle de firbenede, vi kommer forbi!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne. Man er mere bundet af en hund og især en jagthund, som er vant til de store vidder på gården. Vi har ingen, der kan passe, men vi har heldigvis en god hundepension i nærheden, så nu får vi at se

      Slet
  16. Et forsinket tillykke med manden din.
    Spændende hvad han beslutter, om han giver sig selv en hund i fødselsdagsgave eller?

    SvarSlet