onsdag, oktober 31, 2018

Lidt hurtigt, lidt nemt, lidt godt og måske også lidt langsomt


  • Arbejdslivet er tilbage for fuld udblæsning. I disse dage forsøger vi at finde gejsten til det sidste lange seje træk med vores artikel. Vi bliver ikke færdig i denne uge, for vi skal også forberede fremlæggelse på den store afslutningskonference på fredag Vi hygger os dog sammen, og vi er gode til at trække hinanden op, når vi får en nedtur.
  • Min aften i går gik blandt andet med at kigge på diskussionsafsnittet. Min hjerne ville slet ikke samarbejde om dette de sidste to timer på arbejde, så jeg forsøgte mig igen senere og lidt fik jeg da lavet. Jeg satser på, at vi ser lyset i dag.
  • Jeg har fundet en nem måde at få grøntsager på. Når det er efterår/vinter mister jeg lidt lysten til salater. Min SPAR købmand har på frost rodfrugtfritter. En god varm ovn, sprede fritterne ud på bagepapir, ind i ovnen i 25 minutter, mens man laver alt muligt andet, og så er de klar. Lækre, sprøde og gode (og nej jeg er ikke sponseret, dette er bare en anbefaling)
  • I går fik jeg taget mål til skærmbriller, det har så også taget to år for mig at tage mig sammen til at bestille tid. Jeg er spændt på, om det virker på min hovedpine. Når sygehuset betaler, må jeg ikke selv bestemme, hvilken optiker jeg skulle bruge. Så jeg startede med at sige, at jeg virkelig havde det svært med synstest, og at jeg ofte måtte bede om, at de skiftede flere gange mellem de to billeder, jeg skulle bestemme skarheden på. Og ganske rigtigt, frem og tilbage, næh jeg tror nr. 1 eller nej måske er det nr. 2, må jeg godt lige se dem igen. Stakkels optiker.
  • Valdemarsro havde en boganbefaling, som blev reserveret søndag aften på biblioteket. I forgårs hentede jeg den efter arbejde. Klokken 5 i sovetid lukkede jeg bogen, så der blev ikke til noget motion i forgårs, og heller ikke i går. Og ja jeg kom nok til at skimlæse en gang imellem for at nå at blive færdig.
  • Det fungerer godt med madpakkekittet til landmanden, kassen blev fyldt op igen i går og jeg nyder, at jeg ikke skal smøre det om morgenen.
  • Jeg nyder også, at der er tid til at sidde stille her om morgenen og nyde en kop varm hyldebærsaft. Hundene er fodret af og luftet, det sidste er dejligt nemt her på landet, jeg lader blot døren stå åben ud til gårdspladsen, mens jeg brygger te, så klarer de selv luftningen. Når jeg har projektdag, er jeg i civil tøj, så der skal ikke beregnes tid til at klæde om inde på sygehuset og med det korte hår tager det ingen tid at føntørre og sætte lokkerne. Ergo kan jeg med god samvittighed læse om motorcyketure i fjerne egne og lade onsdagen starte langsomt. Må du få en god start på dagen.
gråvejrsbillede fra et koldt mødelokale

14 kommentarer:

  1. Tillykke med beslutningen om skærmbriller :-) Det er noget af det bedste jeg har fået på mit kontor i mange år. Det er bare blevet så meget nemmere at læse på skærmen. Jeg døjede ikke med hovedpine, det hele var bare lidt sløret. Jeg håber du bliver glad for dine nye briller. kh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jette, jeg er spændt på at prøve dem, jeg har ingen problemer med at læse.

      Slet
  2. Vi elsker de rodfrugtfritter, og spiser dem ofte. Jeg er fan af de nemme, sunde løsninger.

    God beslutning med skærmbrillerne (siger en lægesekretær, der bestemt ikke har villet undvære sine :-D) Skærmbrillerne hjalp en del på min hovedpine, men ikke helt. 8 timers computerarbejde dagligt i rigtig mange år sætter sine spor, og computerarbejde kan du jo heller ikke undgå i dit job som sygeplejerske.
    Jeg håber du bliver glad for brillerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kirsten, jeg er også fan af gode, nemme løsninger.
      Min søster er også lægesekretær, så hun døjer også med hovedpine, men kunne heller ikke undvære sine skærmbriller. Den funktion jeg har. gør at jeg tit sidder ved en computer.

      Slet
  3. Det lyder som en vældig god ide med madpakkekit, så du får lidt morgenfrihed.
    Kan I ikke få varme på i det kolde mødelokale? Jeg håber, du får god virkning af skærmbrillerne, og at du får nogle gode arbejdsdage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det er dejligt nemt? Vi fik varme på mødelokalet, men det var ikke meget. Og tak.

      Slet
  4. Jeg har også lige fået skærmbriller. Det tog sin tid, og jeg er endt med et par simple uden glidende overgang. Dem er jeg glad for :-) Behøver du overhovedet at føntørre dit korte hår. Kan du ikke nøjes med at rode lidt i det og så spare yderligere syv minutter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, dejligt at du er blevet glad for dine. Mine må være med glidende overgang for jeg har et læsefelt forneden. Til gengæld kan jeg ikke se langt med dem.
      Hvis ikke jeg føntørrer mit hår, så ligger det helt fladt ind til hovedet og det ser ikke kønt ud :-)

      Slet
  5. Når man kommer i alderen, hvor armene er for korte, er hovedpine et klassisk symptom på, at man skal have nye briller. Behovet er en "sniger", og kan derfor være svært at opdage selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, jeg håber det kan klares med brillerne. Noget skyldes dog også de mødelokaler jeg sommetider sidder i, hvor der kommer meget lys ind. Mine øjne har svært ved at håndtere det, de er blevet mere sensible med årene :-)

      Slet
  6. Jeg håber (også), at skærmbrillerne vil virke for dig. De har aldrig virket for mig, selv om jeg fik dem ændret hele to gange. Det var nok slet ikke skærmbriller, der manglede, selv om optikeren påstod det, med op til seks timer hver dag på job og mindst to derhjemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, nu bliver jeg endnu mere spændt på om det virker :-)

      Slet
  7. God ide med skærmbrille, det var noget af det bedste der skete for mig, da jeg tog beslutningen. Jeg fik dem via kommune. Der var engang de hjalp flexjobber med "hjælpe" midler :-). Jeg måtte selv vælge optikker, de havde dog kun et fast beløb at lave brillen på. Bare 1 glas i mine almindelige briller koster det dobbelte af hvad hele skærmbrillen må koste. Jeg kan ikke bruge den hjemme ved min pc, brillen er lavet til en arbejdsskærm, hvor jeg ser ligeud og ikke ned, som ved en bærbar. Afstanden er også tilpasses med det der er på et skrivebord. Alle disse forholdsregler er de nødsaget til at opsætte, for at kunne lave brillen billigst muligt. Desværre. Dog skal plusserne jo frem. Når jeg arbejder ved skærmen er det fantastisk. Skulle lige lære hvor meget jeg skal skifte mellem skærmbrillen, og den almindelige brille. Da det var på plads, jublede jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå. Tak fordi du deler dine erfaringer.

      Slet