fredag, oktober 05, 2018

Vi brokkede os ikke over at gå op til Brocken - motorcykeltur i Harzen 2018, dag 5

Sidste dag i Harzen var sat af til vandretur til Brocken (Bloksbjerg). Vi havde fået anbefalet en tur fra Goslar til Brocken af turistkontoret. Og kvinden havde ret. Det var en smuk tur med klipper, sving og søudsigt.



På turistkontoret i Schierke anviste de os den stejle rute på godt 5 km og en lidt længere rute, men knap så svær at gå, på ca 7 km tilbage til byen. Vi parkerede motorcyklen i et parkeringshus tæt på vandrestierne, og her klædte vi os om. Motorcykeltøj er ikke kompatiblel med vandreture. I begyndelsen gik vi rask til, men så skal jeg love for, at der kom stigning på, og stierne blev udskiftet med klippesten


Også her så vi alle de døde træer, som skulle forsvinde af sig selv.



Indimellem kom vi forbi små kilder. Der var ikke meget vand i dem, men jeg havde svært ved for en gangs skyld at følge med landmanden i tempo. Så hvor jeg kunne stoppe op og tage billede, benyttede jeg mig af chancen. Lige der lovede jeg mig selv at få gået flere ture med variation i omgivelserne , det er så ikke blevet til så meget ( der var jo for varmt herhjemme)




Oppe på Blogsbjerg var der køligt og blæsende, så vi var glade for vores jakker. Udsigten fejlede ikke noget og vi nød både  udsigt og kage med varm kakao.



Vi diskuterede, om vi skulle tage en hestevogn eller lokomotivet ned igen, men vi blev for nærige. Togets pris var det samme om vi skulle de 7 km til Schierke eller til Wernigerode. Og vi blev enige om, at vi kunne komme lige så hurtigt ned på gåben som i hestevogn. Det kom faktisk til at holde stik. Vi tog nemlig genvejen, hvor de måtte følge den snoede vej ned ad bjerget. OG de måtte stoppe hver gang hestene havde leveret en omgang gødning på vejen. Det blev pænt skrabet op og taget med.



Undervejs i skoven kom vi til et nærmest magisk sted. Det føltes, som om vi kom i alfernes land. Vi kender godt til det at bygge varder, at lægge en sten ovenpå en andens sten, når man er på vandring. Det så vi også i Norge. De kunne ofte blive høje og er oprindeligt tænkt som markering af vejen.


Her var det anderledes. Som billederne viser, var de overalt. Og det gav en ganske særlig virkning med træernes indvirkning på lyset i skoven.



Nede igen trak vi i motorcykeltøjet og kørte hjem ad en anden vej, men her har jeg været for træt. Der er i hvert fald ikke flere billeder fra den dag. Jeg husker dog at vi holdt ind i en by og fik købt væske og gode kager, fordi vi trængte til at blive tanket op efter en god travetur.

Billederne nedenfor er fra turen på vej til Brocken.




Det er fridag før arbejdsweekend, så jeg må hellere komme i gang med hængepartierne. Landmanden har været/er syg, men i dag har han ikke feber. I går tog han kartofler op hele dagen og hvilede hovedet og kroppen i de få minutter, der gik fra den ene traktor var kørt hjem med læs til den næste traktor holdt ude ved ham.

I dag holder alle folkene fri, fordi der var meldt regn fra morgenstunden af, det er så ikke rigtig blevet til mere end det, der var da vi stod op. Han ærgrer sig lidt over, at han aflyste arbejdsdagen i morges, jeg tror det er godt for hans krop at tage den lidt med ro i dag. Jeg har ondt i halsen og har været lidt kuldskær i dag og i går aftes. Jeg satser på, at det mere er kroppens reaktion på kursusdagene. Derfor tager jeg den også lidt med ro.

God weekend til dig.

10 kommentarer:

  1. Det er vist meget godt med en fridag til både dig og Landmanden, så I kan restituere lidt :-)
    Når jeg kigger på dine billeder, med blå himmel og vid udsigt, kommer jeg stadig til at grine lidt over vores tur, hvor det var så tåget, at vi aldrig forlod toget. På vej ned igen, gik toget i stykker, og der gik l-a-a-n-g tid, før vi var tilbage ved udgangspunktet. En helt igennem mislykket udflugt. Godt, jeres var bedre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, lige nøjagtig min tanke og også derfor jeg finder ro i at strikke og se serier, hvor jeg skulle have lavet noget andet :-)
      Første gang vi var i Harzen med vores børn, kom vi aldrig til Brocken. Der var tåget, regnfuld og vi ville ikke give så mange penge for et tågefuldt syn. Det kan jeg høre fra din beretning, at det var en god beslutning :-)

      Slet
  2. Det ser ud til at have været en dejlig tur og ned til Brocken. De mange små varder ser fine ud i landskabet.
    Jeg kan se der er begyndt at vokse nye grantræer nogle steder med de døde træer. Det er velsagtens rart at se på. De døde træer er lidt triste omend de lader mere lys passere når de er uden nåle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, det var en god tur. Vi lagde også mærke til løvtræer, der var på vej. Vi snakkede om at det var meget brændsel, man på denne måde lod være, men det skal nok være med til at gøde jorden.

      Slet
  3. Husk egenomsorg er lige så vigtig som arbejde, praktiske to do opgaver.

    Da jeg var i Goslar tilbage i 1983, var en afslutning på en Interrail tur, det var impulsivt, grundet jeg havde en udfordring med et fodled. Desværre kunne jeg ikke tage denne dejlige tur, fik den beskrevet af min rejseveninde. Tak for billederne, for nu kan jeg bedre forstå det hun fortalte, og jeg selv må derned for at gense området.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg husker, tak :-) Du må derned igen.

      Slet
  4. Sikke en tur - det var sandelig ikke bare småsten, der lå i vejen for jer.
    Jeg har ikke været på Bloksbjerg, fordi det lå i DDR, da jeg sidst var i Harzen. Men jeg har set over på det fra vores bil :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg ville aldrig gå den vej ned, det er den rette opskrift til at brække benet i min alder :-)
      Næh og som Fruen i midten skriver, så kan vejret i den grad også spænde ben for om man ser noget, hvis man begiver sig derop på den forkerte dag.

      Slet