I aftes gik datteren og jeg til Blokhus, mens solen gik ned. Vi var spændte på, om ishuset stadig havde åbnet, men vi nåede det lige. Der er flere ishuse i Blokhus, og de havde alle åben, men for os er der kun et, der dur. Vi har nu haft sommerhus i 15 år, og hvert år skal vi ind omkring ishuset på torvet. Om sommeren sidder ejeren midt i varmen fra den kæmpestore vaffelbagemaskine midt i butikken og bager vaflerne. Der kan jeg fint få ventetiden til at gå med at studere håndelaget på vaffelbageren. De første år var det moderen, de sidste år har det været sønnen, der står for bagningen. I aftes var vaflerne bagt, før vi kom, men de smagte lige så godt som året før.
Bagefter gik vi ned til stranden for at få den sidste del af solnedgangen med. Der var rigtig mange mennesker inklusive biler på stranden. Jeg mindes ikke, at solnedgangen på den måde tidligere var et tilløbsstykke, men det er det nu.
Ritualer og traditioner hjælper os til at strukturere livet. På en eller anden måde sætter de livet i relief. At have for mange kan gøre livet stift og ubøjeligt, at have ingen kan gøre én rodløs. Det er dog, som om alle de sociale medier er med til at skubbe til de ritualer, der kan ses og fotograferes. Efter jeg fik blog, tænkte/tænker jeg ofte i billeder og indlæg, når noget sker. Bispebjerg kirkegaard er totalt overrendt af mennesker, når kirsebærtræerne blomstrer. Personalet må henstille til at man tager hensyn til de, der kommer for at besøge deres kæres gravsteder. Det flydende blomstermarked i Amsterdam har nu ikke flere blomsterhandler. De faste kunder kunne ikke komme til for turister, der skulle fotografere og ikke købe, så nu er der turistbutikker med souvenirs i stedet.
Måske er det også det, der gør, at alle søger mod vandet hver aften, når solen går ned. Mange tog billeder, inklusiv mig selv. Men lige så mange sad i bilerne med en kop varm kaffe eller stod på stranden og holdt om hinanden og blot nød synet. Jeg nød også synet, jeg nød at være der sammen med min datter, at kunne nyde himlens farver og mågerne på vandet. At kunne tale om kunstneren, som malede akvareller og netop havde fanget disse situationer i hans smukke smalle rektangulære malerier.
Selv om varmen kan føles sommervarm, så er vinden stadig kold, og datterens gryende ondt i halsen, da hun kom til os, har nu manifesteret sig i feber, ondt i halsen og forkølelse. Vi havde faktisk talt om, at det var dumt, vi ikke havde halstørklæder om halsen, da vi var i Lønstrup, for det var halsen, vi begge fik ondt i, da vi kom hjem. Jeg er åbenbart gjort af andet stof, så mit holder sig til en snert af ondt i halsen, der kan holdes nede med varm te.
Her til morgen nød jeg en halv time med ukrudtslugning, hvor tankerne fik lov til at flyve hid og did. Nu nyder jeg teen, opvaskemaskinens summen, solen udenfor og krydser fingre for, at datteren snart får det bedre.
God påskelørdag til dig.
Den solnedgang kan jeg godt forstå, at mange var ude at nyde.
SvarSletHvor er det synd, at din datter skal være syg, når hun har fri, men det er da meget arbejdsgivervenligt :-) - god bedring til hende!
Der er vist efterhånden meget, der nærmest drukner i succes, for der kommer flere og flere turister overalt.
Det lyder ret lækkert med nybagte isvafler - det har jeg aldrig prøvet.
Ellen, men hvordan kunne de vide at den ville blive så smuk ;-)
SletTak, hun har det bedre, men kom ikke med os til fødselsdag i familien, som hun havde glædet sig rigtig meget til.
Isvaflerne skal stå og køle af, så man får dem ikke direkte fra vaffeljernet, men de er rigtig gode.
Jeg tror, at vi har brug for ritualer og traditioner. Ritualerne og traditionerne er en slags anerkendelse af, at dem, man har dem sammen med, betyder noget/meget. At det, man har sammen, har betydning. Til gengæld er det vigtigt, at man giver dem et realitetstjek i ny og næ, så man sikrer sig, at de stadig er til glæde for alle og ikke en sur pligt.
SvarSletRandi, du formulerer det godt med anerkendelsen. Og ja hvis traditioner ender med at blive noget som skaber ufred og problemer, så er det skidt. en kollega sagde til mig, at det var så godt at jeg havde meldt ud, at mine børn skulle holde jul, hvor de nu havde lyst. Vi havde holdt jul med dem i over 30 år, så vi havde ikke krav på mere. Hendes og hendes kærestes forældre var nærmest ved at overbyde hinanden for at få parret hjem til jul første gang.
SletSådan en solnedgang drager virkelig. Jeg kan godt forstå, at man tager til stranden for måske at være heldig at se en smuk solnedgang.
SvarSletConny, og man bliver lidt stille over naturens skønne undere :-)
Slet