Efter hundeslædeturen strålede solen både indvendig og udvendig, så hvor vi ikke kunne komme op på bjergene omkring Sirrka på snescooterdagene pga tæt tåge, ja så blev vi enige om, at bjerget tæt på byen med heftig aktivitet af skiløbere skulle udforskes.
Kabinevognen bragte os op på bjergets side, hvor et hotel med restaurant lå. Vi var ved at være sultne, men et skilt som viste til en panoramasti fik os først ud på en lille opdagelsestur.
Turen foregik på en smal sti med udsigtskig til området omkring Sirrka, hvor vi havde kørt på snescooter. Solen og sneen skinnede om kap.
Tilbage ved hotellet var der hektisk aktivitet. Den dag foregik Artic challenge 2019, et løb hvor hold eller par blev udfordret på deres styrke, udholdenhed og samarbejde. De gik op ad bjerget med trækævler, de klatrede over og under forhindringer oppe og nede. De trak snescootere, de havde en fest, og vi andre så undrende på.
Frokosten blev buffet, så vi var godt mætte, da vi kom ned fra bjerget igen. Byens shoppebutikker blev besøgt, før aftenmaden samlede hele gruppen. På trods af næsten klar himmel fik vi ikke set nordlys, selv om jeg endda stod op om natten for at tjekke det. Til gengæld så jeg det herhjemme den lørdag aften i marts, hvor muligheden bød sig. Godt nok kun som strejf, men jeg så det.
Næste dag var min fødselsdag, og jeg fik endda et flag på morgenbordet. Dagen før havde en anden deltager haft fødselsdag, og hans kone havde flag med, det havde landmanden lånt. Vi valgte sammen med nogle af de andre at gå en lang tur ud på den store sø.
 |
| fisker til højre i billedet |
Vejret var fantastisk, snakken gik livligt, og der blev også tid til snak med de lokale, som fiskede. Søen var ca fem meter dyb, hvor de sad. Istykkelsen varierede fra 40 - 100 cm. Hullet var ikke særligt stor, men den unge mand, vi talte med, fangede nogle fine ørreder, mens vi var på søen.
Og nu er der kun minderne tilbage om skønne snefyldte dage i Finland. Jeg glæder mig over, at vi valgte at rive fem dage ud af hverdagens trummerum. De gav os en oplevelse, som vi stadig snakker om. På køleskabet hænger en magnet med to søde slædehunde, som lignede dem, der trak min slæde. de får mig til at smile, når jeg kigger på dem.
Må du få anledning til at smile på denne første søndag i april, god søndag til dig.
Sikke smukt vejr I havde til slut - solskin og sne klæder hinanden. Det var en interessant beretning om en usædvanlig ferieform. Nu vil det ikke overraske, hvis den næste ferie bliver på sandscooter gennem Kalahari :-)
SvarSletEric, solskin og sne klæder hinanden så godt. Og tak. Den ferieform kommer ikke til at ske, vi har det begge svært med varmen. Vi kan stadig huske vores motorcykeltur hjem fra St. Tropez med 42 grader på motorvejen ved Lyon, og 35 grader oppe i Tyskland kl 23 om aftenen :-)
Slethttps://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2015/09/og-sa-drog-vi-hjem.html
I er edderbankme friske, er I :D
SvarSletTak A+K :-) Og nu vil vi finde motorcyklen frem og øve os i små hverdagsture midt i den hektiske hverdag. Det gør godt og glad :-)
SletEn ferie I aldrig vil glemme, og det var da også lidt af et brag af en afslutning med det flotte vejr.
SvarSletJeg køber også køleskabsmagneter med hjem som miniatureferieminder. De fylder ikke så meget - hverken i bagagen eller i hjemmet :-)
Ellen, en skøn afslutning . De magneter bringer mindre frem, hver gang man åbner køleskabsdøren :-)
SletJeg kommer vist til at gentage mig selv, for jeg synes, det ser så fantastisk ud. I har virkelig oplevet noget på de fem dage. Det virker som en lidt strabadserende rejse, men Finland ligger jo ikke lige ved siden af os, selvom jeg synes det. Og det er et langstrakt land. Det er godt med minder på køleskabsdøren :-)
SvarSletBetty, faktisk oplevede vi det ikke som strabadserende, men mere lidt kedeligt med ventetid i lufthavne, men så kunne man jo slappe af :-)
Slet