Ud at køre

Søndagen startede sløvt, jeg kunne ikke falde i søvn efter toiletbesøg om natten. Til gengæld fik jeg læst en del i Peter Lund Madsens bog Frihedens Pris, og siden hen faldt jeg i søvn igen.

Mens landmanden trænede hund, slappede jeg af med bogen og fik også handlet ind. Vi havde talt om en motorcykeltur, og det blev slået sammen med, at landmanden skulle levere en kartoffelprøve til en kartoffelavler og kartoffeleksportør i Midtjylland.

Det blev en dejlig tur, men også en kold tur, for selv om solen skinnede, så var der koldt. Især hjemturen. Vi havde ganske enkelt ikke fået klædt os på til forholdene. Det var dumt, især da vi har tøjet og støvler til ydersæsonerne. Vi er bare så vant til først at køre, når der er varmt nok til sommerbeklædningen.

Først afleverede vi kartoffelprøven og fik samtidig en rundvisning i alle hallerne hos Danmarks største avler af læggekartofler. Det var spændende at høre om. Der blev arbejdet alle ugens syv dage og døgnet rundt, når kartoflerne blev taget op. Kartoffelsortering og pakning foregik fra klokken fire til 24. Det betød masser af ansatte, som arbejdede i flerholdsskift. Efterfølgende tænkte jeg meget over de mange dygtige iværksættere, der findes rundt omkring i landet, som ikke gør særlig meget væsen af sig. De ved godt, at de er dygtige og at de har gjort det godt, men det er ikke noget, de skilter med. Det er en fornøjelse at være sammen med et sådant menneske.

Bagefter skulle vi egentlig hjem, men landmanden fik lyst til at se Hvidsten kro, så selv om vi var i nærheden af Viborg, så tog vi turen på tværs over til Hvidsten. Kroen var åben, der var masser af mennesker, men heldigvis kunne vi få en plads uden reservation.

Selvfølgelig skulle vi have kroens berømte æggekage, den var værd at vente på. Godt rugbrød, god sennep og en velsmagende æggekage med godt sprødt flæsk. Vi var i den grad mætte, da vi rejste os.

Heldigvis kunne vi få rørt kroppen ved at gå den lille tur hen til Mindelunden for at se gravstedet for de 8 modstandsfolk, som blev henrettet i 44. Ligesom de store gravsteder i Normandiet vækker det til eftertanke om mennesker, der gav deres liv, for at jeg kunne vokse op i Danmark og ikke en region i Hitlers Tyskland.

Så tog vi turen hjem efter næsen, først op til Mariager, så til Hadsund, herefter kørte vi på tværs og kørte op gennem Rold skov til Skørping og videre til Aalborg, hvor vi røg på motorvejen. Nu var vi så forfrosne, at vi næsten ikke kunne kravle af motorcyklen, da vi holdt hjemme på gårdspladsen.

Mariager Fjord ved Mariager

Efter et par kopper te havde jeg så småt fået varmen, og så krøb jeg under dynen med en bog.

Søde lam havde de også på Hvidsten Kro