Jeg har sat min hjerne fri i dag

Inspireret af bogen Frihedens Pris af Peter Lund Madsen har jeg været god ved min hjerne i dag.

Muligvis er det ukrudt, men det ser flot ud som tæppe

Peter LM beskriver, hvordan tidligere tids arbejde groft sagt enten bestod af fysisk hårdt arbejde eller monoton arbejde på fabrik. Her kunne hjernen få lov til at lade tankerne gå i mange forskellige retninger. Arbejdet kunne godt gøres, uden at hjernen hele tiden skulle koncentrere sig om det samme hele tiden. At der så er andre ulemper ved disse arbejdsformer ved vi godt. Men jeg kan sagtens følge ham. I de 11 år, hvor jeg arbejdede sammen med landmanden på gården og troligt dag ind og dag ud fra august til maj sad ved sorterbordet og sorterede kartofler. De grønne, revnede og skurvede kom væk sammen med jordknolde. Det behøvede hjernen ikke at koncentrere sig om, det blev automatiseret i hjernen. Sådan er hjernen nemlig smart, ingen grund til at bruge flere kræfter end nødvendigt, så alt der kan automatiseres, bliver det. Jeg planlagde FDFmøder, forberedte indkøbsseddel, tænkte tanker om familiekomsammener osv.

I dag er langt det meste arbejde noget, hvor du skal være fokuseret. Skærmarbejde, kundebetjening, sygepleje osv. Hjernen får ikke lov til at lade tankerne vandre hid og did, hvilket den har brug for. Når vi så kommer hjem, så skal vi til at fokusere på alt det, der skal nås i fritiden, og vi skal da også nå at tjekke instagram, facebook, blogs, nyhedssider osv.

I dag læste jeg resten af bogen færdig, men stoppede indimellem op og sad bare og så ud i luften, lod tankerne dukke op, legede med dem, stoppede op ved andre tanker, ikke noget produktivt med et slutresultat. Ved fysioterapeuten enedes vi om, uden at aftale det, ikke at sige noget under behandlingen. Og dermed kunne jeg være til stede i min krop, mærke hvor spændt og øm den er og tænke over hvor dumt det er at vælge det, der fremmer den tilstand.

Hjemme igen har vasketøjet hængt ude, nu er det taget ind og duften af frisk luft fylder gangen og min næse, hver gang jeg går forbi tørrestativet.

På min gåtur sidst på eftermiddagen begyndte det at sne! Jeg nød de små snefnug, der landede på min grønne trøje, jeg nød luften, der bed i mine kinder og jeg nød kroppens pulsation. Jeg nød at lade tankerne finde ideer til undervisning, men også at lade dem slippe igen, for jeg havde jo ikke en computer eller en blog at notere ideerne på og dermed at skulle arbejde videre med ideen.

Strikketøjet er også blevet motioneret, mens jeg så lidt fjernsyn.

Jeg kan mærke, at min hjerne har haft godt af denne dag. Det må jeg huske.

God aften til dig.