Da jeg satte mig ved mit skrivebord med den ergonomisk korrekte pilatesbold som stol og skærmbrillerne på næsen, var jeg klar til at give den en skalle, så vi kunne få sendt artiklen til godkendelse.
Det varede kun, til jeg åbnede dokumentet og undrede mig over noget, som jeg vidste, jeg havde slettet i går. Jeg printede det ud, jeg læste det, jeg åbnede alle de andre dokumenter, jeg havde haft åbent i går. Fakta var dog, at udover at dokumentet var blevet omdøbt til sidste nye versions nummer i går morges, så var der INTET af ALT det, vi havde skrevet i går i dokumentet!
Først gik jeg rundt om mig selv, så ringede jeg til vores ITafdelingen og sad i kø. Da jeg endelig kom til (og det varede ikke så lang tid, det føltes blot sådan), forsøgte den søde ITmedarbejder med forskelligt. Jeg fortalte ham, at jeg var sikker på, at jeg havde trykket gem undervejs i processen. Han fortalte, at når jeg havde gemt det på mit drev på regionens server, hvor filen vitterlig lå, så burde den gemme hver time. Der var bare ingenting.
Så tog jeg en dyb indånding, skrev til mine to kolleger og skrev, at jeg nok skulle få det færdig, men det ville tage noget tid. Heldigvis havde den ene, som er gået fra til ferie tid til at kigge på indledning, analyse og metode, hvor hun havde haft rettelser til i går. Den anden kollega, som var på arbejde,skrev at hun havde set, at jeg havde trykket gem undervejs i går, TAK for det. Jeg var nemlig ved at tro, jeg havde mistet dele af hukommelsen.
Og så har jeg ellers knoklet, så jeg kunne sende første forslag til diskussionsdelen til de to kolleger ved 14 tiden. Den ene har svaret, at hun syntes, det var blevet meget mere skarpt. Den anden skulle først hjem og være sammen med sin familie, så hende hører jeg fra senere.
Landmændene har fået den nemme version af aftensmaden, tre forskellige slags af den gode frysepizza. De skal arbejde videre, det skal jeg også. Jeg håber, jeg får det meste gennemarbejdet i aften inklusiv Ellens forslag til citater (jeg har mange flere i artiklen, Ellen ;-)
Der er handlet ind til weekenden, jeg trængte til en pause, eller rettere sagt min arm/skulder gjorde. Nu er jeg klar igen. Og når jeg trænger til pauser, sætter jeg god og høj musik på, som jeg danser og synger til (der er visse fordele ved, at landmanden ikke kommer ind før sent i aften).
Så fra at være grædefærdig i morges er jeg nu fortrøstningsfuld.
Åh nej, det lyder frygteligt, at dine filer er forsvundet.
SvarSletMine erfaringer fra DR er, at vi bør gemme også lokalt - fx på en løs harddisk.
Jeg kan huse en kollega, som i en måned havde arbejdet på en stor produktion, som forsvandt.
Madame, heldigvis var det kun en fil, de andre var gemt. Det var da frygteligt for din kollega.
SletDa jeg skrev opgave blev alt gemt på ekstern harddisk og sendt til mail hver dag.
For hævled! Jeg ved godt, at du ikke bander, men sommetider hjælper det altså en lille smule på frustrationerne at slippe en ed eller to ud. Min datter bander heller aldrig. Næsten. Men hvis man en yderst sjælden gang hører hende bande, er man klar over, at der er et eller andet fuldkommen galt.
SvarSletHar du en autorecovery knyttet til Word? Jeg kan egentlig ikke huske specielt meget om det, men det er noget med, at Word gemmer automatisk hvert 10. minut og t gemmer det et eller andet fjollet sted, som kan være svært at finde. Jeg kan bare huske, at jeg efter lang tid fandt filen, engang det samme skete for mig.
Men okay - du har åbenbart fået rekonstrueret jeres arbejde. Surt, altså. Jeg føler med dig, for du har allerede bøvlet nok med den artikel.
Tak for alle roserne ... men så meget har jeg altså heller ikke ydet :-)
Ellen, jeg har det fuldstændig som din datter, så hvis jeg bander, så skal man være klar over at jeg er presset helt ud. Men tårerne kommer før ederne :-)
SletJeg er ikke helt sikker på hvad det heder. Men ITmedarbejderen tjekkede word, tjekkede drevet, og fandt et sted hvor man kan gå ind time for time og så se mappen, hvad der er gemt. Der var bare intet gemt. Han troede at den må være gemt på min computer, jeg kan bare ikke finde det.
Nej du fortjener roserne, for du har et skarpt blik for de små ting i en sætningsopbygning. :-)
Det er en gyser, når ens arbejde pludselig forsvinder. Jeg håber, der er ro på igen, så I snart kan få det hele afsluttet.
SvarSletEva, jeg fik det ene afsnit, som manglede meget og som vi havde arbejdet med, skrevet færdig. I dag satser jeg på at gennemlæsningen får de sidste detaljer til at falde på plads.
SletPyha, det er så frygteligt, når et stykke arbejde bare forsvinder. Den teknologi. Godt arbejdet var delt i flere filer, og det kun var den ene der var ramt.
SvarSletGod weekend.
Karin, vi er virkelig sårbare i dag. når teknologien svigter. Tak og i lige måde.
Slet