torsdag, april 25, 2019

Tåbelige mig

Dagen er brugt på projektarbejde. Glæder I jer ikke helt vildt til, at vi får den artikel udgivet? Så skal I ikke høre om det mere. I dag sad vi pludselig og kiggede opgivende på hinanden. Hvordan oversætter man citater fra patienter, hvor de bruger typiske danske fraser? I følge ordbogen.com hedder det at stikke en kæp i hjulet på engelsk "upsetting a applecart" Heldigvis må man gerne bruge en livline, og jeg har en god ven, som er rigtig god til sprog og engelske udtryk. Jeg er dybt taknemlig for, at Ellen har sagt ja til at hjælpe os.

Bortset fra det havde vi en rigtig god dag hos min kollega. Vi knoklede løs og hun havde sørget for lækker mad. Hun havde endda sørget for mad, jeg måtte få. Det er der, det tåbelige kommer ind. Bare fordi jeg ikke må spise frø, kerner, inklusive frugter med kerner så som vindruer og kiwi, så har jeg mistet lysten til maden. Jeg har dog købt rugbrød uden kerner, og så må jeg undvære min kommenost. Jeg tør heller ikke spise mandler, selv om det vel egentlig ikke går ind under kerner og frø. Grovbollerne herhjemme er fulde af kerner, mit yndlingsknækbrød er fuld af kerner, min morgenmad får altid et drys af mandler, jeg elsker salater med tomater (de har vel også kerner) osv. Jeg overlever nok de fire dage, det hårdeste bliver det sidste døgn på flydende kost uden mælkeprodukter og indtagelse af heftig udrensningsmiddel. Jeg kender turen fra for fem år siden, og det er jo i håb om at skulle jeg ligne min mor sygdomsmæssigt, så opdager vi kræften i tide. (det er såmænd bare en koloskopi, en kikkertundersøgelse af tarmen, og er ren screening, ikke fordi jeg har symptomer)

Morgendagens arbejdsdag er blevet til en hjemmearbejdsdag, for selv om vi som sagt knoklede, så nåede vi ikke i mål. Det skal jeg søge at komme i morgen, mens den ene knokler inde på afdelingen og den anden holder velfortjent ferie. I næste uge skal vi fremlægge vores projekt i et nationalt forum for apopleksi. Det glæder vi os til, og om en måned drager vi til Milano for at præsentere vores poster om projektet.

I aften var jeg til litteraturkreds, og jeg måtte erkende for de andre, at jeg aldrig blev færdig med bogen. Den var simpelthen for trist, nok især fordi jeg lige forinden havde kæmpet med Maren Uthaugs bog. Det skønne ved at gå i litteraturkreds er så, at jeg fik alle de andres oplevelser af bogen. Mange syntes også, den var trist og tung, men samtidig fantastisk godt skrevet. Og det kunne jeg jo også godt høre, når vi læste stykker op fra bogen. Vores litteraturkredsleder er utrolig god til at binde bøgerne sammen med andre i samme genre, den tid de er skrevet i og forfatterens baggrund. På den måde blev bogen afsluttet på en ordentlig måde, og jeg havde et andet indtryk af den, da jeg tog hjem. Jeg glæder mig allerede til efteråret, hvor vi starter igen.

Skallerne fra søpindsvin fanget i havet ud for Lønstrup

13 kommentarer:

  1. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor det er, jeg er 'faldet ud', men jeg kan ikke finde noget indledende omkring din minus-kerne-diæt, men jeg kan da godt stykke nogle gode forklaringer sammen om hvorfor. Pøjpøj med det og vi vil gerne høre svaret, ok? Jeg render selv på Herlev lige for tiden, for at få testet om mine binyrer danner hormoner, der modarbejder min blodtryksdæmpende medicin, så jeg har også en masse oppe til overvejelse lige for tiden, samtidig med at hverdagen bare går hurtigere og hurtigere for hver måned, der skrælles af...
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, nej det blev vist lidt indfortsået, så nu har jeg tilføjet lidt :-)
      Øv at du skal døje med blodtrykket og så ovenikøbet at kroppen måske hæmmer medicinen. Pøj pøj med udredningen. Hverdagen går så hurtig, jeg er slet ikke med på at vi er i maj.

      Slet
  2. Pøj pøj med den undersøgelse, jeg kan forstå du skal have.
    Det må være spændende at opleve bøger sammen med andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, ja det var lidt indforstået, men det er en tarmundersøgelse jeg skal igennem :-)
      Jeg tror det lige var noget for dig at diskutere bøger sammen med andre. Du læser/lytter jo utroligt meget

      Slet
  3. Pyha - godt det kun er hvert 5 år, du skal gennem denne udrensning, mon ikke det er en koloskopi, du er ved at gøre klar til. Har selv været der for 13 mdr. siden.
    Dejligt dine dage er fyldt op med masser af spændende, litteraturkreds, projektarbejde og ikke mindst det der følger med i dit projektarbejde.
    God hjemmearbejdsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jo det er en koloskopi.
      Tak, min hjemmearbejdsdag fik en dramatisk start (ingen tilskadekomne dog ;-)

      Slet
  4. Åh, som livssnyder er det svært at undværer, det kan jeg virkelig godt forstå.

    Godt, du snart er tilbage til kommenost på brødet (det eeelsker jeg)

    SvarSlet
    Svar
    1. A+K, godt at høre at kommenost også er din favorit. Der er ikke mange, der elsker det.

      Slet
  5. Dage uden alle de kerner, du holder så meget af, lyder ikke rart. Jeg ville nok kaste mig over peanutbutter og tahin.
    Dejligt at Ellen kan hjælpe med de engelske vendinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, gode alternativer du kommer med. Og det er nok fordi jeg er så forsigtig, at jeg hæmmer mig selv i mine madvaner. Jeg ønsker ikke at de ikke kan lave undersøgelsen.

      Slet
  6. Pyha, det er bare midlertidigt, at du skal undvære kerner!
    Jeg takker for tilliden, og jeg har da også forsøgt mig, men jeg syntes det var svært at få netop disse fraser til at lyde 'rigtig' engelske, især fordi det i høj grad var talesprog, og jeg er bedst til det skriftlige og til grammatikken, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, heldigvis er det kun midlertidigt. jeg tænker på de patienter af vores, som pludselig kun må få ensartet blød kost og fortykning i deres kaffe,det er svært.
      Jeg ved at det er svært, og jeg er faktisk glad for at du også finder det svært. Lige efter aftensmaden går jeg i gang med dine forslag :-)

      Slet
  7. Hej :-) det er meget off topic det her men kunne du tænke dig at sælge dine søpindsvin ?
    Mvh. Per 91 95 90 48

    SvarSlet