Den ene hånd løfter hovedet, mens den anden hånd puffer puden ind under, sørger for at nakke og hoved er godt understøttet. Ryggen bliver lejret lige, så kun de normale fordybninger er der. Puder eller dyner sikrer god støtte.
Puder lægges mellem benene, som bøjes, så de hverken er indad eller udad roteret. Den nederste skulder bliver forsigtig med den ene hånd trukket nedad og ud, så skulderleddet ikke bliver beskadiget. En pude sikrer en god hvilestilling for den øverste arm.
Små lyserøde skumgummiswaps fugtes med danskvand, og munden renses. Læberne bliver smurt med læbepomade. Et sidste helhedstjek ser efter, at personen ligger afslappet og med leddene i naturlige stillinger. Øjnene er lukkede, åndedrættet er roligt og regelmæssigt. Den røde klokkesnor lægges over til den gode hånd, sengehesten slås op.
Observationsskemaet og kuglepen findes frem: mundpleje – tjek, omlejring – tjek.
Dør åbnes og lukkes, en ny dør åbnes og lukkes.
Fru Hansen, vi vil lige lægge dig om på den anden side…………..
Den ene hånd løfter hovedet, mens den anden……………
Som at se min far på hospitalet...
SvarSlet- og sådan som det sikkert er derhjemme nu.
Tak.
det var så lidt Conny, jeg er glad for mit arbejde.
SvarSletHvad er nu det?!
SvarSletEr lige kommet hjem fra aftenvagt, og så læser jeg om den..!
Hilsen apopleksi-sygeplejersken i den anden ende af landet.
:-)
kære Liselotte, jeg forstår dig så godt, og teksten blev til under en gåtur i aftes, fordi en sygeplejestuderende kommenterede på tiden, jeg brugte til lejringer, men i en positiv mening, og så gik jeg og tænkte på en sygeplejeteoretiker, som definerer en god sygeplejerske, som en, der kan bruge hånden, hjertet og hjernen. Jeg ville så nødigt kun skulle bruge hjertet og hjernen, jeg kan lide at bruge mine hænder, at gøre det godt for mennesker med mine hænder OG hjerte OG hjerne. Så det var et forsøg på at beskrive dette.
SvarSletvelkommen her, splejsen. Håber ikke vagten har været for hård.
SvarSletDet er godt, vi er flere rundt omkring, som har valgt at passe apopleksipatienter, trods det at de tit bliver betegnet som de "tunge" patienter.
Du lyder som en rigtig dejlig sygeplejerske :-)
SvarSlettak Jane ;-)
SvarSletDin beskrivelse minder mig utroligt meget om en rigtig god film, jeg har set flere gange: Whose Life Is It Anyway. Der er en scene, hvor den mandlige hovedperson, som er blevet fuldstændig lammet efter en bilulykke, instruerer den unge sygepleje elev i at "lejre"(hedder det det?) ham. Til sidst beder han hende om at rette hånden ud og ryste den ganske let, så den ligger naturligt. Det er en utrolig stærk scene, som viser hvor afhængig han er af andres pleje. Nå, det er svært at forklare, men jeg har tit tænkt på, den ville være oplagt at vise sygeplejeelever.
SvarSletDet må være et hårdt job både mentalt og fysisk.
Det hedder at lejre, Pollyanna, og det svære er jo, hvis mennesker ikke kan fortælle, om de ligger godt. Den lyder ellers som en film, der var værd at vise sygeplejepersonale.
SvarSletMentalt og fysisk er jeg tit brugt, men jeg synes også, jeg får meget tilbage.
Og de behøver såmænd ikke at lide af apoplexi. En lille gammel træt kone kan trænge til en kærlig hånd og et nus med puden. Dynen ned omkring rygraden og ingen lufthuller.
SvarSletKærlig omsorg bliver man rig af, du må være meget rig!
Irene, vi har nemlig alle brug for omsorgen, og ja, jeg føler mig faktisk rig, for det at give omsorg kommer tit tifold tilbage.
SvarSlet