NÅR EN PEBERKAGEBAGER

Når en peberkagebager
bager peberbagekager,
tar han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter,
blandes smøret mens det smelter
med et kilo puddersukker
til det lugter brunt og brændt.

Og i smør og sukker kommer
der en halv snes æggeblommer,
som man rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen,
krydres peberkagedejen
med en teske ægte peber,
og et lille drys kanel.

Peberkagesangen har jeg altid forbundet med pebernødder, og den er blevet sunget mange gange i mit barndomshjem. Småkagebagning til jul var et familieforetagende, mine forældre stod for at køre dejen igennem kødhakkemaskinen, en rigtig gammeldags en med håndsving osv., og så skulle vi skære stængerne i små stykker og sætte dem på bagepladen. Der blev sunget meget, måske også for at afholde os fra at spise al dejen. Det var før salmonellafrygten ;-)


Bagefter fik vi hver vores klump dej og en masse udstikningsforme, og så måtte vi selv bestemme, hvad vi ville lave, og det var vores egne småkager. Imens bagte mine forældre vanillekranse, ingefærkager og brunkager. Brunkager skulle være som i min fars barndomshjem, så ingen mandler i dejen, og kagerne havde form som ruder i et kortspil, og ovenpå blev lagt en halv mandel.

Det er aldrig lykkedes mig at få mine børn til at være med i småkagebagning, kun sporadisk interesse en gang imellem. Der er år, hvor vi har købt os til småkager, blot ikke pebernødder, dem har jeg altid fået bagt, om jeg så skulle stå lillejuleaften, når jeg var kommet ind fra kartoffelsortering, for uden pebernødder ingen jul ;-)


Nu er julen sikret, og jeg trænger til et bad før formiddagens besøg.