MIDDELHAVSSTEMNING

Efter arbejde vil jeg gerne have eftermiddagste derhjemme, det bliver tit en sen affære, og egentlig er det en vane grundlagt i min barndom, hvor vi alle kom hjem fra skolen ved halv tre tiden. Mine forældre var lærere på vores skole, så vi mødtes alle, drak te, spiste lidt brød og kage, fik snakket lidt og gik så hver til sit.

Tit skal jeg skynde mig, for aftensmaden skal helst være færdige kl.18, så alle kan komme til de aktiviteter, de går til.

I dag gad jeg ikke, så sønnen fik resterne fra i går, og vi andre spiste sent som i de sydlige egne. Menuen passede, for vi fik kartofler mediterranian, en ganske enkel ret:

Små kartofler koges, lægges i en plastpose med olie og hvidløg og trækker så længe man har tid. Herefter svitses de i olie og til sidst over i en skål sammen med fetaost, persille, oliven og soltørrede tomater.

Salaten hertil blev tzatziki, så vi kom helt i middelhavsstemning trods bygerne udenfor.

Nu er der te på kanden, slik i skålen og Hit med sangen. Det er arbejdsweekend, så der skal lades op nu.

Billedet er fra en fransk campingplads, hvor vi boede et døgn i forbindelse med et dansk-fransk bryllup, vi var til sidste sommer.

HVOFFER NU DET, HVA

Jeg føler mig som de små skovfolk i Ronja Røverdatter, der løber rundt og siger, hvoffer det, hvoffer det, hvoffer det hva?

Tina havde hjulpet mig, så jeg kunne se, hvem der kommenterede ude i højre side af min blog. Jeg var pavestolt over, at det lykkedes, og at jeg fik det givet videre til fru koch.

Pludselig var funktionen væk, og da jeg gik ind i tilpas blog, kunne jeg kun vælge den udgave, I ser nu. MEN den kan man ikke trykke på og derved komme til det indlæg, hvor kommentaren findes.

Så nu står jeg med håret ned ad nakken, for jeg kunne i eftermiddags se at newyorkerbyheart havde kommenteret, men nu har jeg været de sidste mange indlæg igennem og kan ikke finde hendes kommentar.

Hvoffer nu det, hva? ØV

HIMMEL

Det er jo lige lidt for tidligt at synge Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, men vi har haft så smukt et vejr i dag, så vasketøjet, det hænger stadig udenfor, og jeg går og nynner sangen herinde.


Der er vasket tøj, lagt tøj sammen, strøget tøj og kørt bil hist og hisset, handlet ind, og som sædvanlig tror jeg, at jeg kan nå mere, end jeg altså nåede. Skidt pyt, når solen skinner ind af vinduerne, hvem kan så blive ved med at være sur.

SANGGLÆDE

Herrerne starter ud med fuld kraft, de er ikke mange, men de kan synge Oh when the Saints, så føjer alternes bløde, lidt dybe stemmer Swing low, Sweet Chariot til, og til sidste kommer sopranerne med This Train is bound for glory.

De ældgamle gospelsanges rytmer forplanter sig i kroppen, man kan ikke stå stille, klangene klinger godt sammen.

På et signal fra korlederen begynder vi at gå rundt imellem hinanden, vi skal prøve at hyle hinanden ud af sangen, men det lykkes ikke, alle synger til, alle smiler, alle danser næsten rytmen, og hele kroppen bliver let og glad.

Her til morgen er glæden stadig til stede, og på vej hjem, efter at datteren er blevet kørt på arbejde, får Lars Lilholt lov til at fylde bilen. En sang, jeg ikke har hørt længe, slutter bilturen af:


Gi’r du mig lov

Gi’r du mig lov
vil jeg være her længe
gi’r du mig lov
skal jeg bæres herfra
henover taget mod lysere enge
vi er dem vi tror
og vi længes jo bare

Til sidst er den eneste udvej
den udvej du kun selv kan se
og går du mod din inderste længsel
så forstærkes den jo bare
så vidt jeg ved

Gi’r du mig lov…

Nede på bunden af sorgen
ligger en musling et sted
der kan du finde en perle
hvis du ellers tør at ta’
tør at ta’ derned

Gi’r du mig lov…

Fuglene kvidrer og kvidrer
deres blålige morgenappel
jeg tror de taler for mit hjerte
nu det ikke kan tænke og tale for sig selv

Gi’r du mig lov…

Lilholts malende sprog sætter altid mange tanker i sving, også i dag.


Ha en god dag.

MIN VEJ

På min vej er der syv gårde, her bor der landmænd, medarbejdere og et par enkelte lejere. Der er livlig aktivitet omkring gårdene, de sidste marker høstes, og der er fuld gang i kartoffeloptagningen.

Min gå/løbetur i dag gav mig mulighed for at nyde aktiviteten, lydene fra de forskellige maskiner og den fjerne summen af bilerne på vejene omkring os. Markerne skifter udseende, kartoffelmarkernes planter er for de flestes vedkommende visnet ned, kornmarkerne er blevet til stubmarker. Nogle steder er halmen snittet og pløjes ned til geninvestering i jorden. Andre steder står der store rundballer og pynter som landskabsskulpturer.


Hjemme står krukkerne stadig med dejlige blomster, forstå det hvem der kan, for jeg er ikke flittig med at nusse og vande dem.



En dejlig følelse af velvære breder sig efter turen, det er jo sandt hvad de siger, de kloge hoveder, motion gør godt for krop og sjæl.

FORUNDERLIGT

Jeg undres over min hjerne ind imellem. Den lagrer visse ting og andre ting er pist borte, og jeg kan ikke altid se systemet.

Jeg ved med min viden, at for at ting bliver lagret i hukommelsen, skal man være i stand til at fastholde sin opmærksomhed, kunne koncentrere sig, også selvom der er støj omkring en og kunne forstå det, man prøver at huske.

Der er mange steder, det kan gå galt, også for os ”normale” mennesker.

Eksempelvis har jeg lige genlæst Marianne Fredrikssons Huset ved havet, en smuk fortælling, og normalt når jeg genlæser, så er der passager der vækker genklang. Det var der ikke her, jeg kunne godt huske, at den handlede om en ung mands liv, om at han også havde evnen til at sanse mere end hvad andre kunne, men det var også det. Men når jeg tænker nærmere over det, tror jeg, at jeg, da jeg læste den første gang, måske netop ikke evnede at fastholde opmærksomheden på bogen, der var andre ting, der stillede sig i vejen, men jeg kan ikke huske hvilke.

Til gengæld oplevede jeg igen i weekenden, at jeg midt under en motorcykeltur søndag kom i tanke om, at jeg fredag havde glemt at skrive nogle aftaler ned, som jeg havde lavet i forhold til en patient. Jeg havde endda glemt at informere patienten. Jeg greb mobilen og ringede til afdelingen, ganske rigtig, ingenting stod dokumenteret, så nu kunne sygeplejersken så nå at informere patienten inden aftalen mandag. Det er ikke første gang, jeg oplever, at min hjerne, når den slapper af, pludselig kommer i tanke om noget, jeg har glemt på arbejde. Det kan være en time efter, en til to dage, sågar en uge efter. Der er ikke noget der ”trigger” hukommelsen, det kommer bare ud af den blå luft.

Hjernen er forunderlig, fantastisk at den kan holde til det, vi udsætter den for.

Men som de siger, de kloge hoveder, Use it or lose it.

TIP TAP TØNDE

Nu kan en historie begynde

For længe siden var der en ung sygeplejerske, som flyttede i sin første lejlighed nogensinde. Hun boede på 5. sal, og heldigvis var der elevator, så det var helt fint.

En dag købte hun masser af lagenlærred til gardiner til et stort vindue og en kæmpelang gardinstang. Hun var dog heldig, havde en sød kæreste, som hjalp med indkøbet. Da de nu gik hjem ad og nærmede sig jomfruburet, så foreslog kæresten galant, at han tog de tunge poser med stof, og så fik sygeplejersken gardinstangen.

Vel ankommet til hoveddøren holdt han pænt døren for sygeplejersken, og så gik de sammen 6 trin op til elevatoren, hvorefter kæresten trådte ind i elevatoren og sagde ”vi ses” med et stort grin og et vældigt vendelbo glimt i øjet.

Den midtjyske sygeplejerske kiggede på gardinstangen og på elevatordørens højde og traskede derefter op på 5. sal.

Snip snap snude, nu er historien ude.

HU HEJ HVOR DET GÅR

Træk vejret Lene.

Ud af døren fra arbejdet
Hente datteren
Handle ind
Hjem kl. fem
Eftermiddagsmad ud til folkene (heldigvis havde datteren kedet sig, mens kæresten var på arbejde, så hun havde bagt kanelsnegle)
Kartofler skrubbes
Flæsk ryger i ovnen til stegning (undskyld, det politisk korrekte i butikkerne hedder nu svinebryst i skiver, men det bliver til stegt flæsk!)
Gulerødder skrælles og ryger i foodprocessorens rivemaskimekaniske apparat (jeg har selv købt den, behøvede ikke at råbe ”Oluf, a står under æ mistelten”)
Hvid sovs laves på den fede måde (og sies, da der blev klumper i den)
Bord dæk dig!

Værsgo

Rydde op og nej opvasken er ikke taget endnu, jeg tror det har godt af at stå i blød ;-)

Læse, læse , læse blogs og grine, grine

Ikke tid til at kommentere nu, for nu ryger benene op i sofaen og resten af kroppen kommer bagefter sammen med avisen og en kop te.

Ha en god aften

MIN BOGREOL

I min reol står bøgerne ikke i alfabetisk orden, ej heller i størrelsesorden eller farveorden. Der er overhovedet ingen orden. De står i flere lag på hylderne og nogle ligger ovenpå de andre.

Egentlig låner jeg de fleste bøger på biblioteket, men bogklubmedlemskaber har bidraget til en del af hyldernes indhold, og boggaver er det også blevet til

De fleste er læst, men der findes faktisk også nogle, jeg ikke har læst. Typisk bøger jeg aldrig fik afmeldt, og som nu ligger der. Bl.a. Ib Michaels Troubadourens lærling og Jørgen Christian Hansens Guldsmeden, jeg har fået bildt mig selv ind, at de er kedelige, og så kan jeg slet ikke komme i gang. Det samme med Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter, men den har jeg lovet et cetera at jeg skal læse, for hun siger, den er så fantastisk.

Jeg har Johannes Møllehaves prædikener og selvbiografiske fortællinger, jeg har bøger af hans kone, de er fra samme tid som Dea Trier Mørchs bøger, de er læst, men det er meget længe siden.

Der står alle Laura Ingalls Wilders bøger som jeg elskede som barn og købte som voksen så min datter kunne læse dem, men det er vist mest mig, der har genlæst dem:-)

Bibelen findes i forskellige udgaver inklusive et par børnebibler, den sidst nytilkomne er en bikerbibel med det Nye Testamente, den fik jeg af en kristen bikerklub til Skagentræf. De havde også den største motorcykel på hele træffet, så når de startede den, flokkedes folk om teltet og motorcyklen. Så blev der budt på kaffe og snak og en gratis bibel.

Så er der Isabel Allendes Paula, som jeg husker som en smuk fortælling om og til hendes datter, mens datteren ligger i koma. Kan jeg huske slutningen? Nej.

Jeg kan huske stemninger, om jeg kunne lide bogen, om det er en trist eller morsom historie, men bed mig ikke om handlingsbeskrivelser, for det kan jeg ikke, dertil læser jeg for hurtig.

Jean Auels serie Hulebjørnens klan står der, de blev slugt, og det var påfaldende tit, vi fik mad a la risengrød, sådan noget man skal stå og røre i, for så kunne jeg læse imens.

Marianne Fredriksson er også repræsenteret med et par bøger, en anden af hendes bøger har jeg omtalt før.

Nevil Shutes bøger står der også, jeg må indrømme, at hvis jeg er træt og trist er det tit nogle af hans bøger jeg falder over. De er letlæste, jeg så aldrig filmatiseringen af Arven, som vist hed De fem høns eller sådan noget i TV serien, men jeg kan godt lide historien om de engelske kvinder som bliver jaget fra sted til sted af japanske soldater under 2. verdenskrig.


Hvordan ser din reol ud?

HØSTGILDE

Kornhøsten er nu i hus, grisene har det godt, så hvorfor ikke holde gilde nu? Kornet er en del af vores landbrug, grisene en anden del, men den største del af vores landbrug er kartoflerne. De er dem, vi bruger mest tid på, hele vinteren sorterer landmanden kartofler til grossister sammen med sine medhjælpere, så I kan få frisksorterede kartofler. Indtil da ligger kartoflerne godt i kartoffelhuse og kølerum, men de skal jo først tages op af marken. Og det er nu, at det skal ske.

Indtil nu har vi kun taget kartofler op, når der skulle sende læs af sted, for de har ikke holdt i skindet og har derfor kun begrænset holdbarhed. Nu er kartoflerne ved at have den rette størrelse, landmanden går jævnligt ud og tjekker i kammene, hvor store kartoflerne er, og når han mener, at kartoflerne er klar, bliver planterne visnet ned. Så skal kartoflerne stå i jorden ca 3 uger, så skindet holder, og så bliver de taget op og lægges på lager.

Så høstgilde hos os er først, når kartoflerne er i hus, typisk omkring efterårsferien. Vi plejer at få et godt stykke smørrebrød, og senere tager vi så ud og fejrer det sammen med medarbejderne.

Så der studeres stadig vejrprognoser, for vejret ER den faktor, som er ubekendt, den der kan vælte alle planer, og lige nu skal vi ikke ha mere vand. I går var landmanden lige ved at sætte sig fast med mejetærskeren, så der er blødt derude. Men nu skinner solen efter to heftige byger, så vi vil nyde søndagen med tid til at lade op og få ny energi.


Ha en god søndag.

GEDERAMS?

Regitze foreslår, at min lilla blomst er en gederams. Måske findes der to slags, for den jeg kender som gederams ser sådan ud, den er ved at være afblomstret, men man kan vist godt se, at blomsterne sidder som på en ”hale”.


Blomsterne er heller ikke helt ens.
Gederamsens blomster:


Den andens blomster, som jeg nu takket være Regitze ved, hedder Lådden Dueurt:


Der høstes, og vi bliver færdig i aften. Jeg er også færdig med rengøringen, og belønningen for hadejobbet er tre smukke buketter hentet i min have.



Hakkebøfferne syder på panden og de små kartofler koger lystigt ved siden af. Nu mangler jeg kun salat og sovs og så et bad, så er jeg klar til weekend.

MORGENTUR

Der er ingen rød sol, som hænger lavt her til morgen, da jeg kører datteren på arbejde. Det småfistrer, og der er gråt og overskyet, men både radarbilleder og nedbørsprognose melder først om regn i aften, så vi håber.

Udenfor kører lastbilens motor, som sørger for at slangen får suget kornet op i lastbilen. Det er en god lyd, for vi har fået høstet tørt indtil nu, og vi mangler kun en dags høstarbejde, så lad venligst prognoserne holde.


Luften er frisk og klar, og mens jeg går rundt og fotograferer, føler jeg mig rig. Jeg har ikke en masse blomster, men jeg har masser af træer og buske omkring mig. Læhegnene er fyldt med forskellige træer og buske.



Sct.Hans urten burde vist have været delt, den står ikke strunk op som jeg har set hos andre. Sådan er det med meget hos mig, jeg får ikke altid gjort tingene, når tid er, men jeg gider ikke have dårlig samvittighed over det, i stedet nyder jeg min lille havetur.



Udsigten ned over fodermarken til vildtet skal man ikke kimse af, og luften gør godt for hovedpinen, der lurer bag det højre øje.


Den lilla blomst, der står i vores grøftekanter kender jeg ikke navnet på, måske gør du?



Og der er stadig roser i knop rundt omkring, så når rengøringen er over i dag, skal der vist plukkes buketter.


Ha en god weekend.

HØST OG SOL

Mit hjerte hvad vil du mere? Ikke meget lige nu, for der høstes og solen sender sine varme stråler herned, så vi håber på en god lang dag i marken.

En kop te på terrassen med udsyn til masser af høstanemoner og en enkelt rhododendron i blomst får skuldrene til at sænkes, og jeg nyder den fjerne summen af traktor og mejetærsker.


Edderkopperne har travlt overalt inklusive i mit hjem, hvor de er knap så velsete.


I mit fagblad har en af de faste kronikskrivere tænkt over ordet arbejdsglæde, han bryder sig ikke om ordet, synes mere om ordet arbejdstilfredshed. Hans mening er, at glæde bruges om noget større end arbejde, og at man som leder må tilstræbe, at ens medarbejdere har en harmoni mellem arbejde og privatliv. Hvad glæder du dig til, spørger han, og svarer selv, jeg glæder mig, til det bliver fredag, og jeg har weekend.


Jeg glæder mig også over, at jeg har fri i denne weekend, men jeg kan faktisk også se frem til at skulle på arbejde, måske er glæde ikke det rette ord, men hvad skal jeg ellers bruge? Jeg er glad for mit arbejde, men når vækkeuret ringer kl. 5 er glæde ikke det første ord, der kommer frem. Så er det en rutine, en pligt, men når jeg så er på arbejde, så er jeg helt fokuseret på det og glemmer faktisk mit private liv, indtil jeg skal hjem.

Mine kolleger kan gøre en træls dag, en travl dag eller en tung dag til gode dage. En dårlig nattesøvn eller spekulationer på hjemmefront kan derimod godt gøre arbejdsdagen til noget, der skal overstås.


Mit arbejde er ikke hele mit liv, men det er en del af mit liv, det beriger mig, giver mig udfordringer og er med til at forme mig til den, jeg er.

Jeg er glad for mit arbejde, jeg er ikke altid tilfreds med de vilkår patienter og personale bliver budt.

Det kan godt ske, at arbejdsglæde som ord er opfundet af smarte virksomhedsfolk, som vil have medarbejdere, for hvem arbejdet er alt. Men for mig er det et godt ord, for netop forstavelsen arbejds- signalerer, at det er en anden form for glæde end min glæde over at blive mor, min glæde over min familie, min glæde over at der høstes, min glæde over blomsterne på min terrasse.

GO’ NU NAT

Go’ nu nat
men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt –
vi er ikke her til pynt
Go’ nu nat
Og gå nu lige hjem.

ET PAR

Smid-ud-mentaliteten har trange kår her i huset, og da køb-ind-mentaliteten også er tilstede, er huset ved at drive mig til vanvid.

Nu havde jeg lige taget mig sammen til at smide tolv tekrus ud, de havde alle skår, og da jeg nævner det for landmanden, ser han helt forkert ud, for de er jo en del af vores historie.

Da vi mødte hinanden og skulle lære hinanden at kende, fandt vi hurtigt ud af, at vi begge drak te, og ydermere at vi måtte have samme smag. Vi havde begge to seks krus fra samme firma og næsten identiske. De har fulgt os i mange år(over 26 år), men opvaskemaskinens indtog ødelagde kanterne, og nu synes jeg, at de skal ud. Måske skal jeg gemme et par som et minde om vores fælles gode smag :-)

JULEAFTEN AFLYST

Nej så galt er det ikke, men jeg glædede mig jo, og nu kan jeg så sidde her og læse blogs, og det er også godt, men energi til at kommentere har jeg ikke.

Arbejdsdagen blev lige to timer kortere, for da gav jeg op. Svimmelhed, kvalme, hovedpine og klamsved kæmpede om at frarive mig opmærksomhed og koncentration om arbejdet. Nu har jeg så sovet 4 timer, tilstanden er bedre, så nu dapper jeg lidt rundt, drikker te, kigger hos de forskellige, mens fodbolden ruller bag mig.

Måske skulle jeg prøve at strikke lidt, nettet er placeret strategisk et sted, hvor jeg hver dag kommer forbi for at minde mig om en trøje, som endnu ikke er færdig, den har sådan set snart været på vej i et år nu. Måske sku jeg, men jeg ku jo også la vær ;-) Ingen hast, ingen stress, aftenen er helt min egen.

SÅ ER DET SNART

Jeg blev mindet om det i går via en telefonsamtale, men det var da skrevet i kalenderen for længe siden.

Når jeg kører hjem fra arbejde, så falder trætheden tungt over mig, så jeg næsten ikke kan overskue de 40 minutter, det varer. Så er der kun en ting at gøre, en god CD på anlægget og så er det kun yndlingsnumrene, som jeg kan synge med på, der bliver spillet.

Jeg skråler trætheden væk, og i morgen skal jeg igen til at synge i gospel kor. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, at jeg meldte mig til koret sidste år.

Der er gospelsange i bilen, men i dag var det Lars Lilhot og bl.a. sangen, hvor to linjer har givet navn til min blog ”Hvor går vi hen”, der måtte holde for.

Jeg glæder mig, som et lille barn gør til juleaften, det bliver så godt.

BESVÆRLIGE BAKTERIER

Danmark har i forhold til landene omkring os en lav forekomst af bakterier, som er modstandsdygtige overfor de gængse antibiotika. For at vi skal blive ved med det, er der bestemte regler, der skal følges, når en patient skal overflyttes fra et udenlandsk sygehus til et dansk sygehus. Patienten bliver isoleret, der podes forskellige steder fra, og først når negativ svar foreligger, kan patienten lukkes ud af isolationen. Det varer minimum tre dage før det kan ske.

Indtil da er det besværligt for patient og personale. I dag har jeg passet en patient, som er i isolation, og da vedkommende skal have hjælp til det meste, så har jeg måttet iføre mig handsker og kitler gentagne gange, og hver gang har jeg glemt noget, og så er det af med hele molevitten, spritte hænder, ud og hente de glemte ting og på med hele molevitten igen. Ydermere er vore stuer ikke beregnet til isolation, og det er ikke så tit, at vi har disse patienter, så jeg bruger megen energi på at huske, hvordan reglerne er.

Jeg har fået mange nye kolleger, men de er virkelig dygtige, disse unge sygeplejersker/assistenter, og det er en sand fornøjelse at arbejde sammen med dem.

I morgen skal jeg sammen med vor socialrådgiver stå for tværfaglig introduktion til apopleksigruppen, det glæder jeg mig til. Jeg kan mærke, at jeg trænger til at undervise igen, det er lang tid siden sidst.

TØR OG TØR

Dagen har været dejlig, tør og til sidst endda en dejlig sol, der varmede kroppen. Men ikke noget vejr, der tørrer. For lidt vind og for lidt gennemslagskraft fra solen betød, at det heller ikke blev i dag, at der skulle høstes.


Landmanden tog Laika og mig med på inspektion ned ved kornmarkerne. Laika stortrives sammen med os på vandring, så det passede ikke damen at blive sendt hjem, fordi hun ikke ville høre efter. Godt nok forsvandt hun ud af vores synsvidde, men da vi havde gået 300 meter, og jeg kaldte på hende, så dukkede hun frem fra buskene og stormede hen til os :-)


Kornet bølgede meget lidt, og landmanden håber på bedre tørrevejr, så vi drog hjem igen, og Laika skulle lige ned og gå grøften igennem.


Køn ser hun ikke ud, men hun har det helt sikkert sjovt.

Nå men når vi ikke kunne høste, kunne vi jo lige så godt…… køre en tur på motorcyklen. Hallund kro har i sommerhalvåret en gang om måneden MC kaffebord for 30 kr. pr. næse. Her er alle mulige kager og også alle mulige motorcykelmodeller, så det blev en hyggelig eftermiddag. Og udsigten hjemad fejlede ikke noget.

JEG EN KVINDE

Jeg føler mig om kvinde, men når jeg læser rundt omkring i blogverdenen eller i damebladene, så kan jeg godt se, at jeg mangler noget ;-)

Jeg ville ønske

At jeg syntes, det var sjovt at gennemstøve butikker for lækre ting, jeg kunne købe

At jeg kunne falde i svime over lækre sko, som jeg bare måtte eje

At tasker kunne friste, så jeg havde i dusinvis i stedet for mine tre stk. inkl. Fjällräven.

At brugskunstforretningerne blev besøgt i hobetal, og nye lækre ting blev købt i stedet for at tænke, hvor skal skålen, jeg fik for 30 år siden, så stå.

At makeup var noget, der blev købt jævnligt og brugt, i stedet for at det, jeg har, er 10 år gammelt, og jeg tit kommer af sted til fest uden makeup, fordi jeg glemmer det.

At jeg kunne se fornuften i at barbere ben/armhuler og plukke øjenbryn.


Men jeg elsker at læse hos de kvinder, for de jo ikke blot karakteriseret ved ovenstående, men er fantasifulde, kreative, gode fortællere, har et skarpt vid, dygtige i deres fag, læser meget, laver lækkert mad og så meget andet, så skidt pyt om jeg ikke helt kan gå ind under prototypen kvinde.

Jeg er kvinde, jeg er kvindelig og jeg er glad for at være kvinde.

LØRDAG

Dagen i dag har været fuld af gode oplevelser. Vi har nemlig været på ægtefælletur med BMW klubben. Navnet på turen kom, fordi man ville prøve at lave en tur, som også de mange ægtefæller, som ikke kører med til dagligt, ville synes om. Altså ikke noget med kilometervise ture på landeveje, men dejlige ture i skøn natur og med lidt godt at spise og noget at se på.

Vi mødtes ved Randers fra nær og fjern,de kom endda helt fra Sjælland, 26 motorcykler, 50 mennesker, vi var noget af et syn ;-)

Turen gik i mit barndomsland, vi kørte ned til Fussingø, gennem de skønne bakker ved Læsten og Tindbæk, ned til Ulstrup slot, hvor vi holdt pause.




Så gik det videre, vi kom forbi Hald sø og Dollerup bakker og frokosten blev indtaget på Rindsholm Kro. Ægte dansk menu, den største og mest lækre hakkebøf med bløde løg, og bagefter jordbærgrød med fløde.



Turen endte på Flyvestation Karup, hvor vi blev guidet rundt i bus af en yderst kompetent fortæller. Vi så hundekennelen med dyreklinik og eget svømmebassin og en masse bistre Schæferhunde og en kælen kat.
Vi så de nye redningshelikoptere, som var enorme med kæmpe store rotorblade, Måske skulle jeg overveje nyt job, nej at blive sænket ned til ti meter høje bølger for at hente nødstedte op er vist ikke lige mig. Jeg kan godt forstå, at vores turguide kaldte helikopterpersonalet for luftens helte. Deres logo er ”intet uforsøgt”, de bliver ved, hvor andre har givet op.




Vi så forsvarets brandbiler i aktion, det så flot ud, og når de nu skal tjekke udstyret en gang imellem, så er det da smart at gøre det med publikum på ;-)


Det har været en dejlig dag, og selvom det var sent, inden vi var hjemme igen, så kan jeg mærke, at det gjorde godt at komme væk fra gård og job. Det er vores måde at tage et lille frikvarter fra hverdagens trummerum.

FREDAG

Der er dage, hvor energien er til en masse, når man kommer hjem fra arbejde, men i dag har jeg været tappet for energi. Heldigvis gad både søn og mand hjælpe med at vælge billeder hos fotografen af studenten, og bagefter nåede jeg at købe te hos min yndlings teforhandler, mens sønnen fik købt nye skjorter.

Aftensmaden blev kun til fiskefileter og fiskefrikadeller fra fiskeforhandleren (hvor mange f’er var der?) Og så faldt sofaen over mig, så nu sidder jeg her ved midnatstid og er vågen, kan ikke sove, men er stadig træt i hele kroppen.

Dagens arbejde bød på mere psykisk pleje end fysisk pleje, og det trætter på en helt anden måde. Min far sagde altid, at fysisk træthed kunne man sove sig fra, mens psykisk træthed var sværere at få ud af kroppen. Han var skoleleder og gik tit i haven, når han kom hjem for at få den fysiske træthed med og få tænkt dagens problemer igennem.

Jeg har ikke orket nogen fysisk aktivitet i aften, men tænkt meget på livet, som så hurtig kan ændre sig. For 8 år siden troede jeg, at jeg skulle miste min mor, men takket være dygtige læger og sygeplejersker og en sej kvinde med livsviljen i behold har jeg i dag stadig begge mine forældre. Det er jeg så taknemlig for. Ting kan hurtigt ændre sig, og selvom hverdagens trummerum indeholder mange faste opgaver/rutiner, så prøver jeg at nyde hverdagen med alle de små lyspunkter, der er.

I dag var der en familie, der måtte erkende, at livet havde forandret sig for altid, at ingenting var som før, at den ene forælder ikke kommer tilbage.

GODT JEG NÅEDE DET

Det regner for en gangs skyld. Men heldigvis nåede jeg hjem, inden himlen for alvor åbnede sluserne. Datteren løb 6 km, og jeg tog 5 km intervalløb (1min. løb, 5min.gang), dvs. mine sidste minutters gang blev ret hurtigt ændret til løb, så jeg kunne komme hjem tørskoet.

I dag på vej til Aarhus kørte jeg ind i tre voldsomme regnbyger, der var nul sigtbarhed på motorvejen, og heldigvis kørte alle efter forholdene, men ualmindelig ubehageligt var det.

Da jeg var omkring 12 – 13 år var min familie på ferie i Holland og Tyskland. En dag var der det frygteligste uvejr, og vi var netop ankommet til en lille by, hvor vi skulle campere. Vi børn fik besked på at blive i bilen, og så fik mine forældre sat teltet op med møje og besvær. Herefter blev alle stuvet sammen inde i sovekabinen, hvor vi sad lunt og godt i vore soveposer. Min mor varmede noget hollandsk dåsesuppe, og bagefter fik vi en eller anden hollandsk dessert, cremeagtig lidt som budding, og jeg syntes, det var så hyggeligt og en af de bedste aftener i ferien.

Nu vil jeg så prøve at finde hyggen i regnvejret og håbe på, at solen snart giver os et par høstdage.

OPSLUGT

Der er bøger jeg læser som tidsfordriv, hvor personerne og handlingen flyder hurtigt forbi, og egentlig ikke efterlader nogen eftertryk.

Der er bøger, som er så spændende, og hvor jeg bare må læse for at finde ud af, hvad der nu sker. Sådan var Stieg Larssons Pigen, der legede med ilden. Den var hurtigere at komme i gang med end forgængeren, for nu kendte jeg jo personerne. Og jeg havde ingen problemer med, at det var en 14 dages lånebog, den blev slugt i en ruf.

Og så er der bøger, hvor jeg bliver opslugt, hvor personerne går ind under huden, hvor handlingen/temaet fylder mit indre, sådan en bog er Marianne Fredrikssons Blindgang. Jeg kan næsten blive bange for mig selv, for hendes beskrivelse af mennesker med en udviklet kontakt til deres indre/sjette sans/ ubevidste jeg, og hvor let de ”går ind i bjerget” og bliver psykotiske, rører op i mit indre. Forleden dag faldt jeg i søvn, mens jeg læste, og mine drømme var så skræmmende, uden at jeg kan huske, hvad de handlede om, så jeg turde ikke læse før dagen efter.

I nat har jeg ikke drømt om bogen, tror jeg, men jeg er tung i hovedet, og trods fridag sidder jeg her midt i mørket og skriver, regnen styrtede ned, da jeg vågnede, men er nu heldigvis holdt op. Logistikken i huset er den, at to arbejder på gården og har brug for en bil, en arbejder i vest og en i øst og på vidt forskellige arbejdstider, og vi skal så dele den anden bil. I dag skal datteren åbne butikken, og jeg skal på besøg hos mine forældre, så jeg må lige agere chauffør, før jeg drager sydpå.

Ha en god dag.

EN UGE

På blot en uge har lyset og mørket flyttet sig. I går aftes var det mørkt, da mejetærskeren stoppede med sit arbejde. I går gik bygerne heldigvis udenom os, så vi fik en høstdag. Gad vide hvornår den næste høstdag bliver?

Her til morgen er det bælgravende mørkt, da jeg stod op. Øjnene har svært ved at vågne, og kroppen ønsker en time mere under dynen. Sidste dagvagt var for en uge siden, da var lyset ved at bryde frem, og følelsen af at stå op om natten var ikke tilstede.

Sådan er det, efteråret banker på med en invitation til indendørs hygge, men først skal vi forhåbentlig have en dejlig sensommer med masser af sol.

10 TING

Sister bonde har udfordret mig til at finde ti ting ved mig selv, jeg godt kan lide.

Den var svær, jeg er bedre til at finde det jeg ikke kan lide ;-)

Men
- jeg har let til latter (og let til tårer)
- jeg har nemt ved at komme i kontakt med andre mennesker
- jeg er god til at arbejde sammen med andre, elskede gruppearbejde
- jeg har et positivt sind som regel
- jeg elsker at synge i kor
- jeg har fået sat to børn godt i gang.
- jeg er blevet bedre til at lytte
- jeg kan godt slappe af med en bog, selvom det halve køkken roder
- jeg kan grine af mig selv, når jeg kvajer mig
- jeg er en dagdrømmer

De første fem, der læser dette her, er hermed udfordret, tag handsken op ;-)

HOLD UD

En skønne dag er du moderne igen. Jeg læser i Jyllands Posten, at Fjällräven er tilbage igen.


Har den nogensinde været væk?

Jeg har lige siden min sygeplejeelevtid haft en rygsæk af ovennævnte slags, og har det altså stadig ;-)
Den er praktisk, kan rumme masser af papir(indimellem også for meget) og så hænger den godt på ryggen. Her i huset har vi tre, en har været skoletaske, en er min arbejdstaske og en er landmandens jagttaske.

Jeg er med på moden for en gangs skyld :-)

NÅ MEN

Når jeg nu ikke kan sove, så er det da godt, jeg kunne lokke landmanden til en motorcykeltur.

Vi prøvede at finde en ny marguerit, og denne gang kørte vi igennem Dronninglund, her stod to prinsesser og bød folk velkommen.



Turen gik videre igennem Storskoven, forbi Dorf mølle, Voergård slot og mod Sæby. Vi stoppede på Øksnebjerg og nød udsigten over vandet og ind over landet med Cloostårnet i det fjerne.



Turen gik videre til Fredrikshavn, hvor vi nød en mega isvaffel ved Møllehuset.


Her drejede vi ind i landet forbi Tolne, huskede den grumme historie om de to mordere, der brændte liget i et fyr og støbte resterne ned i soklen til en garage. Historien blev opklaret fordi en fik kolde fødder og gik til politiet.

Før vi drønede hjemad på motorvejen, blev der lige tid til et besøg på Sunset Boulevard, de er da lidt sunde, ikke ;-)

Da vi kørte forbi de mange vindmøller ved Tylstrup, mindedes vi den aften med lyd og lys koncert. Vi havde ikke købt billetter, men gjorde som samtlige landmænd omkring i området gjorde, vi parkerede bilen i vejkanten, hældte te i koppen og fandt kagen frem, tændte for DR som sendte live derfra og nød koncerten uden forstyrrende elementer som en total mudret mark, hvor folk ikke kunne komme frem eller tilbage.



Nu er der kun en nat tilbage, og jeg kan nu konstatere, at jeg er vokset fra nattevagter.