lørdag, juni 28, 2008

TUDEMARIE

Det er sjovt, som det somme tider kommer bag på mig, når jeg bliver rørt.

Lægerne havde travlt i dag, og en familie spurgte, om de måtte tage hjem et par timer, mens de ventede på svar.

Det var jeg så nødt til at spørge lægen om, som var hurtig, tjekkede scanningsbillederne, som umiddelbart ikke viste en ny blodprop, det endelige svar ville familien først få på mandag efter røntgenkonferencen. ”Må de så tage hjem et par timer?” ” Et par timer? Hvorfor ikke resten af weekenden?”

Manden rejste sig, tog min hånd og smilte stort, konen strålede som en lille sol, og hele deres voksne børneflok med børnebørn grinede højt af glæde, og jeg blev helt rørt, så jeg skyndte mig ud for at hælde medicin op ;-)

10 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, du blev rørt, Lene. Du arbejder jo blandt andet i grænselandet mellem liv og død, og derfor ligger de helt store følelser på lur for at brage igennem. Det var dejligt for familien, at de kunne tage hjem :-)

    SvarSlet
  2. egentlig er det vel ikke så tosset at kunne blive rørt...?
    vi (læs Jeppe og jeg ) har også haft våde øjne i dag :-)

    SvarSlet
  3. Madame, glæden over at kunne være sammen hjemme smittede, så jeg kunne mærke den i kroppen :-)

    SvarSlet
  4. Åh ja Anne, det husker jeg også,det kunne også smitte :-)

    SvarSlet
  5. Jeg sidder da også her og bliver helt rørt over, at familien måtte tage hjem. Åh, hvor jeg forstår, de var glade.
    At du, i din stilling som sygeplejerske, også kan blive både glad og rørt over det, det viser jo blot, hvilket menneske du er :-)

    SvarSlet
  6. Johanne, måske var det også fordi, jeg ikke havde forventet denne meget glade reaktion, de virkede nemlig meget kontrolleret i deres følelser.

    SvarSlet
  7. Jeg blev også helt rørt, bare at læse om det! Men jeg bliver også rørt meget let..

    SvarSlet
  8. Det er så små ting der kan rykke og betyde noget når det gælder.....

    SvarSlet
  9. Selvom vi er fagpersoner kan vi jo sagtens blive berørte af de menneskers glæde/sorg som vi arbejder med. Vi ville jo være nogle sære personer hvis vi ikke kunne sætte os i deres sted - så det er for mig helt legalt at knibe en tåre også...Jeg kan levende se familien for mig, deres weekend er reddet og de vil sætte stor pris på at være samme nmed hinanden...så er familiesammenholdet jo værd at have. Og lægens ord har givet dem tryghed og glæde...og budbringeren får oplevelsen.

    God tur ud i landet...

    SvarSlet
  10. Miri, velkommen i klubben :-)

    Sådan er det Marianne :-)

    Anette, det er dejligt at være budbringeren og tak for dine gode ord :-)

    SvarSlet