JEG TRILLER!

Den er sikker hver gang! Når jeg har snoet mig ud af Aalborg, kommet under tunnelen og ud på den lige strækning motorvej, så rammer trætheden mig som en forhammer.

I dag opdagede jeg pludselig ved tebordet hjemme, at vi havde spist brød og ost svarende til 4 personer, det gik pr. refleks, ingen grund til at hjernen skal involveres i spisningen, det klarer armen og munden fint selv.

Vi blev enige om at springe aftensmaden over og køre den tur, vi skal være turguide på næste søndag. Blæst og byger afgjorde, at det blev bilen, der holdt for.

Vi fandt pausestederne, bl.a. holdt vi ved Møllehuset i Frederikshavn, hvor vi havde planlagt en vandretur op til Pikkerbakken, men det stod ned i stænger, så det var heldigt, at der var en iskiosk. Vi spiste en kæmpe isvaffel med fire kugler is, guf og flødebolle!

Så skulle der tankes diesel, og imens gik jeg ind i kiosken. Armen konfererede slet ikke med de grå hjerneceller, så der blev købt en pose lakridskonfekt, og før vi havde set os om, var den pose tom.

Senere fandt vi den kro, hvor vi ville se, om den kunne bruges til eftermiddagskaffen den dag. Så er man jo nødt til at prøvesmage. De havde kun gammeldags æblekage i aften! Med masser af flødeskum på!

Udenfor var regnen holdt, vi kiggede på hinanden, hoppede ind i bilen, kørte tilbage til Møllehuset. Iskiosken var lige lukket, og den unge pige stod udenfor og så dybt undrende på os, skulle vi have flere is?


Nej vi styrede direkte hen til Dronningestien, og opad gik det, op, op, op, og til sidst så vi udsigten. I klart vejr kan man se Skagen og Læsø, i dag kunne vi se Hirsholmene.


Vi trillede hjem ;-) og nu triller jeg i seng, i morgen er der atter en arbejdsdag.