HARE HOP

Gåturen i aftes bød på flere naturoplevelser, det er en gave så stor at få lov til at bo midt i et område, som ved første øjekast kan synes så kedeligt med dets flade lange marker, men hvis man har øjnene åbne og en landmand ved siden af sig, så oplever man meget på en gåtur.

I aftes dukkede en hare op på vor vej. På hug, lød det fra landmanden, sid stille, så kommer den måske nærmere, den kan ikke registrere os, når den hopper direkte mod os.


Laika lå musestille, og jeg prøvede at balancere på hug, jeg var i shorts, så på knæ duede ikke, der var brændenælder og tidsler i græsset. Det er altså svært, når man samtidig vil prøve at fotografere.

Haren kom nærmere, og nærmere.


Til sidst satte den sig og lyttede, det var helt tydeligt, at den opfattede noget, men den kunne ikke finde ud af, hvor det noget var. Vi sad i lang tid og kiggede på den.


Til sidst hoppede den sin vej igen, og vi kunne få strakt de gamle ben ud igen



PS Kære mor, hvis du følger med deroppe i himlen, så læg venligst mærke til, at jeg skrev strakt ud, og ikke strukket ud, jeg tænkte på dig, da jeg skrev det, min dejlige dansklærermor ;-)