HJERTESUK

Lige nu er jeg brugt, jeg sidder og mindes min søndag, jeg prøver at trække mig op i hårene, jeg har nok, der skal gøres denne fritirsdag.

I går talte jeg med en visitator i min fars område, og tænk, jeg kunne gennem telefonen høre, at hun var ved at være nede nu, ”vi er møre nu” sagde hun. Det er hårdt at se, at mennesker ikke får den hjælp de har brug for, sådan er en strejke jo, og det ved vi, men det gør det ikke mindre hårdt.

I søndagsavisen Nordjyske læste jeg klummen, ugen der gik, skrevet af journalist Søren Beukel Bak, den var bygget op om, da far var barn, og et af afsnittene var omkring sygeplejersker.

”og selvom ministre og folketingsmedlemmer snildt har råd til private sygeforsikringer, bør de huske, at et af velfærdssamfundets adelsmærker er et velfungerende sundhedssystem, der ikke gør forskel på minister og folkepensionist.
Det sundhedssystem bliver stille, men effektivt undermineret i disse år. Og tempoet vil øges, hvis stadigt flere læger og sygeplejersker vælger de enkle, men vellønnede opgaver på de private hospitaler, der ikke skal bruge tid og plads på medicinske afdelinger med gamle mennesker”

Jeg sad og tænkte, hvor er han dog klog, det er lige mine ord, og sådan tænker jeg sjældent om journalister ;-)

Så kom parentesen:

”(Skulle nogen være i tvivl: Ja, jeg er gift med en sygeplejerske, ansat i det offentlige)”

Hvis ikke vi får flere til at blive sygeplejersker, så får vi et offentligt sundhedsvæsen, der bliver alvorligt syg. Der mangler sygeplejersker overalt, vi får hverdagen til at køre med vikarer. Flere af mine kolleger er gået over i det private, dog mest assistenter, sygeplejerskerne prøver at finde nye job indenfor sygehusvæsenet, men alle steder mangler man folk.

Dette var blot et hjertesuk, og så kunne jeg ikke gennemskue her til morgen, hvorfor min forhandler har sagt nej til 14,3 %, men når jeg læser på vores hjemmeside, så er det tal så heller ikke reelt.