fredag, juni 06, 2008

16 TIMER

5 timers shoppen og resten af dagen er tilbragt i bil. Jeg har ikke kørt en eneste kilometer, landmanden er sej bag et rat, jeg bliver hurtigt træt, så jeg var vejviser og underholder.

Jeg er også god til at sove i en bil, så der er blevet taget mange små lure i løbet af dagen. Vi nød bollerne, teen og frugten på vej til Hamburg. Første stop gjorde vi ved grænsen for lige at strække ben, her så vi en fed bil, den gad vi da godt have prøvekørt.


Kieler kanalen passerede vi også i strålende solskin, der var rigtig megen trafik, og der bliver kørt stærkt, men samtidig er tyskerne mere hensynsfulde i trafikken end herhjemme.


Vi har hørt musik, set på marker, og jeg fik strikket lidt, og jeg fandt ud af, at hvis jeg tog pauser mellem hver pind, så blev jeg ikke køresyg.

Der var varmt i Hamburg, men så kunne vi jo passende mærke efter om motorcykeltøjet, som vi prøvede, var for varmt.


Nu er der købt lædertøj til sommerens tur. Nede i Hamburg ligger en stor tilbehørsforretning, og der var masser af besøgende, og de stakkels ekspedienter svedte inde i forretningen uden aircondition. Vi måtte tage en pause undervejs og gå ud og drikke lidt sodavand og nyde de mange motorcykler.



I morgen venter en arbejdsdag og bagefter har jeg lovet sønnen at hjælpe med madlavning ved et træf for de unge i kirken, men søndag holder jeg fri igen. Det er lige til at holde til :-)

6 kommentarer:

  1. I har da været på langfart og jeg får udlængsel. Jeg vil også... ud at køre på de tyske motorveje... suk

    Jeg gad nok vide, om I tømte butikken dernede? ;-)

    SvarSlet
  2. Øj, en lang tur! Men det må da være en drøm med en sådan butik for jer 2 :-)
    Jeg bliver også nemt køresyg, hvis jeg ikke kigger ud - kan faktisk bedst strikke ret i bilen :-)

    SvarSlet
  3. Den der røde trehjulet kværn..... nams, den gad jeg godt at prøve :-)

    SvarSlet
  4. Jeg gad godt køre til Tyskland efter nyt tøj... Vi har lige fået checken fra forsikringen, så nu skal husbonden bare blive helt hel igen og så skal vi ud at shoppe, både tøj og "cykel" ;-)

    SvarSlet
  5. Det må ha været en lang og varm tur, men jeg kan forstå i fik det i kørte efter.Det er vel også meget vigtig, at have tingene i orden, når man køre på motorcykel

    SvarSlet
  6. Liselotte, der var masser tilbage, da vi kørte, men det tager tid i varmen at prøve tøj :-) og så skulle landmanden også se på alt, hvad de havde ;-)

    Miri, de har et stort udvalg, så man kan prøve lidt af hvert og så er det billigere :-).

    Marianne, det gad jeg også :-)

    Kagekone, der var i hvert fald lidt af hvert :-)

    Conny, vi går ikke på kompromis, men vores nuværende tøj er ganske enkelt for varmt nede sydpå, så nu prøver vi det her :-)

    SvarSlet