HJEMME IGEN

I min kompetencedatabase bliver jeg spurgt, om jeg er en vidensbank. OM?, jeg har svaret på spørgsmål, jeg har undervist ved sengen, jeg har undervist ved sygeplejekonferencen, jeg har undervist patienter, og nu er jeg træt! Misforstå mig ikke, det er mit job, og jeg kan godt lide at få spørgsmål, på den måde vedligeholder jeg også min viden, men i denne tid bliver jeg ofte meget træt.

Det er tit ikke på arbejde, at jeg mærker trætheden, den kommer hyppigt på vej hjem i bilen (hvilket ikke er så godt), eller når jeg sætter mig i sofaen for at drikke en kop te. Lige nu er jeg så træt, at det nok ender med en lur, hvis ikke jeg tager mig sammen og går en tur.

I dag på vej til kantinen mødte jeg en af mine gamle kolleger, som er rejst fra afdelingen, vi har altid været gode til at lytte til hinanden, i dag måtte hun lægge ører til. Hun kom til at spørge, hvordan jeg havde det, og så gik der hul på bylden.

Jeg snakkede og snakkede, og hun turde være der, turde lytte, turde sætte ord på, og så kender hun mig, hvilket er betryggende.

Og til sidst sagde hun, sørger du for at motionere, Lene? Jeg har jo altid før gået meget, men det gør jeg ikke mere, og hun har jo ret. Motion giver et mentalt overskud, motion giver ny luft til de trætte hjerneceller. Motion giver en bedre fordøjelse, motion sænker blodtrykket, motion fremmer det gode kolesterol og dermed sænker det lede. Motion virker mod depressioner, motion modvirker åreforkalkning, motion modvirker overvægt, motion er i det hele taget sund for krop og sjæl, så hvad venter jeg på?