lørdag, januar 07, 2017

Helligtrekonger er over

det er min jul så ikke, jeg kunne ikke nænne at fjerne juletræet i går, og kirken og englesangen og vinduespynten og … Så jeg har stadig et julepyntet hus, og da jeg har haft en skøn dag sammen med andre og derfor først er vendt hjem efter mørkets frembrud, ja så har jeg nok også et julepyntet hus i morgen tidlig. Det er vist første gang, det er sket, for i morgen er det datterens fødselsdag og det har altid været deadline for mig, at huset ikke skulle være julepyntet på hendes dag. Pyt, der er jo kun os to, og vi kan sagtens synge fødselsdagssang med et julepyntet træ ved siden af.

Nu vil jeg nyde mit juletræ og en kop te. God aften til dig.

PS billederne er fra gåturen i går morges. I dag er al sneen væk og graderne mildere stemt.

P1050124

P1050126

P1050127

14 kommentarer:

  1. Man siger jo også at Julen varer lige til Påske - måske kommer det til at gælde for dig i år ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, Pollyanna, jeg overvejede den overskrift, men det sker forhåbentlig ikke :-)

      Slet
  2. Sikke en skøn gåtur! Du bliver nødt til at fortælle hvornår du får julepynten ned, men selvfølgelig kan det forenes med fødselsdagssang! Jeg hiver altid pynten ned inden nytår, men det er kun fordi vi har så meget, at jeg nogle gange synes vi er vi at gro til i rod...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, jeg skal nok fortælle :-)

      Slet
  3. Jeg kom ud på en god gåtur... efter at julenedpakningen blev sat som motion nok i går!
    Sjove skyer og frisk luft... Og hjemme igen var solen så langt nede at det så ud som om der var guld bag træerne på volden. Smukt syn!
    God juletræsfødselsdag. I må storhygge... Og så pakke ned...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, og du er god til at komme ud. Jeg er blevet et sofadyr :-)

      Slet
  4. Det er da også ligemeget om der stadig er julepynt fremme, når I kun er jer to - min personlige rekord var vist 10. januar ... så tog John det hele ned og lagde det i én stor bunke på et bord. Jeg forstod en hårfin hentydning - det blev alligevel for meget for ham :-)
    Jeg fik gjort det i går, fordi Malle og Anders skulle komme; det er nemlig noget andet, når man skal have gæster, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min mor nåede et år hen i slutningen af januar, fordi de skulle holde forsinket julefrokost med venner, og så skulle der da være julepyntet :-)

      Slet
  5. Sådan kan det gå. I min barndom sluttede julen 6. januar, men i mit voksenliv har det været slut 1. januar, måske 2. Det må være rart at have julefølelsen i behold. Den mangler i det store og hele her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, julefølelsen kom til jul sammen med vores børn og den er så blevet her :-)

      Slet
  6. Jeg tog julepynt ned nytårsaftensdag det var dog først i går det sidste kom i kasser og kasserne kom på plads. Tillykke med datteren og god søndag KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, i år vil jeg gerne have det i kasser med det samme. Sidste år gik der vist flere måneder :-) Og tak og god søndag til dig også

      Slet
  7. Jeg synes det er fantastisk med julepyntning til januarfødselsdag. Havde selv overvejet det samme, men pga. nytårsgæster den 31. december måtte træet vige sin plads. Tillykke med hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, KS, nu er hun jo ikke hjemme, men da hun var, havde vi altid mange gæster, så træet fyldte for meget :-)

      Slet