AKTION–REAKTION

Lige da jeg fandt på overskriften, tænkte jeg, hvor har jeg det fra? Med det samme poppede svaret op, det er fra den skønne franske film Koret, hvor det var betegnelsen for børnehjemslederens ledelsesstrategi. Tærsk og afstraffelse hørte til hverdagens løsning på drengestreger, aktion – reaktion. Hvis ikke du har set den film, så skulle du tage at gøre det.

På mange måder minder jeg om min far, og måske derfor har jeg af og til haft angsten for at få Alzheimers som ham. Og så alligevel ikke, for jeg er jo en sammensmeltning af gener fra min far og mor, og jeg er vokset op under andre vilkår end ham.  Jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis genet er der; jeg kan gøre noget ved det, som jeg ved, har betydning: kost, motion og hjernegymnastik. Så er der de områder, som irriterede mig, da jeg var yngre, især hvis det gik ud over mig, og som jeg kan se, at jeg også har fået med mig. Dem kan jeg da prøve at gøre noget ved.

Hvis min far mødte mennesker, som var meget kategoriske i deres udtalelser, hvis de mente at de havde svaret på alverdens problemer inklusive de politiske, ja så endte min far altid i en diskussion og med at have den modsatte politiske holdning (også selvom han var enig med dem). Han kunne ikke lade være, han skulle altid pirke lidt til det faste ståsted. Aktion – reaktion.

Jeg har haft det på samme måde, ikke så meget mere på det politiske område, men hvis mennesker er meget klare og (i mine øjne) meget kategoriske i deres udtalelser, så skal jeg lige … aktion – reaktion.

Ulempen er dog, at jeg ikke altid får mærket efter, hvad jeg egentlig selv mener, fordi jeg har så travlt med at reagere på andres meninger – og måske lige så meget deres måde at sige dem på. Så jeg øver mig i ikke at sige noget med det samme, men det er godt nok svært for en talende kvinde som mig, og det går ikke særlig godt ;-) Jeg øver mig også i at finde ud af, hvad jeg synes om, og det er faktisk også svært for mig. Hvis min mand eller mine børn spørger mig om, hvad vi skal lave, så begynder jeg med det samme i mit indre at tænke over, hvad det er, de kan lide, og ikke på hvad jeg kan lide. Så jeg øver mig i at mærke efter, men ofte kan jeg slet ikke mærke det, det er som om det er slettet. Mon ikke jeg kan finde den papirkurv det slettede er røget i? Mens jeg prøver at finde den indre papirkurv, vil jeg sætte mig på gulvet igen midt i en solstråle og få gået alle de papirbunker igennem, som jeg allermest har lyst til at kyle i en papirkurv, men som rummer mangt og meget fra mit arbejdsliv. Jeg læser, jeg tager stilling, jeg lægger i nye bunker. Aktion – reaktion.

PS Der er ikke redigeret i billederne, så som du kan se, har jeg valgt at vise dig både den smukke november-jule-januar-påskekaktus og mit rod.

JAMEN JEG ER NAIV!

Havde man filmet, mens jeg læste det, kunne man nok se kæben falde ned og øjene blive vidtåbne. Her troede jeg, at jeg havde styr på den kritiske tilgang til medier. Hver gang landmanden hidser sig op over noget, fordi der har været en artikel i en avis eller et indslag i nyhederne, må jeg minde ham om, hvordan medierne forvrænger virkeligheden. Jeg må minde ham om, hvor vred han bliver, når landbruget fejlagtigt bliver beskyldt for dit og dat, hvordan medierne gang på gang ikke sætter sig ind i emner eller vælger kun at vise den del, der passer til folks fordomme/forforståelse af landbruget. Det samme gør sig gældende på sygehusområdet, jeg kan jo se, at den virkelighed, jeg er i, ikke altid hænger sammen med den virkelighed, medierne præsenterer. Så hvorfor er vi så villige til at tro på det, når det er andres dagligdag, der portrætteres? Måske fordi det passer godt sammen med vores egen forforståelse/fordomme om det erhverv/emne?

Ikke desto mindre må jeg være naiv, jeg havde ganske enkelt ikke forestillet mig, at det var så udbredt. Artiklen i Alt for Damer handlede om fotomanipulation eller som bladene kalder det: redigering. Alt for Damernes egne redaktører fortalte, at de ikke gjorde kvinder tyndere, men det var der mange andre blade, der gjorde, også uden accept fra de fotograferede. Men de kunne godt finde på at gøre de unge modeller lidt ældre ved at ændre på kæbepartiet og æblekinderne. De kunne også godt finde på at klone to billeder af en person, så de tog hovedet fra et billede og kroppen fra et andet, for det perfekte billede, hvor en person så godt ud, fandtes ikke. Der var to billeder af journalisten, som havde skrevet artiklen, et uden redigering, og så et hvor hendes ben var blevet gjort tyndere og længere, ansigtet var blevet mere markeret og taljen slankere. Journalisten syntes selv, det var uhyggeligt og kunne heldigvis bedst lide sig selv som den, hun var. Kald mig bare naiv, jeg er helt med på, at makeup og tøj kan gøre meget til, at det vi ser, ikke er sådan personen ser ud til hverdag, men jeg havde ganske enkelt ikke troet, at man i den grad manipulerede med billedet. Så nu kan jeg slet ikke tro på noget, hverken ordet, billedet eller filmklippet.

Nu vil jeg træde ind i min lille boble af dagdrømme, der kan jeg redigere, manipulere og klippe, så virkeligheden bliver lige, som jeg vil have den. Og der er jeg altid klog og vis, jeg ser brandhamrende godt ud og tager altid de rigtige valg. Det er faktisk lidt lige som bloggen, for hvis du tror, at alt kommer frem her, så er det dig, der er naiv ;-)

Nedenunder et klip af min virkelighed, må du få en dejlig dag.

MUSIK SKAL DER TIL

Musik når ind der, hvor andet ikke kan komme igennem. Musik gør glad og musik kan være med til at understøtte. Faktisk havde jeg mistet lysten til at synge i kor, måske fordi der har været flere aflysninger efter nytår og fordi jeg også selv har været syg. Men så i går kom følelsen igen af glæde af at være en del af et kor. Jeg nød at arbejde med rytmer og toner, jeg nød at grine sammen med de andre, jeg nød fællesskabet omkring musikken.

I morges havde jeg også helt mistet lysten til at løbe, men jeg vidste, at hvis jeg skulle løbe i dag, så skulle det være tidligt. Jeg diskuterede noget med mig selv, da mobilen vækkede mig klokken seks, men af en eller anden mærkelig grund får løbeLene altid overbevist trætteLene, så jeg trak i løbetøjet og satte musik i ørerne. I dag blev musikken i den grad min støttepædagog, jeg havde så svært ved at finde det rette åndedrag  og løberytme, her hjalp musikkens rytme mig. Hjemme igen kunne vores medhjælper fortælle mig, at jeg havde løbet i 12 graders frost.

Resten af dagen skal bruges dels i min fars hus, dels hos min far. I må gerne krydse fingre for, at det nu lykkes at få solgt huset, vi er nu alle klar til at sige farvel til huset. Snart kommer foråret og dermed en have, der skal holdes, så det ville være skønt, hvis andre kunne få glæde af den smukke have med mange forskellige blomster. Musik har altid været en del af min fars liv og nu er det måden, at personalet kan hjælpe min far på. Min far er ramt på mange ting, hans hukommelse, hans sprog, hans rum-retningssans, hans evne til at gøre dagligdags ting så som at spise, barbere sig osv. Min far kan godt spise selv, men hans hjerne kan ikke mere huske, hvordan man f.eks griber om et stykke brød, så han skal guides til at komme i gang. Når man er så ramt på sine evner, så kan man nemt blive bange og forvirret, når nogen vil have en i bad eller hjælpe en i tøjet. Her bruger de aktivt sangen og musikken; min far går med ind i sangen og synger med, og så kan de klare påklædning og bad, uden at han bliver angst. Jeg er så imponeret over personalets faglige evner, og vi bruger også musikken i vores samvær. I søndags spillede jeg klaver, mens min far enten nynnede eller spillede på mundharmonika.

Hvilke minder/oplevelser har du med musik som hjælp/støtte? Og må din dag blive god og dejlig.

HJERNENS OMMØBLERING

Nu håber jeg, du kan sove i nat, var min leders ord, inden jeg gik  fra arbejde. Ork ja selvfølgelig kan jeg det, jeg har seks fridage/ferie, som skal udnyttes, og når jeg vender tilbage, er jeg blevet et år ældre. Men jeg gjorde regning uden vært. Vi har haft så travlt på arbejdet, og det, at vi er gået over til elektronisk sygeplejejournal, har absolut ikke gjort arbejdet lettere. Jeg ved, det handler om tid, jeg ved, at på et tidspunkt bliver det rutine, jeg ved det. Men lige nu fylder det så meget, så kombineret med sygdom blandt kolleger og tværfaglige partnere + nye læger, som skulle guides ind i den praktiske verden på et nyt speciale, så var mit hoved fyldt op efter to hektiske dage.

Jeg drog videre til den traditionelle generalforsamling med gule ærter for bankens aktionærer. Vi kombinerede den med at mødes med gode venner, så mellem tal og ord om finanskrise og gode tal for vores bank, nåede vi også at hygge os sammen. Vi var hjemme en halv times tid før min vanlige sengetid, men “hey jeg har jo fri, så jeg må gerne falde i søvn i sofaen”. Hvornår lærer jeg det? Da jeg vågnede midt nat og gennede landmanden i seng, kunne jeg begynde at undersøge nattens fjernsynsprogram, og det blev efter min sædvanlige stå-op-tid, at jeg gik i seng og fik et par timers søvn. Tankerne kørte rundt, havde jeg nu fået dokumenteret, så mine kolleger forstod, hvad de skal tage sig af? Fik jeg mon noteret det de rigtige steder, og hvad er de rigtige steder? Og min søvnige hjerne fortsætter tankesporet i dag, så det ender nok med, at jeg må ringe ind for at få stoppet tankerne. Min trætte hjerne kan slet ikke overskue i dag, hvordan vi skal få kontinuation i plejen med det her nye redskab. Men jeg må holde fast i, at jeg er træt, min hjerne er træt, ikke blot pga manglende søvn men også fordi det har været to hårde dage. Så når vi når hen til foråret og varmere vinde ( ikke et ord om at jeg skal fejre fødselsdag i frostvejr og formentlig påske i samme slags vejr), så ser jeg forhåbentlig helt anderledes på det. Så har min hjerne fået ommøbleret og sat det hele i orden og på de rette hylder, så jeg kan finde ting i mørke og uden at tænke over hver eneste skridt jeg tager.

Uanset hvad så skinner solen i dag og jeg ønsker dig en dejlig onsdag med frostrøde kinder og smil på læben.

MOD LYSERE TIDER

I går morges var der sket en markant forandring i forhold til fredag morgen. Desværre synes jeg ikke, det er så tydeligt på billedet, jeg tog, men lyset havde i den grad taget magten i løbet af weekenden, og da jeg standsede på p-pladsen ved sygehuset, var der helt lyst. Jeg brokker mig ikke, jeg er bare glad.

Mandagens morgenbillede:

Reprise af fredagens morgenbillede:

God tirsdag til dig.

KAN MAN SIGE DET?

Hørt i radioen i forbindelse med valget i Kenya: “Det blev langt mere rolig end vi frygtede.”  Det skurrer i mine ører.

Sproget er en svær ting, vi fik en mail fra vores motorcykelforhandler: “Det er forår, så vi springer priserne” Hvor mon de priser springer hen, eller springer de mon over priserne? Nedenunder stod der: “Vi fejrer opstarten af MC-året med en regulær prisbombe” Så de sprænger nok priserne, men hvis priserne bliver sprængt, bliver det så gratis at få en motorcykel?

Jeg sprænger ikke i luften, selv om jeg følte mig højeksplosiv i dag. At sygdom kan vælte planlægning er jeg helt med på, men man behøver jo ikke at gå over i den anden grøft og så lave en idiotisk planlægning, og nej det er ikke min ledelse, jeg snakker om, men andre i det tværfaglige lag. Heldigvis var alle tværfagligt indstillet på at gøre deres bedste, så vi kom igennem dagen bedre, end jeg havde troet fra morgenstunden af. Nu er jeg kølet ned, lidt afslapning med eftermiddagsteen, en løbetur oppe ved sommerhuset, mens solen gik ned, et dejligt bad og nu tid til en kop te og lidt strik har hjulpet. Mit halstørklæde til gemalen lakker mod enden, og jeg vil gerne i gang med sjal og kjole til mig selv. Min strikkehastighed slår  ikke nogle rekorder(det skulle da lige være rekorden som den langsomste strikker), så jeg skal i gang nu, hvis kjolen skal kunne bruges denne sommer. Kan jeg blive løber, kan jeg vel også blive strikker :-)

TAKNEMLIGHED

På sådan en kold martsdag er det skønt, at der er varmt vand i hanerne, varme i radiatorerne og varmt tøj at tage på. Jeg fryser og skutter mig ved tanken om at skulle gå udenfor. Trætheden hænger i kroppen, så er det godt at tænke på, at der er varme i bilsædet, at der er musik i radioen, som jeg kan synge mig varm til, og at i den anden ende af bilruten er der gode kolleger, som kan fylde mig med varme og glæde over deres måde at være på.

God mandag morgen til dig.

DRØMMER JEG ELLER ER JEG VÅGEN????

Her nogle dage efter kan jeg stadig ikke fatte det, tænk at vi lod gå så lang tid, før vi handlede. Måske er det det med, at man ikke tænker over beløbene, fordi de er spredt ud over året, altså små bække gør en stor å? Nej egentlig ikke, for vi har længe været klar over, at det var alt for meget, vi betalte. Men overskuddet til at gå ind i junglen havde ingen af os. Så ringede en konsulent fra et andet firma og tilbød at komme ud til os og se på hele pakken. Ja tak sagde vi, for jeg har prøvet at få en mand fra nuværende firma ud for at se på de behov, vi havde, og komme med et tilbud, men det kunne ikke lade sig gøre. Konkurrenceloven forbød firmaet at gøre dette, vi skulle forhandle aftaler ind på hvert område.

Den dag tjente vi en fed timeløn! 1½ time brugte vi sammen med salgskonsulenten. Bagefter kunne vi blot smile og konstatere, at det møde gav os en stor del af pengene til vores sommerferie. Hold nu fast, vi tjente 15.000 kr ved at have ham på besøg! Det er helt vildt, vi havde regnet med 3-4.000 kr.

Vi er blevet kimet ned af telefonsælgere, der vil sælge os billige mobilløsninger, men vi bor i et område med dårlig dækning, og hvor vi skal have bredbånd, fordi alle andre netløsninger ikke dur, så vi har brug for vores fastnettelefoner. Vi har fire fastnetnumre, et bliver opsagt nu, det havde vi egentlig bestemt for længe siden, men ingen af os havde fået taget os sammen til at gøre det. Vi har fire mobilnumre, her gælder samme sang, et nummer skal opsiges. Vi har to bredbåndsforbindelser. Han regnede ud, hvad vi gav nu om året – alt for meget!! Og det lød værre, end når jeg betaler det kvartalsvis. Nu sparer vi så alle de penge, plus at vi hver især får en smartphone med i handlen til billige penge. Kære store telefonselskab, hvor vi har været kunde i 34 år, vi er dem, der er smuttet.

MORGENBRYGNING

Landmanden og Istvan skal til træning, jeg skal drikke formiddagste med min far, så der brygges te i stor stil, mens der ryddes op efter gæstebudet i aftes. Sådan en stille morgenstund efter en skøn aften tænkes der tanker. Hvorfor gør vi ikke det her oftere, hvorfor lader vi de travle perioder bestemme livets gang på gården i de rolige perioder? Der er jo ikke noget skønnere end at sidde ved et bord og lade snakken gå, mens man nyder maden. Vi nød snakken og samværet, og vi kom vidt omkring i emner, og iPaden var med til bords, for hvor var det lige, at Balmoral Castle lå, og hvor var det lige, at verdens største vejbro lå, og hvad var det nu lige den strandby ved Narbonne hed, osv osv? I min voksne levetid er vi gået fra at slå op i leksikon til at have den stationære computer, som lige skulle startes op, til nu at have verdenen liggende ved bordet.

Må din lille verden møde verdenen med smil og glæde i dag på denne kolde frostsøndag i marts. God søndag.

ÅRETS FØRSTE SOLBAD

Lykken er at sidde på terrassen i solen og næsten falde i søvn. Landmanden var ikke interesseret, han blev både budt på en gåtur og te på terrassen, men foretrak solens stråler i sofaen. Jeg gad godt, det var skønt.

GOD MORGEN KULDE

Løbeturen hjemme er lige ud ad landevejen, der er ingen muligheder for at lave ruter, så man ikke ser det samme på hjemvejen som på vejen ud. Så når jeg har mulighed for det og energi til det, smutter jeg op i sommerhuset, og det vil jeg til at gøre mere, også til hverdag, nu hvor lyset er vendt tilbage. Her får jeg variationer, jeg får højdeforskelle, jeg får forskelligt løbeunderlag og jeg får mange skønne udsigter.

Denne tidlig morgen havde jeg så lige glemt at tage chillfaktoren i ed, jeg løb med tynde arbejdshandsker, og da jeg kom ud til klitterne, hvor vinden kunne lege med, frøs mine fingre nærmest til is. Hold op som der var koldt, det hjalp, da jeg kom væk fra klitter og åben udsigt til havet. Pulsen kom op i det kuperede terræn, og jeg kom ned i fart, så tiden blev absolut ikke bedre af det. Der er ingen tvivl om, at flere løbeture skal løbes i sommerlandet inden forårets løb.

Vi har haft så travlt på afdelingen bl.a pga sygdom, så ingen har haft overskud til at være primus motor i at få os tilmeldt til forårets kvindeløb/gåture. Nu vil jeg prioritere at få lavet en plakat, så vi kan komme af sted, det er sjovere, når vi er flere om at stille op. Og alle løbene har også tilbud om 5 km gåture, så der er plads til alle.

Må du få en god lørdag med plads til det du har lyst til. Jeg ved, at min lørdag bliver god, for jeg skal være sammen med gode mennesker i aften, og det er lige det, jeg har lyst til.

SNAKKELISNAKKELISNAKKELISNAK!

Smilet har endnu ikke forladt mit ansigt, datteren er hjemme i hovedstaden igen, og vi talte sammen i over en halv time i aftes. Fem uger har vi måttet undvære at kunne sms og tale i mobil sammen. Det er blevet til en enkelt gang skype, men datteren har haft så travlt. Da hun var i praktik i efteråret, blev hun tilbudt en rolle i den film, som de lavede kostumer til. Det har været meget tys tys, så det eneste jeg ved, er at filmen er optaget i Frankrig, at den kommer i biografen engang, hvor mange biografer vides ikke og hvornår vides heller ikke, og så ved jeg, at min datter spiller med i filmen, hvad den handler om, ved jeg heller ikke. Men jeg ved, at nu er hun hjemme, og om få uger kommer både hun og lillebroderen hjem på påskeferie.

Jeg tror, jeg vil synge hele vejen på arbejde i dag. God fredag til dig.

Julerosen i marts 2007, i eftermiddag skal jeg da lige have kigget henne i det hjørne, hvor julerosen står.

OH WHAT A DAY

Allerede fra morgen af fornemmede jeg en vis hektisk stemning. Gårsdagen på arbejde havde været meget hektisk, og det forplantede sig. Jeg havde tre kasketter på, og sådan måtte det være, heldigvis hjalp min undervisningsansvarlige kollega mig meget. Patienter blev dårlige, mange af vores patienter havde brug for meget hjælp, der var kun en læge til stuegang pga. sygdom, vi var færre plejepersonale pga sygdom osv. Men dagen gik sin gang, alle blev vasket og fik mad, alle blev observeret, trænet og fik medicin.

Midt i det hele blev jeg ringet op af plejehjemmet, at min far var blevet dårlig. Lægen ønskede pårørendes stillingtagen til, om vi ønskede udredning og dermed sygehusindlæggelse. Det ønskede vi ikke, vi ønskede god og kærlig pleje, og det er de meget dygtige til på plejehjemmet. Men jeg måtte have gang i mobilen og ringe til mine søskende, og mine to jyske søstre tog ned til vores far. Min far er nu vågnet helt op, men efter hans ildebefindende var han tungt sovende i flere timer. Hvad det har været, ved vi ikke, alle værdier var normale, han havde blot en dårlig kulør og var som sagt meget langt væk bevidsthedsmæssigt. Jeg har lige fået en sms fra min søster, at de sammen synger I østen stiger solen op :-)

Oven i alt dette, så gik det elektroniske system ned en time, før vores arbejdsdag sluttede. Jeg havde ikke nået at få dokumenteret min pleje og stuegangshandlinger, så jeg måtte finde papir frem og skrive nødjournal. I morgen er der atter en dag, så er vi friske igen til en forhåbentlig gnidningsfri dag, men solopgangens første skær var flot, da jeg kørte på arbejde. Håber din dag har været god.

EN SKØN POSTDAG

Tirsdag eller onsdag er skønne postdage, da kommer mit Alt for Damerne nemlig. Selvom jeg af og til bliver irriteret over alle de unge modeller, og selvom jeg hastigt bladrer forbi modesiderne, boligsiderne og makeupsiderne, så nyder jeg stadig at læse gode interview og små tips til sundhed og mad. Jeg er ikke så god til at lade mig inspirere af madsiderne, vist nok fordi jeg altid bilder mig ind, at det er besværligt med alle de ingredienser, jeg ikke har. Men jeg er jo også en kvinde, som aldrig har prøvet at flå tomater (kommentar nr. 4),så det siger måske noget om min definition på let mad ;-)

I dag var der både bladet i postkassen og så min præmie fra en give-away. Da jeg så det smukke, lette design, Nola havde kreeret, fik jeg lyst til at deltage, og tænk så vandt jeg! Jeg er da bare heldig. Jeg har allerede bestemt ophængsstedet, det skal være i mit køkken-alrum ved spisebordet. Jeg vil nyde at tænde lyset til vores aftensmad eller om vinteren, når jeg sidder helt alene med min morgenmad i buldrende mørke. Mit billede yder slet ikke retfærdighed, så tryk på give-awaylinket, så kan du se den lille skønhed. Tusind tak, Nola, og jeg er glad for at posten ikke havde fået den forlagt, men blot var lidt sendrægtig med forsendelsen.

SÅ GIK DER TID MED DET

Det er da helt utroligt som jeg kan få mine fridage til at gå uden at nå det, jeg har sat på programmet. En skønne dag når jeg det nok.

Men løbeturen nåede jeg, egentlig var den programsat til i går eftermiddag, men jeg var træt, så løbetur i det strålende solskin kunne ikke overtale mig. Jeg forsvandt ned i sofaen sammen Elsebeth Egholms De døde sjæles nat  Løbeturen skulle have været i morges, men der var jeg stadig for træt og endnu ikke færdig med bogen. NU er jeg færdig med bogen og løbeturen er løbet i gråvejr. Bogen var god og spændende, og altså også lidt for spændende til at lægge fra sig. Hvad læser du lige nu?

OVERFLOD OG UNDERSKUD

Når man sådan bliver elektronisk, som vi er på vej til i disse dage, hvor vi fra at skrive i en papirsygeplejejournal nu skal skrive den elektronisk, ja så skabes der overflod af noget, og der opstår underskud af andet. Der ligger mapper i stabelvis på kontoret, de er tomme. Der står stabelvis af  tomme små bakker i vores reol, som før rummede alle de forskellige ark til sygeplejejournalen: ark til sygeplejeanamnese, sygeplejehandlinger, aktuel status, korte meddelelser, tværfagligt ark, udskrivelsesark, undersøgelsesark, forside osv. osv.

Til gengæld manglede vi bærbare computere, for nu skal computeren jo med ind til patienten, når vi tager imod eller når vi skal måle værdier eller lave neurologisk undersøgelse; dem har vi fået. Så manglede vi stik, så de kunne oplades; dem har vi fået. Så skulle der findes plads, til hvor de skulle oplades, det er også fundet.  Men så manglede der stikkontakter til opladerne, det er også fundet. Nu mangler vi bare at finde rutinen. I går tog jeg imod en patient, og hele tiden skulle jeg op og bruge hjernebarkens millioner af nerveceller, det her er absolut ikke automatiseret, så jeg blot trykker på en knap eller scroller ned ad siden og finder lige nøjagtig det søgeord, som jeg skal bruge. Hvor var det nu, at man kom ind til sygeplejestatus? Hvor var det nu, at telefonnumre på pårørende skulle noteres? Hvor var det nu, at vi blev enige om, arbejdsdiagnosen skulle skrives? Arbejdsdiagnosen er det, patienten kommer ind for at blive udredt for, om de fejler. For de fleste af vores patienter er det obs. apopleksi (til observation for blodprop/blødning i hjernen) Jeg fandt rubrikkerne og undskyldte over for patienten, at det tog lidt tid.

I dag holder jeg fri fra arbejdet, men i morgen er jeg da spændt på, om jeg kan finde ud af at læse rapport fra computeren. Vaner skal ændres, der skal omstruktureringer til både fysisk i afdelingen og i hjernen. Men det skal nok falde i hak, vi har prøvet det før, da vi gik fra et kardexsystem til sygeplejejournal. Vi har også prøvet to gange at flytte hele afdelingen, og det skal vi formentlig snart igen, men vi skal nok klare det. Jeg har som tidligere nævnt nogle fantastiske kolleger med mange forskellige kompetencer, udover de er dybt engageret i apopleksisygepleje, og alle disse kompetencer får lov til at udfolde sig, når der skal løses problemer. Her har vi ikke underskud, tværtimod synes jeg, at vi har en overflod af skønne evner.  Det vil jeg starte denne dag med at være taknemlig for. Må din onsdag byde på muligheden for at være taknemlig.

TØFFENDE SUTSKO

Jeg tøffer rundt, går fra køkken til mandskabsrum, fra computer til køkken. Fødderne holder varmen i et par billige sko, som udskiftes, når jeg har tøffet sålen i stykker. Om de kaldes kinasko eller espadrilles kan jeg ikke huske på denne trætte morgen.

For at jeg skal være udhvilet og klar til arbejdsdagen, skal jeg helst i seng inden klokken 22, men så kan man jo ikke være social. Så mens jeg gaber og forsøger at trække energien ud af morgenmaden, glæder jeg mig i stedet over en dejlig aften sammen med skønne kvinder. I går var vi omkring det at dømme, for hvor er vi mennesker hurtige til at dømme hinanden. Det ligger nærmest i generne, selv når vi ikke vil dømme, så wupti har man med få ord gjort sig til dommer over et andet menneske. Som sygeplejerske synes jeg, at hver dag handler om at stoppe denne indre dommer, for vi møder mennesker, hvis grundvilkår er så forskellig fra en selv, at det af og til er svært at sætte sig ind i, hvad det kan betyde for ens opfattelse af sygdom og reaktioner på sygdom. Men hvis vi skal kunne møde dette menneske der hvor det er, så er vi pinedød nødt til at sætte vores egne fordomme/forforståelser på spil, så er vi nødt til at turde rokke ved vores egne meninger om, hvordan ting er/bør være, og det er vist meget sundt.

Nu vil jeg tøffe ned på badeværelset og gøre mig klar, så jeg kan se verdenen i øjnene nogenlunde præsentabel. Jeg er glad for, at jeg ikke skal noget i aften, for i morgen aften er det kor, og der kan jeg heller ikke overholde fruens sengetid.

God første tirsdag i marts.

AL DET GRAVEN UNDERJORDISK OG OVERJORDISK

Først tager muldvarpen fat, og den må have inviteret alle sine venner med, for jeg skal da lige love for, at de holder fest. Små jordknolde skyder op overalt.

Så tager Istvan fat, han har ikke brug for vennerne, han klarer det selv. Han går på jagt efter muldvarpen, hvilket indebærer, at jordknoldene forvandles til kratere.

Når man så dertil tilføjer en græsplæne, som dyrker den langhårede mode efter et utroligt fugtigt efterår, så er resultatet en meget trist plæne at skue.

Heldigvis fandt jeg en enkelt vintergæk i et bed, hvor muldvarpen og Istvan lige netop var gået uden om blomsten, men den fine hvide kjole er blevet snavset.

Jeg “graver” også på arbejde, det bliver man ikke beskidt af, bare træt i øjnene. Nogle af vores instrukser skal opdateres, så jeg har søgt i databaser, om der er kommet ny viden på området, og nu er jeg ved at læse artiklerne gennem. Sådan noget graveri, synes jeg, er sjovere end havearbejde og blomsternipperier, det bærer vores have så også præg af, den skal blot have en plæneklipper, lidt sol og varme, så er den klar til sommeren.

LYSVÆLD

Hele den skønne solskinssøndag havde jeg ordet lysvæld i mit hoved. Og først da jeg googlede det, fandt jeg ud af, at det er fra en af de morgensalmer, jeg holder meget af:

Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.

Jeg vil ånde luften i fulde drag,
synge Gud en sang for den lyse dag,
takke ham, at morgnen mig end er sød,
at mig dagen fryder, trods synd og død.

Takke ham, som gav mig, når sol står op,                                                                                                            selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!

O, at jeg tør favne dig, skære dag,
kalde dig med navne, min sjæls behag,
alle gode navne, som bedst jeg ved:
moder, søster, elskte, min kærlighed!

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud -
o, du milde Fader, min skaber, Gud!

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,
lad mig ikkun stævne imod min grav.
Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,
ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst!

Min søndag indeholdt løbetur, kirkegang, motorcykelplanlægning først de små søndagsture i klubben med klubkammerater og dernæst en hyggelig snak med vores feriekammerater på sommerens tur til Pyrenæerne. Søndagens menu skulle være oksetyksteg,  men da vi snakkede og hyggede for meget, blev aftensmaden havregrød som sidst, og oksestegen blev sat i ovnen, så den er klar til hurtigmad i dag. Boller blev bagt til denne aftens læsegruppe. Jeg er klar til arbejdsdagens start på den elektroniske sygeplejejournal, det bliver spændende. God mandag til dig.

MAN SKAL STÅ TIDLIGT OP

hvis man vil være med til solopgang. Tidligt og tidligt er nu så meget sagt, men de sidste dage er jeg løbet/gået fra gården lidt over syv og har nydt solens første farvning af himlen. I dag kunne jeg godt se, at solen vist var højere op end de andre dage, og ganske rigtigt, jeg skulle nærmest have haft solbriller på, da jeg løb. Jeg løber jo stik øst de første 2½ km og så stik vest de sidste 2½ km. Denne gang løb jeg hele vejen på nær de første 300 meter, hvor jeg går som opvarmning. Hvis du løber, hvordan varmer du så op?

Selvom jeg løb, blev tiden nu ikke hurtigere, det gik vist i luntetempo hele tiden. Jeg ønsker mig et løbeur til min fødselsdag, om ikke andet, så kan jeg jo være gavmild ved mig selv, som da jeg gav mig selv livslang rengøringshjælp. Jeg har besluttet, at uret skal hjælpe mig til at få intervaltræning i mit løb, det siger de kloge hoveder jo er vejen frem til at løbe hurtigere. Har du sådan et løbeur og hvilket kan du i så fald anbefale?

Mit trick til at løbe hele vejen var dels musikken, dels mine dagdrømme. Jeg er rigtig god til at dagdrømme, denne dags dagdrøm varede alle 40 minutter, til jeg var hjemme igen, så jeg glemte helt, at jeg plejer at have brug for små intervaller med gang.

Min søndag er fyldt med planer, men det er lutter gode ting, så det gør ikke noget. Må din søndag fylde dig med sol, glæde, smil og kærlige mennesker.

HVAD SKYLDES HVAD? DEL 2

Enlig svale gør ingen sommer. Og et eksperiment/forsøg gør heller ikke et videnskabeligt studie, Men det kan give en erfaringsbaseret viden.

I dag gik jeg samme tur, som jeg løb i går, så jeg prøvede at tage høreapparaterne af og på undervejs. Hold da op, jeg kan godt forstå, at jeg syntes, vi har det stille herude. Alle småfuglenes sang hørte jeg ikke uden apparaterne på. Vindens lyde hørte jeg nærmest heller ikke. Kun de store fugles skræppen og de største lastbilers lyde hørte jeg.

At jeg føler mig træt i kroppen nu, har jeg også et bud på. Landmanden og jeg har siden klokken ni i morges og frem til nu kørt 5 timer i bil. Det kan godt give en lidt stiv og øm krop. Vi drog ned til 50 km fra Esbjerg for at se på motorcykeltøj. Vores sommermotorcykeltøj er uden beskyttende materiale i bukser, og det er ikke vandtæt, så nu skulle det være. I Pyrenæerne kan der blive rigtig varmt, der er masser af skarpe hårnålesving, og regnvejr kan der også pludselig komme. Nu er der købt et sæt, som er vandtæt, men hvor man, når det ikke regner, kan tage inderdelen ud, så der er ventilation, OG der er knæbeskyttere, hoftebeskyttere, rygbeskyttere. skulderbeskyttere og albuebeskyttere, så kan de gamle vist ikke gøre mere for sikkerheden.

At jeg er vældig mæt, kender jeg også årsagen til. Vi gad ikke de tilbud på frokost, man kunne finde på vejen op fra Herning til Viborg, så vi kørte ind til Herning og spiste på Bones. Sådan en skudefuld salat og en god stor burger kan nok mætte. De fleste af vores pommes frites kom med hjem i en pose, dem har Istvan nydt. Jeg elsker det store tag-selv softicebord på Bones, men i dag købte vi is og guf på vejen hjem, nu kan jeg så heller ikke spise mere foreløbig ;-)

Marts måned er startet dejligt med to skønne solskinsmorgener, og når marts lakker mod april, så er der to forældre, der bliver glade. Og jeg ved godt, hvad det skyldes, der er påskeferie på uddannelsesinstitutionerne, så vi får vores to unge mennesker hjem på ferie.

God weekend til dig

HVAD SKYLDES HVAD?

En kommentar til et gammelt indlæg fik mig til at tænke over fænomenet igen, mens jeg løb. Man sover dårligere, når det er fuldmåne! Der fødes flere børn ved fuldmåne! Når det bliver dårligt vejr, kan gigtramte mennesker mærke det i gigten! Osv. Vi mennesker vil så gerne kunne se sammenhænge. Men når forskere sætter sig for at undersøge det, så er det ikke altid, der kan findes en sammenhæng. Eksemplet med fødsler og fuldmåne viser i store studier, at der fødes ikke flere børn ved fuldmåne, men både jordemødre, læger og alle vi andre tænker, at når der er sammenhæng mellem fuldmåne og tidevand, så er der nok også sammenhæng mellem fostervand og fuldmåne. Fuldmåne og dårlig søvn, mener forskere, skyldes mere lyset fra fuldmånen, som forstyrrer dem, der sover let. For når det er overskyet og fuldmåne, mærker folk ofte ikke noget.

Jeg sov dårligt natten til tirsdag, der var fuldmåne, MEN jeg sover dårligt hver nat til tirsdag efter en aftenvagtweekend, så det skyldes nok mere mit døgnrytmeskift. Forandringerne i gigten ved tordenvejr er der heller ikke et entydigt bevis på, at det holder stik. Når en kvinde er gravid, så synes hun pludselig, verden vrimler med gravide kvinder og barnevogne. Vi lægger mærke til det, der optager os. Når landmanden og jeg læser avis, så skulle man tro, vi havde læst to forskellige aviser. Når vi ser den samme udsendelse, som behandler et emne, vi er uenige om, så mener vi begge, at udsendelsen dokumenterer, at vi har ret!

Jeg har fået høreapparater, to små ørehængere med en lille prop ind i øregangen. Jeg bruger dem mest på arbejde, de generer mig lidt, jeg føler, jeg har en prop i øret hele tiden (det har jeg jo så også), og da jeg var forkølet, kunne jeg slet ikke holde ud at have dem på. Nogle af mine kolleger kan mærke forskel, jeg synes ikke selv, at jeg mærkbart hører bedre, og så dog. Jeg hører tekandens hvislen, jeg hører skratten med papir, lige nu hører jeg mine anslag på tastaturet som høje lyde. Jeg har ikke høreapparaterne skruet op til der, hvor de egentlig skulle være, fordi det føltes vildt højt den dag, jeg fik dem udleveret. Nu har jeg bedt om en tid, så jeg kan få dem skruet op. Det kan jeg ikke selv gøre, da jeg har valgt den mindste model. Her til morgen besluttede jeg mig til at løbe med høreapparaterne på, og der var da en fuglesang og fugleskrig uden lige. Men det kunne jo også skyldes, at solen var ved at stå op, at foråret er på vej osv. Men høreapparaterne bliver i på denne smukke fridag. Nu vil jeg hælde dagens første kop te op og nyde et kapitel eller to i en bog, før jeg går i lag med dagens arbejde. God solskinsdag til dig.

FOR 20 KR. BLANDET eller noget om kvindesnak, re-certificering og håndskrift

Uh som jeg hyggede mig i går, masser af snak mellem kvinder i alle aldre. Jeg har nu fundet mig en personal shopper, hvis jeg skulle få lyst til at gå amok i skøre, skønne og sjove øreringe. Oline kunne vise den ene hjemmeside efter den anden med øreringe, jeg ville elske at gå med. Strikketøjet blev luftet, og jeg tror, jeg skal ha arrangeret en strikkecafe, for det er altså meget sjovere at strikke sammen med andre end alene. Emnerne var viden om, og jeg stornød at være en del af langbordets selskabelighed.

Noget jeg ikke nød, og som både i går og i dag fik mig op i det røde felt var re-certificering. En ting er, at vi med mellemrum skal tjekkes via en test på nettet, om vi nu har helt styr på brandreglerne eller blodsukkermålinger. Det synes jeg er helt fint. Men hvor man ved brandtesten får at vide helt nøjagtig hvilke spørgsmål, man er dumpet i, så holder blodsukkertesten det som en hemmelighed. Man får blot at vide, at man på et bestemt område har fejl, og jeg brugte så megen tid på at trykke mig rundt på testens hjemmeside for at finde baggrundsviden i går. Men selv da min kollega og jeg sad med hver sin computer, så hun kunne tjekke siderne med viden om apparat, målinger og svar, og jeg sad ved en anden og tog testen, så dumpede jeg igen. Jeg var hidsig, for hvis jeg nu kunne få viden om, hvor det var, at jeg svarede forkert, så kunne jeg jo tage ved lære. Godt nok var det ikke de samme spørgsmål hver gang, men nogen gik igen og deriblandt det, jeg dumpede i. I dag satte jeg mig ned og brugte lang tid på i detaljer at skrive ned fra hjemmesiden, for man kan heller ikke printe materialet ud. En anden kollega bestod imens, så med hende og mine notater ved min side tog jeg testen. Jeg bestod, men havde alligevel to fejl på trods af det grundige forarbejde. Det må man gerne, bare ikke i de fem obligatoriske spørgsmål. Bagefter fik jeg svar på, hvilke spørgsmål jeg havde rigtig og forkert. Nu er de printet ud, ikke med hjemmesidens gode vilje, men ved hjælp af Ctrl + print screen, og bagefter fik vi en tredje sygeplejerske gennem testen og fik også skrevet hendes spørgsmål ud. Så er der håb om, at resten af personalet kan gennemføre uden alt for meget tidsforbrug. Min ledelse har skrevet og klaget over testen, for det kan jo ikke være mening, at nattevagterne ikke kan måle blodsukker, fordi de ikke har tid til at bruge 1 -1½ time på at bestå en test. Eller at to specialesygeplejersker hver har brugt flere timer på at regne ud, hvor de tog fejl, den tid kunne vi helt sikkert have brugt på noget bedre. Og spørgsmålet jeg tog fejl i, var formuleret på en måde, så jeg troede, at det i bedste damebladsstil ville sætte en fælde for mig, og så var det rigtigt!

Og fra på mandag er det slut med at skulle læse alle mine kollegers håndskrifter (det er jeg nu god til, har mange års træning med min mosters håndskrift). Sygeplejejournalen bliver elektronisk, det skal nok blive godt, men lige nu og her bliver det et kæmpe arbejde at indstille sig på. Men det er først på mandag, nu holder jeg weekend fra sygeplejen og koncentrerer mig om landbruget og mine fridage i stedet for.

God torsdag aften til dig.

DET ER LIGE FØR

I går morges, da jeg kørte af sted klokken kvart over seks, skinnede månen rund og fuld. Her ude hvor der er højt til loftet, får den masser af mørk baggrund at skinne på. Den var så smuk, at jeg måtte stoppe bilen, og forsøge at tage et billede. Det blev ikke særligt godt, men det var vist også meget optimistisk at tro, at mit lille kamera kunne klare det. Da klokken nærmede sig Nørresundby eller lidt over halv syv, kunne jeg ane de første stråler af solopgang, en ganske let rødme i horisonten, og jeg glædede mig. Glædede mig til de morgener, hvor solopgangen vil farve min vej på arbejde. Glædede mig til, at jeg igen kan køre i lys både til og fra arbejde.

I dag glæder jeg mig også, jeg har nemlig en teaftale efter arbejde. Jeg har fri klokken 14, så jeg kan se frem til en eftermiddag med massser af dejlig snak og hygge hos Liselotte. Det bliver så godt.

Må du finde glæder i din hverdag, og så håber jeg, solen vil skinne på os alle.

SOLEN OG JEG LEGER

det er forår. Jeg har fået fri nu, men er blevet på min arbejdsplads for at forberede mig til aftenens personalemøde. Eftermiddagen tilbringes på et kontor, hvor solens stråler kan nå mig, kontoret er vendt ud mod et gymnasium. Udenfor kan jeg høre de unge menneskers snakken, de har ikke travlt, og jeg kan lege, at de ligger på græsplænen og slikker sol. Det gør de nu ikke, men bare tanken, om at snart kan vi sidde udenfor og nyde eftermiddagsteen, gør mig forårsglad. Den manglende vind gør, at jeg på vej over til kontoret blev stående udenfor og stornød solen uden væmmelige kolde vinde. Jeg håber, at solen ikke bare skinner på Nordjylland, men har bredt sig til jer i de andre dele af Danmark.

Må din tirsdag smyge sig omkring dig som en lun solstråle hjulpet af en kærtegnende brise.

SOLEN LOKKER

Selv her på vestsiden i huset kan solens stråler ses. Jeg vil ud i frisk luft, jeg vil mærke kulden og solen, jeg vil mærke min krop, som langsomt løsner op, jeg vil mærke, hvordan tankerne finder deres plads og hjernen falder til ro.

Lige om lidt giver jeg mig selv lov, men først skal jeg køre en tur, sådan er det, når man bor på landet. Imens kan jeg nyde billederne fra gårsdagens gåtur. Der bliver fældet meget lige nu, træer og buskads har det med at tage magten over den fredede højmose, så lige nu ser det lidt trist ud, men det skal nok rette sig.

Og i går nåede jeg hen til Sandelsbjerg, det er længe siden, jeg sidst har været der. Den rummer masser af minder fra børnefødselsdage, hvor vi arrangerede kælketure eller skattejagt derhenne. Hvis jeg husker ret, så er der også et sted, hvor jeg kan finde anemoner, når den tid kommer. I går nøjedes jeg bare med at få pulsen op og frisk luft i lungerne.

JEG ER MISUNDELIG

og det er en grim følelse. Den skal man ikke tale åbenlyst om, den skal helst gemmes væk. Den er grim og den sluger energi, som man kunne bruge på noget andet. Men i stedet for at gemme den væk, skulle man måske lufte den, give sig selv lov til at sige det højt, så man kan erkende, at det, der ligger bag følelsen, kan der gøres noget ved. Måske er det netop, når man erkender, hvorfor man er misundelig, at man kan handle? Måske er det netop der, man kan ændre adfærd?

I stedet for at være en sur gammel mokke, så har jeg besluttet mig for, at jeg jo faktisk ikke ønsker, at landmanden skal ændre adfærd. Det er jo bare fordi, at jeg gerne vil være som ham. Når han brænder for noget, så kaster han sig ud i det. Også selv om der ligger stabler af papir overalt i huset, som han skal gennemgå, og som jeg, der skal arbejde midt i de stabler, bliver irriteret over.

Jeg synes jo, at når han nu endelig ikke skal sortere kartofler en dag, så skal han ikke planlægge at bygge garage til sin motorcykel. Han skal heller ikke købe et lille smart kamera til at sætte på motorcyklen, så der kan optages film, mens vi kører i bjergene, og fordybe sig fuldstændig om aftenen og i weekenden i alle de muligheder, der er i sådan et kamera. Han skulle i stedet for tage sig af at få arbejdet sig ned gennem de bunker, som ligger til ham, og som jeg ikke kan smide væk, fordi det er ham, der skal tage stilling til det. Det eneste jeg brænder for, er mit arbejde. Nej jeg synes også, det er sjovt at læse og skrive blogindlæg, men det er jo ikke produktivt, sådan som når I strikker en masse ting eller tegner eller er kreativ på anden vis. Landmanden og Istvan er også startet på hundetræning igen, og som han dog lyser op, når han fortæller om det. Og jeg kan ikke lide mig selv, når jeg midt i hans fortælling siger, har du egentlig kigget på de bunker!!! I dag fik jeg lokket ham ind på kontoret et meget kort stykke tid (bilen holdt jo udenfor og var klar til at hente materiale til garagen). Vi fik gennemgået nogle papirer, men han vælger ofte den nemme løsning, at det skal arkiveres, for arkivering står jeg for ;-) men jeg holdt fat, kig på det, tag stilling, så nu fik vi da smidt lidt ud.

Nu vil jeg fordybe mig i noget arbejdsrelateret, i morgen skal vi have aftenpersonalemøde, hvor jeg skal fremlægge, hvad jeg fik ud af konferencen i Barcelona. Der er løbet meget vand i åen siden da, faktisk kan jeg nærmest ikke huske det, men så er det godt, at jeg har taget billeder af alle powerpointslides. Og så vil jeg arbejde med min misundelse, det er ikke så sært, hvis landmanden sørger for ikke at komme ind, jeg gider heller ikke sådan en sur gimpe.

opdatering: landmanden gad godt komme ind, og med sin vanlige skønne (og irriterende) charmerende vendelbolune fik han “gimpen” til at grine, og vi fik snakket om, hvordan vi begge er nødt til at tage os sammen til at få sorteret i alle bunkerne i skabe og reoler i de to arbejdsrum, der har med landbruget at gøre.

Og som Helle skrev i kommentaren: Nyd at du har ham, for det er jo nok den side, du faldt for og som du elsker. Jeg nyder ham og jeg elsker ham, meget højt, det håber jeg ingen er i tvivl om :-)

HOLD DA OP

er vi færdige? Min bagvagtlæge lød helt forundret, hun havde syntes, da hun mødte ind i går morges, at dagens opgaver lød helt uoverskuelige, men hun og forvagten gik i gang. De har to afdelinger, hvor de skal tage sig af akutte opgaver og det stuegang, som ikke kan udskydes til mandag. De har tilsyn på andre afdelinger og de har en akut modtagelse, hvor de skal vurdere patienter, og hvis patienterne skal indlægges hos os, skal de optage journal. Kommer der trombolysepatienter, skal de smide alt, de har i hænderne og sørge for, at denne patient kommer så hurtigt som muligt gennem undersøgelser og får den blodpropfortyndende medicin indenfor 4½ time, og jo hurtigere jo bedre. Bagvagten skal også varetage al kontakt med vagtlæger og andre afdelinger, så der er dage, hvor hendes telefon kimer konstant. Jeg har oplevet dage i weekender, hvor vi nærmest ikke så læger, fordi der hele tiden kom trombolysepatienter eller de stod i noget akut andet steds.

Der var masser af hængepartier fra fredag. Selvom lægerne i ugen havde knoklet med stuegang og endda blevet der længere, end de skulle, så var en del blevet skubbet foran dem. Jeg gik stuegang fredag aften klokken ti, her tog vi de ting, som kunne klares på det tidspunkt. I går havde dagvagterne ikke set lægerne hele dagen, så jeg fortsatte, hvor jeg slap fredag aften. Til gengæld havde jeg begge læger hos mig i perioder. Jeg havde lavet en oversigtsseddel, og den fik de stukket i hånden, fordi jeg også havde en nyankommet, dårlig patient at passe. Samarbejdet med lægerne gik forrygende, de tog af og til af sted til den anden afdeling, men kom hele tiden tilbage. Klokken otte i aftes var vi færdige med stuegangen, og det var her, lægen lænede sig tilbage og udbrød indledningen til dette indlæg. Vi havde fået en patient overflyttet, to sendt på orlov og en udskrevet. Der var blevet optaget journal og lagt plan for en, der var overflyttet til os. En patient var blevet gennemgået, som det hedder, når de bliver undersøgt, dagen efter de er blevet indlagt, og der er lagt plan for den videre udredning.

Mine tre kolleger tog sig af resten af afdelingen, jeg er så heldig, at jeg har superkompetente kolleger, som jeg ved, at jeg kan stole på. Det er altså guld værd, derfor er vi heller ikke tilhængere af vikarer udefra, hvis vi kan få det til at fungere. I denne weekend har vi to sygemeldte. Natten til fredag fik en kollega pludselig en voldsom maveinfektion og måtte gå hjem midt nat. Gode råd var dyre, sygeplejersken kunne ikke klare natten gennem uden hjælp. Den anden afdeling havde også måttet sende en hjem, så de kunne ikke hjælpe. Så en af mine kolleger blev ringet op midt nat og var frisk på at komme ind. Fredag aften fik en anden kollega pludselig feber, 39,4, og hun blev også sendt hjem, vi klarede resten af aftenen tre personer. Den ansvarshavende i går i dagvagten var kommet på noget af en opgave, der skulle findes afløsere til både aftenvagt og nattevagt. Mange havde jo stadig ferie og havde lagt planer for weekenden, nogle var lige gået fra til ferie, så udbuddet var ikke stort. En dagvagtkollega var frisk og fortsatte i aftenvagten, det var vi glade for, og i morgen har to kolleger sagt ja til at komme i dagvagt, så vi beholder vores kollega i aftenvagt, og den kollega, som tog nattevagten, fortsatte i den i stedet for i dagvagt. Hold da op for en weekend, jeg håber, at aftenvagten i aften bliver mere rolig.

Søndagen her er i de grå farver, jeg hygger mig indendørs med en god kop te og bloglæsning. Må din søndag blive farverig og dejlig.