mandag, februar 25, 2013

JEG ER MISUNDELIG

og det er en grim følelse. Den skal man ikke tale åbenlyst om, den skal helst gemmes væk. Den er grim og den sluger energi, som man kunne bruge på noget andet. Men i stedet for at gemme den væk, skulle man måske lufte den, give sig selv lov til at sige det højt, så man kan erkende, at det, der ligger bag følelsen, kan der gøres noget ved. Måske er det netop, når man erkender, hvorfor man er misundelig, at man kan handle? Måske er det netop der, man kan ændre adfærd?

I stedet for at være en sur gammel mokke, så har jeg besluttet mig for, at jeg jo faktisk ikke ønsker, at landmanden skal ændre adfærd. Det er jo bare fordi, at jeg gerne vil være som ham. Når han brænder for noget, så kaster han sig ud i det. Også selv om der ligger stabler af papir overalt i huset, som han skal gennemgå, og som jeg, der skal arbejde midt i de stabler, bliver irriteret over.

Jeg synes jo, at når han nu endelig ikke skal sortere kartofler en dag, så skal han ikke planlægge at bygge garage til sin motorcykel. Han skal heller ikke købe et lille smart kamera til at sætte på motorcyklen, så der kan optages film, mens vi kører i bjergene, og fordybe sig fuldstændig om aftenen og i weekenden i alle de muligheder, der er i sådan et kamera. Han skulle i stedet for tage sig af at få arbejdet sig ned gennem de bunker, som ligger til ham, og som jeg ikke kan smide væk, fordi det er ham, der skal tage stilling til det. Det eneste jeg brænder for, er mit arbejde. Nej jeg synes også, det er sjovt at læse og skrive blogindlæg, men det er jo ikke produktivt, sådan som når I strikker en masse ting eller tegner eller er kreativ på anden vis. Landmanden og Istvan er også startet på hundetræning igen, og som han dog lyser op, når han fortæller om det. Og jeg kan ikke lide mig selv, når jeg midt i hans fortælling siger, har du egentlig kigget på de bunker!!! I dag fik jeg lokket ham ind på kontoret et meget kort stykke tid (bilen holdt jo udenfor og var klar til at hente materiale til garagen). Vi fik gennemgået nogle papirer, men han vælger ofte den nemme løsning, at det skal arkiveres, for arkivering står jeg for ;-) men jeg holdt fat, kig på det, tag stilling, så nu fik vi da smidt lidt ud.

Nu vil jeg fordybe mig i noget arbejdsrelateret, i morgen skal vi have aftenpersonalemøde, hvor jeg skal fremlægge, hvad jeg fik ud af konferencen i Barcelona. Der er løbet meget vand i åen siden da, faktisk kan jeg nærmest ikke huske det, men så er det godt, at jeg har taget billeder af alle powerpointslides. Og så vil jeg arbejde med min misundelse, det er ikke så sært, hvis landmanden sørger for ikke at komme ind, jeg gider heller ikke sådan en sur gimpe.

opdatering: landmanden gad godt komme ind, og med sin vanlige skønne (og irriterende) charmerende vendelbolune fik han “gimpen” til at grine, og vi fik snakket om, hvordan vi begge er nødt til at tage os sammen til at få sorteret i alle bunkerne i skabe og reoler i de to arbejdsrum, der har med landbruget at gøre.

Og som Helle skrev i kommentaren: Nyd at du har ham, for det er jo nok den side, du faldt for og som du elsker. Jeg nyder ham og jeg elsker ham, meget højt, det håber jeg ingen er i tvivl om :-)

P1050305

16 kommentarer:

  1. Nej misundelse er ikke den fedeste følelse at gå rundt med.. Jeg tænker nu også den er blandet med lidt frustration over at bunkerne kun bliver højere og ikke mindre.. :-)

    Jeg forstår ikke helt at det er din opgave at få landmanden til at kigge sine egne bunker igennem.. Det burde da være hans egen opgave, det behøver du vel ikke blive en sur gimpe over.. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, frustration er helt klart med,og nej det er ikke min opgave, men da vi ligner hinanden mht til at tage stilling til at smide ud, og da det kun er mig, der arbejder på kontoret, så kender jeg jo til at se den anden vej. Jeg kan bare kigge ind på mit eget arbejdsrum, det ligner lige for tiden noget, man ikke har lyst til at være i ;-) Så nu skal skeen i den anden hånd, men uden sure miner :-)

      Slet
  2. Han har garanteret altid været sådan. Du har sikkert valgt ham, fordi du selv mangler den side. Så nyd ham og nyd at I har stadig har hinanden og du elsker ham - også den side af ham, ikke? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg håber at indlægget viser, at jeg faktisk elsker ham,endda meget højt, og også den side, fordi du har ret, jeg mangler jo den side, så den vil jeg arbejde med at få selv :-)

      Slet
  3. Det kender vi vel alle sammen. Jeg lever med en socialpædagog, der har lige præcis Landmandens evne, nemlig evnen til, at koncentrerer sig om det som fanger lige nu. Han lever fint, uden at tage sig af andre af de gøremål, som JEG syntes er vigtige at få ordnet. Jeg kan det heller ikke så god, altså det der med at opsluges så helt. Kim ordner mange ting har på matriklen, og vi har hver vores områder at tage os af. Der hvor vi hver især er bedst. Meeeen, han gør kunne nu godt lige gøre dette og hint, når jeg syntes. Det bliver gjort men ikke nødvendigvis lige NU. Sådan er vi heldigvis forskellige, og kærligheden kan sagtens være der også,trods bunker her og der.
    Gad vide om ikke det er enormt kvindagtigt, at have det på denne måde. Jeg tror det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folehave, måske har du ret, men faktisk er de kvinder, som jeg beundrer, netop de, der kan finde sig selv uden at skulle styre gemalens opslugthed ;-)

      Slet
  4. Selvfølgelig - indlægget viser tydeligt, at du elsker ham - det er jeg slet ikke i tvivl om, jeg ville bare lige minde dig om, at du også elsker den side af ham :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle og det var dejligt at blive mindet om det :-)

      Slet
  5. Nej, tror ingen, der følger med her, er i tvivl om at du elsker din landmand:)
    Men jeg forstår din misundelse- jeg bliver også misundelig på mennesker, der brænder SÅ meget for noget, at de bare IKKE kan lade være med at kaste sig ud i det, lige meget hvad !
    Så- nu har jeg også sagt det højt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, og så kan vi måske gøre noget ved det eller bare konstatere, at sådan er vi så ikke, og så må det være sådan ;-)

      Slet
  6. Iflg. astrologien, så leder vi mennesker efter en modpart, der har alt det vi selv mangler. Først falder man for alle de kvalifikationer, og på senere tidspunkter, er det det, der ind imellem kan irritere noget så grusomt. Her er det Allans ligefremme og altid "frække" jargon, der somme tider er svær at kapere for mig. Hvis jeg kender hans ærinde eller hensigter i en eller anden butik, så nægter jeg nogen gange at gå med ham. Så vil jeg ikke kendes ved ham :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det kender jeg godt. Min mand skal altid "prutte" om prisen, godt vi kan gå ud af butikken :-)

      Slet
  7. Jeg kender det så udmærket. Eller ... John gør, for hos os er det ham, der skal hive mig i ørerne, når jeg (for længe) har været for ivrig efter at foretage mig alt muligt andet end de sure pligter.
    Til gengæld har han dog også lært, at nogle gange er det sundt for sjælen at gribe dagen og lade fornøjelsen komme foran pligterne.
    Men er det ikke (også) det, kærlighed handler om? At vi supplerer hinanden, fordi vi netop er forskellige? Vi har begge lært en del af hinanden gennem årene og hurra for det :-)
    Selvfølgelig bliver vi også begge to irriterede på den anden en gang imellem, men det går som regel hurtigt over igen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, lige nøjagtig :-) Men jeg har faktisk ikke før nu kunnet sætte ord på hvorfor jeg blev så irriteret, så nu vil jeg øve mig i at finde noget, jeg brænder for :-)

      Slet
  8. Ja mangfoldighed er dejligt. Ville ikke være uden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folehave, det modsatte er også alt for kedeligt :-)

      Slet