fredag, februar 22, 2013

EN STILLE STUND VED COMPUTEREN

Overskriften bliver bestemt, mens jeg læser nyheder, men da jeg skriver den, får de første ord mine tanker i en helt anden retning end tiltænkt. Sådan er min hjerne vist indrettet. Den springer hid og did, og jeg skal være lidt hård for at få den til at koncentrere sig om det, jeg er i gang med. Så jeg fokuserer på min beslutning om dagens indlæg.

P1050279

Overskriften til et af nyhedsindlæggene kan man diskutere, om det er velvalgt, men det fik da mig til at klikke ind og læse den nyhed. Nyheden er, at man fra 2014 vil tilbyde tarmscreeninger til alle mellem 50 – 74 år. Jeg har før været inde på screeninger , og om I tog imod tilbuddet. Selv om jeg ved, at der er mange indenfor sundhedsvæsenet, som er imod og mener, at man overbelaster systemet og udsætter mennesker for unødige bekymringer og behandlinger, fordi nogle svar er falsk positive, så er jeg heller ikke i tvivl om denne gang, at jeg vil tage mod tilbuddet. Også selvom det betyder, at jeg skal sende en afføringsprøve med posten. Min mor døde af tarmkræft i en alder af 74 år, det blev opdaget allerede 12 år inden ved en tilfældighed. Min mor fik feber og blev dårlig, det viste sig, hun havde en byld på tarmen, og demed fandt man ud af, at det var kræft, der havde forårsaget bylden. I første omgang mente man, at kræften var helt opereret væk, men fire år efter viste den altså sit grimme ansigt igen, og kun takket være en meget dygtig overlæge fik vi otte gode år mere med min mor. Jeg har været inde til en forundersøgelse mhp. om jeg skulle screenes, men da min mor var over 60, da man fandt kræften, var det ikke relevant. Nu kommer jeg så til at være i målgruppen, og det er jeg glad for. Jeg er ikke en, der går og bekymrer mig, det kan jeg ikke bruge til noget, men jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for at forebygge og i mit tilfælde er det så kræft (min mor) og Alzheimer (min far). Her ser jeg screeningerne som én måde at forebygge på, en anden måde er fokus på sund kost, ingen rygning, alkohol med måde og godt med motion i hverdagen, en tredje måde  er at forsøge at holde min hjerne skarp og at udfordre den. Diplomuddannelsen er en måde, sudoku en anden måde (og jeg er så dårlig til det), Wordfeud og Ruzzle en tredje måde, men jeg vil også gerne finde på nye motionsformer. Faktisk drømmer jeg om klatrevægge eller mountainbiketure på skovstier, men nu får vi at se. Min madplan skred i svinget pga min fars uheld, men jeg holder fast i resten af planen, så nu skal der handles ind til weekenden, og bagefter skal der løbes en tur. Jeg har tre aftenvagter, der står i kø for at blive brugt, her skal jeg også nok blive udfordret. I dag starter vagten tidligere, fordi vi har nogle unge mennesker, som skal have en omsorgssamtale, klik på linket og gå til side 17, her ser du to søde sygeplejersker;-)

Må din dag blive en god indgang til weekenden, om du skal arbejde eller holder fri.

PS og sidespringet i min hjerne ved synet af min overskrift?  Jeg og min far har begge en CD med sange fra missionshuset i nyfortolkede udgaver, og det er dejlig musik, hvor krop og sjæl finder ro. En af sangene hedder En stille stund med Jesus.

P1050284

6 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle flotte sygeplejersker!
    Og et flot indlæg også. Jeg ser frem til at høre med om klatrevægge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny :-) Nu får vi at se, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve det .

      Slet
  2. Jeg har unge i familien som er passionerede mountainbikere - og jeg kunne meget godt tænke mig at prøve! Nysgerrig skal man altid være - men musikken må gerne være old school:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, min gemal købte en mountainbike, som blot kom til at stå efter han havde et uheld (ikke med cyklen) jeg har en ide om, at vi kunne få noget sammen på to hjul udover motorcyklen ;-)

      Slet
  3. Screeningerne: Jeg deltager i dem alle sammen (altså dem jeg får tilbudt) og jeg lever med risikoen for at de kan være falsk positive. Jeg vil gerne have mine eventuelle lidelser opdaget i god tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, og det gør jeg jo så også :-) Men det bekymrer mig ikke, heldigvis.

      Slet