AT LÆGGE EN PLAN

Når vi møder om morgenen, er vi som regel blevet fordelt på stuerne af gårsdagens dagvagter. Vi finjusterer sammen og aftaler de sidste ting. Så går vi hver til sit, læser om hver vores patienter og planlægger dagens forløb i den lille gruppe (nogen gange består den gruppe kun af en, så kan man rigtig bestemme). I dag havde jeg seks patienter sammen med en assistent, vi havde en, der skulle overflyttes til et rehabiliteringssted, og som derfor skulle være færdig. Så planen blev, at det tog min kollega sig af, hun havde passet patienten i flere dage og vidste lige nøjagtig, hvad der skulle gøres. Af de fem andre var der fire, der manglede at få målt alle værdier (blodtryk, puls, temperatur og iltning af blodet) samt at blive vurderet neurologisk. Ofte har nattevagterne nået det, men de havde haft forrygende travlt, så det måtte jeg tage mig af.

Klokken var nu 7.35, morgenmaden er klokken otte, så det var bare om at komme i gang. Ingen af patienterne kendte jeg, så jeg skulle jo også lige hilse på dem, før jeg stak termometeret i munden. Alle blev nået inden morgenmaden, to nåede endda at få udleveret håndklæder, så de kunne nå bad/vask inden morgenmaden. Så skulle jeg have hældt medicin op, egentlig skulle det være sket inden klokken otte, men da lavede jeg jo noget andet. Herefter ville dagens koordinator gerne have mine punkter til stuegangen. Vi er begyndt at lade en person stå for koordineringen med de to læger, der bliver skrevet på en tavle, hvilke opgaver der er for hver enkelt patient. Lægerne nyder at kunne have overblikket på tavlen dagen igennem. Vores læger knoklede løs, der blev ikke holdt mange pauser, alligevel manglede der meget, da mine kolleger skulle gå hjem. Jeg havde nitimers tjansen i dag, så jeg fik overdraget deres papirer med deres plan for stuegangen i dag.

Min dag var bortset fra morgenens travlhed gået helt fint, min makker og jeg sørgede hele dagen for at afstemme med hinanden, hvor vi var i forhold til vores plan. Selv om jeg havde en halv times overarbejde, måtte jeg alligevel overgive enkelt punkter til aftenvagten, og noget måtte vi udskyde til morgendagens stuegang. Det er rigtig træls for en patient, som jo gerne vil have svar på undersøgelser, men patienten var i den relevante behandling og fik den rette træning, der var ikke tale om udskrivelse på nuværende tidspunkt, så det måtte vente. Det var ikke planen, men sådan gik det.

Af og til sker det, at jeg, når jeg sætter mig ned med en kop te herhjemme, kommer i tanke om noget, jeg har glemt at dokumentere. Således også i dag, og da jeg ikke kommer i morgen pga behov for anden mødetid fra afdelingens side, ja så må jeg forstyrre aftenvagterne i aften, det var absolut ikke planen. I dag er jeg glad for, at min egen lille madplan er planlagt med rester i dag, for ellers havde vi fået et eller andet fast food. Nu går det helt efter planen med portionsanretning, og bagefter vil jeg finde en god bog, som kan holde mig ved selskab i sofaen. God tirsdag aften til dig.