Det ser smukt og dejligt ud med det fine puddersne på gårdpladsen. Men tag ikke fejl, underneden gemmer der sig is, så jeg går forsigtigt ud på vejen, hvor jeg ved, at skoene kan få ved.
Løbeturen starter her, først går jeg hen til den næste række træer, og så løber jeg. I dag løb jeg midt på vejen, for der kan godt gemme sig små ispletter i lavningen på vejen. Musikken sættes i gang, ikke for højt, men sådan at den kan hjælpe mig, når det bliver sejt at løbe. I dag kan jeg godt mærke det solide morgenmåltid for et par timer siden, jeg har svært ved at finde en god rytme i vejrtrækningen.
Solen skinner dejligt og sneen forstærker lyset. Kulden bider dejligt i kinderne, og jeg koncentrerer mig om at blive ved med at løbe, jeg skal forbi svogers gård, før jeg må gå igen.
Det passer med, at jeg går ca 200 meter, mens jeg tager billeder af et par langhårede fyre, den ene virker lidt fornærmet, men jeg har ikke tid til at snakke. Lige før vendepunktet sætter jeg i løb igen. Det går ikke hurtigt, jeg løber de 5 km på 40 minutter, det er jeg tilfreds med, så længe det er vinter. Når foråret kommer, og løbene begynder at banke på døren, vil jeg gerne forbedre min tid, men ikke nu.
Normalt giver jeg mig selv lov til at gå 200 meter igen, når jeg er kommet forbi svogers gård igen, men i dag kommer der lige på det tidspunkt sange, som jeg havde glemt, jeg havde på min iPod, så jeg synger indeni mig selv, mens fødderne løber hele vejen hjem. Det er så første gang, at jeg har løbet 2½ km uden at gå lidt. Herligt.
Hjemme ved trappen strækker jeg ud, humøret har lige fået en tak opad, og jeg er klar til at tage på langtur ned til min far.
Tak for løbeturen, gid jeg kunne finde lidt mere energi her i denne vinter...;-D
SvarSletAnnemarie, jeg er glad for at jeg er kommet i gang med at løbe, for det giver energi. Jeg arbejder jo så også kun 30 timer ude, og de timer jeg arbejder herhjemme kan jeg bedre lægge til rette, så jeg kommer ud. Men min energi er også nede på det laveste lige nu. Jeg krydser fingre for at du snart får mere energi :-)
SletHvor her I dog meget smuk og dejlig sne hos jer. Det giver nogle rigtig flotte billeder.
SvarSletTak Hanne, og i dag skinnede solen, skønt :-)
SletTak Lene, dejligt at løbe en tur med dig.. :-) Det vil nok ikke ske i den virkelige verden, men jeg cykler gerne en tur sammen med dig.
SvarSletSelv tak Inge, og jeg vil gerne cykle en tur sammen med dig :-)
SletTak for turen - det er lidt af en udfordring at løbe i sne og is, men det ser fint ud, hvor du gør det:-)
SvarSletSelv tak Charlotte, jeg vidste at der ikke var is under sneen midt på vejen :-)
SletSkøn tur! Du er god til at tage os med på turen, så vi næsten selv er med. På trods af sne og is får du altså flyttet nogle grænser, ser det ud til. Jeg synes, det er svært at løbe, når det er glat, så jeg tager hatten af.
SvarSletConny, tak, jeg oplevede det ikke som svært at løbe. Vejen var ikke glat på midten :-)
Slet