Jeg er ikke en af dem, der elsker at indrette, flytte rundt og male. Så havde det stået til mig, ville møblerne stadig stå, som de gjorde for 20 år siden, og det ville også have været de samme møbler som for 30 år siden. Til gengæld har jeg en mand, som pludselig får en ide, og så skal vi ud og kigge på møbler osv. Han fik også en ide om at flytte rundt på møblementet i stuen. Jeg kunne ikke se det for mig, men jeg kender ham og ved, at det kan han. Så vi flyttede rundt, og nu bruger vi vores stue, også når vi bare er os to. Før sad vi altid i fjernsynsstuen, som også er der, den stationære computer står.
Netop nu sidder vi i hver vores sofa, der er ild i brændeovnen, landmanden sidder med sin iPad og jeg med min bærbare. Den hjemmebragte hotte suppe er spist ved sofabordet, der er te i kopperne, og det føles skønt, at vi begge er her. Normalt ser landmanden altid fjernsyn. Men i dag var han så træt, at sofaen og brændeovnens varme indbød til en lang lur.
Jeg nåede mit tandlægebesøg, jeg nåede 5km løbetur, jeg nåede at få styr på kontoropgaverne, men så er det vist også det. I morgen er der atter en dag. Jeg er optimist.
Du har da nået meget - tillykke med det. Det lyder til, at I har en rigtig hyggelig fredag aften!
SvarSletTak Hanne, ja vi er gode til at hygge, men jeg vil ikke sige, at jeg har nået meget, men noget ;-)
SletDet er jo det mast fantastiske der kan ske, når et ægtepar komplementerer hinanden, - og husker at anerkende hinanden for det.
SvarSletSigrid, og det sidste kan man nemt glemme i hverdagstrummerummet :-)
SletDu har virkelig fått gjort en masse i dag.
SvarSletJeg syns det er koselig å flytte litt på
møbler og annet interiør. Det gamle blir litt
nytt på den måten. Men visst en ikke har lyst på
noe nytt er det jo ikke nødvendig.
Er jo litt koseligere å sitte i samme stue om kvelden.
Vi sitter stort sett i tv og data stua om kvelden.
Ønsker deg ei herlig helg :)
Tak i lige måde Astrid :-)
SletHer i huset er det heller aldrig mig, der tager initiativ til at møblere om. Vi bruger også begge stuen mere nu, hvor ingen af os har gang i en stationær computer. Jeg købte en for ca. 4 år siden, og jeg kan tælle på fingre og tæer, hvor mange gange, jeg har haft den tændt, og nu gider jeg den slet ikke mere.
SvarSletHenny, jeg bruger den stationære til at skrive indlæg, fordi min MAC ikke har windows live writer, men ellers er man blevet herligt fri for at skulle være et sted :-)
SletLyder som en dejlig dag med en god fordeling - og du kom ud at løbe:-) Sådan!
SvarSletCharlotte, og løbeturen var jeg glad for :-)
SletDet lyder helt vildt hyggeligt.
SvarSletOg jeg kan se i indlæg længere nede, at I har ledige værelser til rodet. Skønt at I ikke skal se på det :)
God weekend, hvad enten den står på nedpakning af julepynt, arbejde eller andet.
Tak Eva, det bliver en weekend med lidt af det hele :-)
SletHvor er goderne uretfærdigt fordelt ... jeg ville så gerne flytte rundt, men vi har så lidt plads, at mulighederne er mildt sagt begrænsede :-) - men som andre har sagt, er det jo skønt, at man kan supplere hinanden.
SvarSletEllen, du kan bare komme op og flytte rundt, bare jeg må hygge mig med iPad og tedrikning imens ;-)
SletJeg kan godt lide at rykke lidt rundt med møblerne ind i mellem, det er jo ikke helt sikkert man rammer rigtigt i første omgang.. :-)
SvarSletGodt du fik løbeskoene luftet.. Det giver energi til hjernen.
God weekend hos jer.
Tak i lige måde Inge :-) Jeg må ud igen i dag, min hjerne er frygtelig nede i tempo ;-)
Slet