lørdag, februar 16, 2013

MENS DAGEN VÅGNER

At vågne af sig selv og være frisk, det er længe siden, at det er sket. Jeg lister op, klapper Istvan på hovedet, trækker i løbetøjet og smutter af sted. I dag vil jeg et andet sted hen og løbe. Jeg er vågnet så tidligt, at jeg kan nå det inden formiddagens morgenmadsaftale.



Alle vinterferiegæsterne holder sig indendørs, men vejene og stierne er godt trampet til, så jeg skal se mig for, der er glat de fleste steder. Jeg nyder stilheden, jeg nyder den knitrende lyd, mens jeg løber, jeg nyder den kulde, der kommer ned i lungerne, når jeg trækker mit vejr.




Jeg stopper op og fotograferer flere gange, og sidste gang skræmmer jeg tre rådyr neden for skrænten, men ikke mere end at de stopper op og kigger på mig, de løber aldrig væk.


I stedet for løber jeg videre, hilser god morgen til en cyklist, der skal hente sin morgenavis i kassen midt i området.

Kan du finde tre rådyr?
Det blev kun til 4 km i dag, men sikke en skøn måde at starte lørdagen på. Hvordan startede din lørdag? Håber at resten af din lørdag må blive god.


14 kommentarer:

  1. en dejlig måde at starte dagen på, min startede med Naja, også en dejlig måde at starte på..Jeg kan godt se de tre rådyr, bagdelene ligner sneklatter..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, det var da en skøn start på dagen, du fik :-)

      Slet
  2. Jep.. Jeg kan se tre rådyr bagpartier.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt set, Inge, mit lille kamera kunne desværre ikke i gråvejret zoome ind, så det blev tydeligt :-)

      Slet
  3. He he, min dag startede med at sove længe. Jeg kan godt se rådyrene. De er ellers endnu sværere at se, når der ligger sne hist og pist som nu.

    Jeg læste lige tilbage, at du ikke er udelt begejstret over Jungersens 'Du forsvinder'. Sådan havde jeg det også. Den var spændende nok i starten, men til sidst blev det hele lidt for meget et spørgsmål om, at alle var mere eller mindre hjerneskadede, så man slet ikke længere kunne finde ud af, hvad der var oprindelig personlighed og hvad der var hjerneskade. Jeg tror, du har meget ret i, at den bog kunne være god at læse i en læsegruppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, dejligt at kunne sove længe, og rådyrene havde jeg ikke set, da jeg stoppede op for at fotografere, men jeg forskrækkede dem åbenbart, og isen røbede dem, da de flyttede sig :-)

      Slet
  4. Hvilken dejlig start på en lørdag morgen. Og hvor skønt at vågne tidligt og være frisk!
    Det er godt, rådyr har hvide bagpartier :-)
    Min lørdag startede med bodypump, som jeg jo er blevet helt bidt af, og fortsatte med en 16 km vandretur - generalprøve på min første tur som turleder (måske der kommer et indlæg herom ...)
    Og nu er jeg t r æ t, som i t r æ t.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op Conny, jeg kan godt forstå at du var træt, håber du er vågnet op til søndagen med en god følelse :-)

      Slet
  5. Min lørdag begyndte med svigermors meget hyggelige familiefødselsdag - med børn, sviger- børne- og oldebørn. Min løbetur blev i gråvejr og sidst på dagen - men ellers var den ok:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og du har været sammen med dine børn, herligt :-) Løbeture gør godt også i gråvejr ;-)

      Slet
  6. Jeg fandt let de tre rådyr og deres bagpartier. Det lyder til, at du har haft en dejlig morgen.

    Min morgen startede med at jeg sove for længe til at møde rettidigt frem til en fødselsdagsbrunch kl. 11:00, men jeg skyndte mig og kom kun et kvarter for sent. Men det er ikke rart at komme for sent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er træls, som vi villle sige på jysk, at sove over sig, dagen får startet helt forkert. Godt du ikke kom mere for sent :-)

      Slet
  7. Min morgen startede i IKEA med morgenmad og den ældste datter.

    Hvor er du sej med dine løbeture. Jeg er imponeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg kommer da lige til at savne en tur til Ikea OG hygge med børnene :-) Og tak, jeg får det så godt af det, så det ansporer mig :-)

      Slet