tirsdag, februar 12, 2013

HVEM SIGER

at måltider skal ligge, der hvor de ligger? Ingen, selvfølgelig. Det ved jeg jo godt, men ofte gør vi, som vi plejer,  ikke blot når det gælder den mad vi spiser, men også de tidspunkter vi spiser på.

Jeg har mistet lysten til at lave aftensmad – fuldstændig! Jeg skal virkelig trække mig selv i de små hår for at tage mig sammen. Var jeg alene, levede jeg af skyr, A38, frugt, ost og rugbrød. Jeg kan tage kød op og så få decideret kvalme ved tanken om at tilberede det. Jeg kan købe lækre grøntsager og så miste lysten til mad ved blot at kigge på dem. I dag har jeg lyst til noget bestemt, det er ikke det mest sunde, men skidt pyt. Nu laver jeg pandekager til eftermiddagsteen,  jeg har en færdigkøbt tomatsuppe i køleskabet og hjemmebagte boller i fryseren, det kan så blive tilbehøret til aftenteen. Så nu har jeg rent psykologisk sprunget over aftensmaden i dag ;-) Men lur mig, om ikke jeg mister lysten til at lave mad, når vi kommer længere hen på dagen.

Vasketøjet er snart elimineret. Strygebunken er væk. Julepynten er pakket i kasser. Nu gælder det papirbunkerne og det tøj, der skal lægges op/repareres. Strikketøjet bliver luftet i dag. Jeg fik lidt medvind i Wordfeud, for ellers plejer jeg at få gedigen bank af de fleste, jeg spiller med. Medvind satser jeg også på til dagens løbetur. Sådan får en feriedag hurtigt ben at gå på.

22 kommentarer:

  1. det samme her... havde jeg ikke Eddie, så fik jeg næsten aldrig varm mad...en ostemad og en kop te ville være fin aftensmad for mig.
    Jeg havde medvind på min gå-tur i dag 5 km i skarpt trav :) dejligt med røde kinder og uglet hår..godt det skal klippes senere på dagen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, dejligt at du har Eddie :-) Jeg er også glad for min mand, men han kan desværre ikke nøjes med ostemadder hver dag ;-)
      Du er så sej, at du kommer ud hver dag, jeg skal også ud lige om lidt, frokosten skal dog lige fordøjes :-)

      Slet
  2. Jeg forstå godt din madlede.

    Jeg er single og laver kun yderst sjældent mad til mig selv. Jeg spiser hver dage varm mad i kantinen og den er væsentlig mere varieret, end jeg selv ville gøre den. Kantinen planlægger, køber ind, laver mades og vasker også op bagefter. Alt de får jeg for 30,00 kr. Det kunne jeg ikke selv lave mad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg kan godt forstå, at du benytter dig af det tilbud, og arbejdede vi begge et sted med kantine, så blev min mand også bedt om at spise varm mad på arbejdet :-) Nu er det så mig, der er kantine herhjemme ;-)

      Slet
  3. Jeg laver ikke aftensmad hver dag. Nogle gange laver min mand mad, andre gange går vi bare ud og tager noget i køleskabet. Jeg ved jo, at jeg kun må spise en lille bitte portion, og derfor er det ligesom blevet endnu mindre interessant at lave aftensmad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, jeg kan godt forstå at du har mistet lysten til at lave mad. Her er det mig, der står for ide, indkøb og tilberedning af mad 365 dage om året. Nu i 30 år, men i og med at jeg hopper over nogle gange og vi også bliver inviteret i byen en gang i mellem, så kommer jeg ikke op på 10950 gange ;-)

      Slet
  4. Jeg er så heldig at Hasse er den der står for aftensmaden.. Ellers ville der meget ofte blive sprunget over et helt lavt gærde..
    Jeg kan jo få varm mad på arbejde, og selv om jeg elsker varm mad, så kunne jeg sagtens klare mig med knækbrød og ost om aftenen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg glemte at have den faktor med i ansøgningen om en god mand ;-) Knækbrød og ost kan man altid spise :-)

      Slet
  5. Mht. Wordfeud, så kom an - do der do :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Do der do, hvis du også hedder Inger Bonde der og har en fed gul bil som billede, så er du nu inviteret :-)

      Slet
    2. Nej det er ik mig Lene :-) Jeg hedder mit navn, men ligner Greta Garbo :-)

      Slet
    3. Inger, det fandt jeg ud af, hun var svensker :-)men hedder det samme som dig ;-)

      Slet
  6. Jeg elsker varm mad, så jeg er nødt til at kokkerere lidt ind imellem. Jeg forstår nu godt, at man fuldstændig kan miste lysten til at stå i køkkenet. Men kan da heldigvis få så meget lækker og lødig mad efterhånden, som bare skal anrettes. Og hvem siger, det behøver at være varm mad (ja altså lige bortset fra mig!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det varme mad er mest af hensyn til den travle landmand, som skal have noget, der varmer og mætter :-) Jeg er altid på udkig efter nye muligheder for lødig mad som kan anrettes hurtigt :-)

      Slet
  7. Ved du, at dagen inden fastens begyndelse i morgen Askeonsdag, hedder Pandekage-tirsdag?
    Jeg har altid lyst til at lave mad - men jeg kan godt være træt og have travlt - og dermed være glad for at husbond gør det, som nu i aften. Jeg er spændt på, havd han har fundet på - fra i morgen er det uden kød frem til påskedag. Undtagen om søndagen, selvfølgelig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det vidste jeg godt, men kun fordi flere blogge jeg læser, har skrevet om det hvert år :-) God fastetid og det må være dejligt at være to om aftensmadstjansen. Om det ville have hjulpet på min manglende lyst ved jeg ikke. Min mor hadede at lave aftensmad, men gjorde det troligt, fik dog lært både mand og fem børn at tage dage med aftensmadstjansen, det har jeg så ikke fået dem lært ;-)

      Slet
  8. Indimellem er min lyst/evne til at finde på aftensmad meget lille. Jeg er dog sådan et vanemenneske, at jeg har svært ved at undvære aftensmad. Og da jeg har stået for den i snart 37 år, så ved jeg jo godt, hvem der må i sving.
    Mit trick lige i øjeblikket er enten at google eller gå til kendte madblogge. Men det kræver selvfølgelig stadig, at man ikke ligefrem har lede ved at skulle lave mad.
    Og så må jeg indrømme, jeg er VILD med din pandekageret - UHM!

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg får lavet mad, for jeg ved jo også godt, hvem der skal lave det :-) Jeg håber det snart går over, for jeg kan heller ikke blive inspireret af nogen for tiden .

      Slet
  9. Jeg bliver lidt bekymret for dig, når jeg læser dit indlæg. Det lyder ikke rart. Jeg synes også det er træls at lave mad ind imellem, men decideret madlede har jeg ikke. Måske bare lidt almindelig dovenskab. Jeg håber du finder ud af hvad der i virkeligheden er i vejen. Jeg har en svigermor, der viser sig at have levet af ost og boller og lidt yoghurt og hun har været decideret dement af det, men efter vi børn og svigerbørn har slået i bordet og sørget for hun nu får varm mad udefra, og der er kommet hjemmehjælp at se til hende et par gange om dagen og som sørger for hun får sin medicin og en kande saftevand, så er hun blevet helt frisk at høre på. Selvfølgelig er hun gammel men vi kan med det samme mærke når hun ikke får sin mad og falder tilbage i gamle vaner, så det er altså vigtigt for at vi kan fungere. Jeg ved godt det ikke kan sammenlignes fordi hun er gammel, men hjernen og kroppen har altså brug for varieret kost for at fungere godt. Håber du finder gnisten igen for det er altså ikke sjovt at have det sådan og så husk at rose dig selv lige så stille hver gang du gør det godt. Håber ikke jeg har ramt helt ved siden af,for jeg kender dig jo slet ikke rigtigt, men fornemmer bare. Selv får jeg vældig inspiration af at se og høre Spise med Price om aftenen når jeg laver mad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar Karin, jeg tror det handler om, at der er andre ting i mit liv, der fylder lige nu, og så er der ganske enkelt ikke overskud til madlavning, men jeg får lavet mad og vi får varieret mad,men jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at byde på fast food og rugbrødsmadder :-)

      Slet
  10. Det lyder meget bekendt. Jeg har det med mellemrum sådan med at lave mad. Heldigvis er der andre i husstanden der gider, og gerne vil have mad. Så laver jeg så meget andet. Bilder jeg mig ind :)

    I øvrigt synes jeg pandekager er stærkt undervurderet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, du laver helt sikkert meget andet og dejligt, at andre kan tage over. Pandekager er meget undervurderet :-)

      Slet