Det er sket et par gange den senere tid. Og hver gang har jeg måttet stoppe op og tænke over det. Første gang var, da jeg læste en artikel i et dameblad, hvor mænd skulle fortælle, hvad de holdt af ved kvinder og give et godt råd til kvinder. Jeg læste om en tv-værts meninger og pludselig tænkte jeg, hvor gammel er han egentlig? Op og læse i faktaboksen – 26 år! Og kæresten 22 år. Jamen det er jo nærmest børn, hvad i alverden kan de lære mig? De er jo yngre end mine børn. Senere læste jeg om en ung sanger, som var glad for at hun var ældre og mere erfaren, før hun hittede. Hun var 28 år, et år ældre end min datter. Igen det lidt bedrevidende smil fra den gamle sygeplejerske. Erfaren? HA.
Og så stoppede jeg altså op og talte dunder til mig selv. Jeg kan godt huske, hvordan jeg så mig selv, nyuddannet sygeplejerske, 24 år gammel og netop startet på børneafdelingen. Ingen forældre skulle komme med en attitude om, at måske nogle ældre sygeplejersker vidste bedre. Jeg havde gode kolleger at støtte mig til og havde fået en god uddannelse, og jeg var lærevillig og læste rigtig mange bøger og artikler. Faktisk oplevede jeg ikke forældre med den attitude, det har nogle af mine unge kolleger til gengæld oplevet med nogle af de gamle mennesker, vi har på vores afdeling.
Når nu jeg synes, at jeg bliver beriget af at snakke og arbejde sammen med mine børn og de af mine kolleger, som er midt i tyverne. Hvorfor er det så, at jeg sidder som en gammel mimrefrøken, når jeg læser om holdninger og meninger af voksne mennesker midt i tyverne, og ryster på hovedet? Ja vi lærer heldigvis hele livet. Ja, vi får erfaringer, som gør, at holdninger og meninger ændres. Men vi kan også nemt komme til at køre i samme rille, og så er det godt at høre andres meninger, om de så er ældre eller yngre er ikke det afgørende. Så det vil jeg huske på, næste gang jeg læser et interview med unge mennesker!
Jeg sidder er og smiler - for øj, hvor er jeg kan nikke genkendende til hvad du skriver :)
SvarSletMiri, vi har jo også børn i samme alder :-)
SletDu har helt ret. Vi skal huske at lytte til det, mennesket siger/skriver, og så mærke efter, om vi synes, det giver mening, før vi affejer udtalelsen pga. alder. Nogle unge mennesker kan være ret kloge - på nogle punkter i hvert fald :-)
SvarSletConny, og det gør jeg også i praksis, men det kniber når jeg læser interviews :-)
SletJeg kender godt det med aldersdiskriminationen, forstået på den måde, at jeg selv diskriminerer dem, der er yngre end mig selv. Jeg ved godt, at det er en uskik, og jeg prøver virkelig at tage mig i det. De unge mennesker i dag er virkelig veluddannede og rigtig dygtige, så det er forkert at diskriminere pga. alder.
SvarSletHanne, på mit arbejde giver det sig selv, vi arbejder ligeværdigt og jeg har rigtig dygtige kolleger med kompetencer på hver deres område :-)
SletJa en syns vel en hadde mye erfaring alt i 20 års alderen.
SvarSletMen de kan godt ha noe å lære oss de unge også.
Ønsker deg en flott og lærerik dag :)
Tak Astrid, det handler nok mest om at vi alle skal være mere åbne for at lære af andre :-)
SletJeg mener ikke, at jeg aldersdiskriminerer folk, der er over 20 eller opfører sig, som om de er det. Det gælder desværre ikke den anden vej :-( Det er ikke altid, at det er uvenligt, men overdreven venlighed over for den gamle dame - der føler sig som et sted i 30'erne - er ikke til at holde ud!
SvarSletHa Rasmine, første gang jeg blev tiituleret Damen af en mor til hendes barn, da følte jeg mig gammel, ellers er jeg jo ung ;-)
SletDet var godt, du kom på bedre tanker :-)
SvarSletJeg synes ikke, jeg er slem til at aldersdiskriminere, for de unge og de yngres viden og intelligens skal man absolut ikke kimse af, og jeg kan nemlig også huske, hvordan det var ... erfaringen har de selvfølgelig ikke endnu, men den kommer jo også. Med tiden ;-)
Ellen, i praksis synes jeg heller ikke jeg gør det, men åbenbart når jeg ser deres meninger på skrift ;-)
SletDe fleste af de unge mennesker, jeg møder, er både mere erfarne og vidende, end jeg var, da jeg var i deres alder. De fleste, ikke alle. Men i alle generationer er der vel folk, der agerer, som om de lige var faldet ned fra månen.
SvarSletMan skal heller ikke kimse af den kendsgerning, at de unge kolleger har deres nyligt overståede uddannelse present i højere grad, end man selv har. Også selv om man har efteruddannet sig.
Henny, og dit sidste afsnit er så sandt. Og har en afdeling en blanding af nyuddannede og erfarne, og alle respekterer hinandens viden (og det gør vi, også jeg) så har man en god afdeling efter min mening. :-)
SletJeg var selv meget ung, da jeg begyndte mit arbejde - lige fyldt 23 fik jeg min første ansættelse. Så jeg tænker af og til, når jeg er sammen med mennesker midt i 20'erne: Ja, da jeg var i din alder, havde jeg haft mine første begravelser:-) Det er en udfordring, at møde mennesker, hvor de er, også aldersmæssigt!
SvarSletCharlotte, ja det var godt nok ung, jeg var så 24, da jeg mødte forældre med kræftramte børn. Og et eller andet sted har man som ung et gåpåmod, som gør, at man tør, og det er godt :-)
SletJeg var syvogtyve og stort set netop lige færdiguddannet håndarbejdslærer, da jeg fik arbejde på et ældredagcenter i deres syklub.. eller hvad det hed.
SvarSletDet var en sjov oplevelse.
For det første har jeg aldrig siden... og jeg arbejder med børn og unge nu... oplevet en flok kvinder, der opførte sig mere som den gængse og mest karikerede udgave af teenagere med alle deres dramaer og intriger. De var faktisk forfærdelige.... Men det var egentlig ikke det jeg ville fortælle.
Der var to grupper (som bekrigede hinanden - verbalt). Den ene gruppe mente ikke at sådan en ung tøs som mig, kunne lære dem noget som helst. Jeg kunne allernådigst få lov at sætte nåle i, når en nederdel skulle prøves og lægges op.
Og så var der den anden gruppe, som gerne tog imod al den hjælp de kunne få. Specielt hende den gamle syerske var fantastisk. Selvom hun et helt liv havde levet af at sy, var hun sikker på, at jeg kunne lære hende noget nyt.
Hun er sådan en jeg med mellemrum tænker tilbage på. Sådan vil jeg også gerne være. Åbent for nyt og nysgerrig på livet :)
Pernille, dejlig historie, tak fordi du deler. Jeg vil også være sådan som din gamle syerske, måske gør en uddannelse at man ved, at der er meget mere man kan lære, og så er det da med at suge til sig, når en nyuddannet håndarbejdslærer kommer :-)
Slet