Selv her på vestsiden i huset kan solens stråler ses. Jeg vil ud i frisk luft, jeg vil mærke kulden og solen, jeg vil mærke min krop, som langsomt løsner op, jeg vil mærke, hvordan tankerne finder deres plads og hjernen falder til ro.
Lige om lidt giver jeg mig selv lov, men først skal jeg køre en tur, sådan er det, når man bor på landet. Imens kan jeg nyde billederne fra gårsdagens gåtur. Der bliver fældet meget lige nu, træer og buskads har det med at tage magten over den fredede højmose, så lige nu ser det lidt trist ud, men det skal nok rette sig.
Og i går nåede jeg hen til Sandelsbjerg, det er længe siden, jeg sidst har været der. Den rummer masser af minder fra børnefødselsdage, hvor vi arrangerede kælketure eller skattejagt derhenne. Hvis jeg husker ret, så er der også et sted, hvor jeg kan finde anemoner, når den tid kommer. I går nøjedes jeg bare med at få pulsen op og frisk luft i lungerne.
Dejligt med sol og frisk luft, jeg finder min cykel om en halv times tid.. og jeg glæder mig.
SvarSletDu må tilbage til Sandelsbjerg og tjekke anemoner når de begynder at dukke op.
Inge, håber turen blev god :-) Gad vide hvornår anemonerne dukker op ? Jeg må bare gå derhen ofte :)
SletDu må på anemonejagt selvom der er længe til, det er bare så dejligt med vores forår, som vi kan gå og glæde os til.
SvarSletHanne, jeg har ikke før nu haft forårslængsel, men nu har jeg :-)
SletTænk, at det kan give et helt gib i en, bare ved tanken om anemoner.....
SvarSletGod tirsdag.
Eva, det bliver så godt :-)
SletDet sidste billede bringer saa mange minder fra barndommens soendagsgaature paa NordFur. Jeg elsker det traette graes, som er mast flad af sne og traenger til at se noget sol. Smukt, smukt, smukt!
SvarSletTak Tina, det er dejligt at billeder kan bringe minder frem :-)
Slet