onsdag, februar 20, 2013

EN NAT PÅ SKADESTUEN eller hvordan planer kan blive en by i Rusland

Planen var lagt, der var byttet rundt på min fridag og arbejdsdag, så jeg kunne være ansvarshavende torsdag og dermed havde jeg fri onsdag. Jeg var træt og gik derfor tidligt i seng i går aftes, knap var jeg faldet i søvn, før end telefonen ringede. Min far var faldet og havde flækket sin læbe, man ventede på vagtlægen, men min far skulle nok på sygehuset og sys. Jeg fik pakket taske og kom hurtigt i tøjet og så af sted. Ved midnatstide drejede jeg ind på plejehjemmets p-plads, her holdt ambulancen, som skulle køre min far på skadestuen.

Min far var egentlig ret upåvirket af situationen, men han så forfærdelig ud, flækket overlæbe og en næse godt med skrammer. Min far er blevet meget dårligere på det sidste, blandt andet er han nu ramt på sin gangfunktion og på sin evne til at gøre ganske almindelige ting, såsom at barbere sig, spise eller vaske sig. Desværre er han ikke blevet ramt på evnen til at registrere vandladningstrang, så han rejser sig selvfølgelig fra sengen, træder ud på en måtte (som er en alarm) og begynder at gå og falder så. Personalet er på vej, men de kan ikke altid nå at komme ind på stuen, førend de første skridt er taget. Så min far er faldet flere gange den sidste måned.

Min far fik et par timer på skadestuen, personalet var søde og hjælpsomme, de syntes, såret var så dybt, så der skulle lige konfereres med nogle plastikkirurger et eller andet sted i region midt, om syningen overhovedet skulle gøres på det tidspunkt. Det blev der givet grønt lys for, men da lægen skulle røre ved min fars læbe, gjorde det ondt på min far. Da min far ikke kan forklares, hvad der skal ske, blev han selvfølgelig pga smerterne urolig og forsøgte at forhindre denne smerte. Så konklusionen blev, at syningen skulle foregå i fuld bedøvelse om dagen. Vi blev sendt hjem, jeg hjalp personalet med at få min far i seng, og jeg blev også sendt i seng. 4 timer efter stod jeg op igen, så jeg var klar, når sygehuset ringede med tidspunktet, min far blev holdt fastende, så han også var klar.

Formiddagen blev tættere på middag, før beskeden kom, at det var blevet udsat til torsdag morgen med mødetidspunkt klokken 7.15. Min far havde hele formiddagen sovet, vågnede op en gang imellem, nynnede med på den musik, jeg havde kørende, smilede med sin flækkede læbe til mig og sov så videre igen.

Efter flere telefonsamtaler blev enden på visen, at jeg fik fri i morgen, og nu er jeg hjemme for at sove lidt, få  lidt styr på tingene herhjemme og få et bad. I aften kører jeg ned til plejehjemmet igen for at sove der, for Falck kan allerede være der klokken 6 i morgen tidlig. Jeg håber ikke, kirurgerne ændrer planen i morgen, det har de lovet ikke at gøre, men man ved jo aldrig. På et sygehus ændres der konstant planer og prioritering. Men læben skal snart sys sammen, hvis den skal hele ordentlig. Så mon ikke planen holder.

14 kommentarer:

  1. Åhhh for pokker da osse.. hvor kan der hurtigt blive ændret på alle planer. Det er synd for din far, jeg håber ikke det er for hårdt for ham at komme i narkose.
    Godt at der er mulighed for at du kan overnatte dernede, og at du har mulighed for at ændre dine arbejdsplaner.

    SvarSlet
  2. Det er ikke godt når det begynder at gå ud over motorikken, synd for din far, håber at han kommer til i morgen så hans læbe kan blive pæn igen.

    SvarSlet
  3. Åh hvor jeg husker følelsen af at være i konstant alarmberedskab... Håber det kommer til at gå gnidningsfrit med din far.

    SvarSlet
  4. Det er rigtig synd, når de ældre begynder at falde, det kan ødelægge så meget for dem. Jeg håber planen for i morgen holder; og hvor er det godt, du kan være der for din far.

    SvarSlet
  5. Stakkels din far (og dig). Håber ikke det tager alt for hårdt på ham, når der er så meget hurlum hej, omkring ham. Og pas på dig selv!!

    SvarSlet
  6. Hvor er det synd for din far. Nu krydser vi fingre for, at torsdagstiden holder. Uh, hvor bliver man skrøbelig og afhængig af andre, når man bliver syg i alderdommen.

    SvarSlet
  7. Åh, stakkels jer alle sammen. Så er det altså ikke sjovt at blive gammel.
    Jeg husker alt for godt tiden, hvor jeg nærmest sov med telefonen på hovedpuden, for sæt nu der blev ringet efter mig. Men som jeg sagde til min far, så passede han på os de første 18 år af vores liv. Så kan vi også passe ham de sidste 18 år af hans ... kun ment halvt i spøg, men det forstod og accepterede han. Tror jeg nok ...

    SvarSlet
  8. Årh altså, sikke noget møg :-( Det er da godt nok længe at skulle vente på at blive syet. Jeg håber da, at din far ikke er alt for generet af den flækkede læbe, men stadig kan spise? Pøj pøj med at alt går planmæssigt i morgen.

    SvarSlet
  9. Årh, hvor er det synd for ham (og jer), men fantastisk at du har mulighed for at hjælpe og være hos ham.

    SvarSlet
  10. Uha, det lyder som en sej dag, du og din far har haft. Håber da, at kirurgerne syr læben i morgen. Pøj pøj ...

    SvarSlet
  11. Åh - sikke en tur! Ja, ordene "patient" og "tålmodighed" har samme rod i det engelske sprog! Godt at du har mulighed for at hjælpe din far.

    SvarSlet
  12. Kære alle, tusind tak for jeres kommentarer, ja patient og tålmodighed hænger godt sammen, men min far fik syet læben i dag.Og som Ellen siger jeg også, at jeg nu gladeligt betaler tilbage for al den kærlighed og omsorg jeg har fået fra min far, og jeg er rigtig glad for, at min afdeling sørgede for at jeg kunne få fri.

    SvarSlet
  13. Rigtig god bedring til din far og et stort knus til (((((((dig)))))). Du er en god datter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, og jeg har en god far, som altid har været der for mig og mine søskende :-)

      Slet