mandag, januar 08, 2007

TILLYKKE




Du har mindst to ting tilfælles med Elvis Presley og David Bowie, nemlig fødselsdag og musik.

Den dag, du blev født, var der frost og sne, i forvejen havde jeg læst om hjemmefødsler, for tænk hvis vi nu sneede inde. Din far var helt rolig, vi kunne da altid tage en traktor, og desuden så havde han taget imod mange kalve og grise igennem årene, så det behøvede vi ikke gøre til et problem.

Den dag du blev født, min kloge, kreative, musikalske datter, fødtes også en konstant bekymring og glæde hos dine forældre, jeg har erkendt, at vi nok aldrig bliver bekymringen kvit.

Den dag du blev født fik jeg lov til at følge et smukt menneskes udvikling. Nu er du 21 år, og du er klar til at gå ud i verden. Jeg ved, at kartoffelsortering og at bo hjemme hænger dig langt ud af halsen, og jeg kan godt forstå det, men du har selv valgt, at det var den måde, du kunne tjene penge på til din rejse til Paris.

Jeg håber, du sætter dig midt i Paris´ mylder og maler.
Jeg håber, du går ind på en jazzklub og deltager i musikken.
Jeg håber, du snuser rundt og sanser designernes verden.
Jeg håber, at du får en fantastisk tur.

Tillykke min datter

13 kommentarer:

  1. Til lykke til min "grandniece" - og til lykke med hende, Lene!

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med datteren. Og du har ret. Uanset hvor store (min datter bliver 19 næste gang) så bekymrer man sig for dem.Man kan slet ikke la' vær. ;-)

    SvarSlet
  3. Tak Jane, jeg ville ønske, man havde en knap, så der kunne slukkes en gang imellem ;-)

    SvarSlet
  4. Ja, sådan en knap ville være rar at ha' - men den skal vist findes i én selv og det er ikke så ligetil..

    SvarSlet
  5. Hjertelig tillykke med jeres store datter - må fremtiden blive lys og lykkelig :-)

    SvarSlet
  6. tak Ella, de ønsker kan jeg varmt tilslutte mig

    og Jane, det er jo lige det med at finde den knap, men jeg øver mig

    SvarSlet
  7. Tillykke med din ældste (nu er hun blevet lige gammel med min ældste, som er fra december). De deler åbenbart rejsegenet.
    Men skal vi ikke blive enige om, at de nok skal klare sig - fornuftige som de er ? ??

    p.s. var det også elvis' fødselsdag i dag? Så er der jo dobbelt grund til at fejre.

    SvarSlet
  8. Tak Conny, vore døtre skal nok klare sig, og det skal deres mødre også.;-) Mon I har hørt fra jeres pige? I dag er der jo langt tættere kommunikation,end da jeg drog til England som 19-årig
    Og den er god nok med Elvis, så der skal fejres

    SvarSlet
  9. Tillykke med datteren :-)

    SvarSlet
  10. tak skal du ha, krebsinde og velkommen her :-)

    SvarSlet
  11. Tillykke med datteren.

    Ja bekymringsknappen den maa vi vist bare laere at leve med.

    Min niece som nu er 19, brokkede sig over hendes foraeldres bekymring til mig da hun var 13-14 aar og jeg sagde til hende at det kunne hun lige saa godt bare vaenne sig til for hun vil altid vaere deres lille pige - ogsaa naar hun bliver 30 :-)

    SvarSlet
  12. tak Susan, og jeg håber/ved det bliver bedre, når hun flytter hjemmefra, for så kan jeg jo ikke følge med i alt (næsten alt) eller registrere humørsvingningerne. Men bekymringen slipper hverken hun eller jeg for ;-)

    SvarSlet