Orker jeg eller orker jeg ikke?
Fører det nogen steder hen?
Fordele og ulemper vejes mod hinanden.
Når det første skridt først er taget, følger det næste skridt nærmest automatisk med, og pludselig er man i bevægelse.
Det gælder vel både i forhold til gåture, kontakten til andre mennesker og problemløsning.
Det første skridt er det sværeste.
helt enig Lene, det første skridt vanskeligt...de næste følger bare efter..det gælder i livets forhold også :-)
SvarSletJa, det er, Lene - og nogle gange må man ovenikøbet love sig selv kun at tage ét skridt ad gangen - men selv dén der går langsomt kommer også frem ... Dejlige billeder - så jeg er glad for at du tog de skridt - i dag :-)
SvarSletJep!
SvarSletDer gemmer sig megen visdom i disse få linier...
SvarSletLene, hvis du har lyst...har jeg tagget dig...
Det er da et skønt billede, det hundeben, der illustrer det første skridt......ja også de andre billeder og dine overvejelser.
SvarSlet:-) - du har så ret !
SvarSletAnne, sådan er det :-)
SvarSletet cetera, det er nemlig ikke tempoet, der er afgørende i livet :-)
Sifka :-)
Lotte, man kan blive lidt småfilosofisk på en gåtur ;-) og jeg takker for udfordringen :-)
Tak Betty,jeg legede lidt med kameraet :-)
Miri, dejligt at få ret :-)
Skønne skønne billeder.
SvarSlet