torsdag, oktober 09, 2008

SAMARBEJDE

Den smukkeste efterårsdag har det været i dag, og jeg nød at være hjemme hos min far. På lørdag er det et halvt år, siden min mor døde, og savnet er stadigt stort for min far, men han klarer sig godt.

Æbletræerne i hans have bugner, så far blev sat til at skrælle æbler, og jeg skar dem i mindre stykker, så de kunne koges til mos. Bagefter tog vi lige så mange æbler igen og skar i både, det hele røg i fryseren, så vi har noget, når vi bliver lækkersultne efter en æblekage eller bagte æblebåde med smuldredej som låg.

Dagen sluttede med en lækker æblekage med flødeskum og makronrasp, belønningen for vores arbejde.

Hjemme gik et andet samarbejde i gang, det var den ugentlige maddag, sønnen og jeg har sammen. I dag skulle sister bondes opskrift på fiskelasagne afprøves, og den er godkendt, så det bliver ikke sidste gang, at den skal laves.

Til sidst drog jeg til skovs sammen med landmanden, jeg skulle ikke lave noget, men blot op for at se den skurvogn, landmanden og hans jægerkammerater har fået som jagthytte. Laika fik lov til at komme med, hun sad musestille, så vi var lige ved at glemme at få hende med ud, da vi var hjemme igen.

En dejlig dag er slut, og gid regnvejret ville gå os forbi i morgen, jeg skal nemlig plukke æbler.

12 kommentarer:

  1. samarbejde er en god ting...det er æblekage også :-)
    Jeg håber også ( for mine børn og dig og andre der behøver ) på tørvejr i morgen...det er trimdag for folkeskoleelver...Ditte skal Sorø Sø rundt

    SvarSlet
  2. Anne , Se det havde jeg jo helt glemt, nu hvor vi ingen skolebørn har. Det er vist kun nordvest jylland der får regn, så jeg håber Ditte slipper :-)

    SvarSlet
  3. Vi har slet ikke haft regn her i hovedstaden og hvis vi havde så tror jeg ikke jeg havde opdaget det - for jeg svæver og alt er lyserødt, Lene :-) Og æbler har vi liggende fra vores æbletur - mon ikke jeg i morgen skulle springe med en æblekage - det kan man ikke få nok af....

    SvarSlet
  4. Jeg håber det holder tørt, jeg skal løbe til unirun i morgen, http://unirun.aau.dk Det er altså bare sjovest i tørvejr...

    SvarSlet
  5. Lyder virkelig som en rigtig skøn dag. Krydser fingre for at ingen får regn i morgen. :-)

    SvarSlet
  6. Marianne, vi har haft det dejligste vejr i dag, billedet var fra i går ;-)
    Og her svælges der i lækker chokolade, endnu en gang tak :-)

    Stine, vi krydser fingre :-)

    Jane, det var rigtig dejligt :-)

    SvarSlet
  7. Det er så rart at være sammen om noget praktisk arbejde. Dejlig at samle forråd til den kommende vinter.

    SvarSlet
  8. Miri, at samle forråd er et urinstinkt, det giver en god fornemmelse i maven :-)

    SvarSlet
  9. Det lyder som en hyggelig dag sammen med din far, Lene! Vi er også glade for æblekage, og husbond laver en forrygende lækker én i ovnen med mørdej, hakkede nødder og kanel.
    Rigtig god æbleplukkedag til dig :-)

    SvarSlet
  10. Mmmmm.... æbler er gode til hvad som helst. Har skabet fyldt op med æblechutney og æblemarmelade og æblegele og resten ryger med i tasken som en godbid på arbejde. God week-end til dig og din landmand!

    SvarSlet
  11. Æblekage - det er jeg vist nødt til at lave til iaften :) tak for appetitvækkeren.
    Du ønskes en god fredag med æbleplukning... :)

    SvarSlet
  12. Tak madame, æblekager i alle varianter er lækker efterårsguf :-)

    tak i lige måde Fru kock, æblemarmelade, vil du dele opskriften? :-)

    Velbekomme Helle :-)

    SvarSlet