torsdag, oktober 23, 2008

HVEM SNYDER JEG?

Aftalen med mig selv gik på ingen blogindlæg, før hele huset var gjort rent, men jeg er træt, så jeg trænger lige til noget andet at lave, inden de sidste og mest trælse rum skal tages (godt gættet, det er badeværelserne og folkerummet, der står for tur)


Solen har skinnet lystigt gennem ruderne og mindet om, at der er andre ting, der mangler, men det lukker jeg øjnene for, det må vente, til jeg er ovre mine aftenvagter i weekenden.


En skyfri himmel har været synet, hver gang jeg har været ude med affald eller snavset vaskevand. Ude på terrassen står havemøbler og sommerkrukker og minder om endnu mere, der ikke er lavet. Jeg lukker øjnene igen og nyder luften og solen.


Radioen har for en gangs skyld underholdt mig, og lyset har givet mig energi, skidt pyt med at jeg ikke kunne holde min aftale med mig selv, om 1 time kan jeg forhåbentlig skrue låget på rengøringsmidlerne, smide rengøringsklude til vask og nyde, at jeg i morgen kan vågne op med god samvittighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar