Jeg vil jo så gerne formidle viden om apopleksi, og det er sjovt at møde andre mennesker end de sædvanlige, så en halv time sammen med de frivillige på sygehuset lyder rigtig spændende. De møder jo tit apopleksiramte mennesker rundt omkring på afdelingerne på sygehuset, så jeg kan godt forstå, at de gerne vil høre noget om den sygdom, men det er på min fridag.
Dagen forinden har jeg også fri og her er et møde, jeg er nødt til at komme til, min souschef har vist haft lidt for meget om ørerne, for hun plejer nok at sørge for, at jeg er på arbejde på mødedagene.
Og jeg ved, at jeg lige nu let får hjertebanken, svien i maven og søvnproblemer, så jeg passer på, men jeg har så svært ved at sige nej til denne dejlige flok, som bruger af deres fritid til at snakke med patienter og pårørende, laver kaffe, hygger nede i dagligstuen, går tur med patienter osv.
Det må der lige tænkes over.
Lene, husk nu hvad du selv siger til patienterne, pårørende mv. Pas godt på jer selv - for hvis ikke i står på benene så er i ikke til megen gavn. Jeg ved du vil mærke efter om hvad du skal eller ikke skal. Du er intet mindre end fantastisk :-)
SvarSletTak Marianne :-)
SvarSletDu vil så gerne det hele, søde Lene. Men du har også brug for at holde helt fri- eller hvad ?
SvarSletLene, jeg vil også sige - husk nu at passe på dig selv!!
SvarSletDu kan kun være der for andre, hvis du husker at nurse dig selv...
Hvad med at sige til de frivillige om I ikke kan finde en aftale senere, da du har ret meget om ørerne i tiden? Tror jeg sagtens de kan forstå :)
Miri, jeg har brug for at holde fri, og jeg bor jo 40 minutter fra mit arbejde, så det bliver hurtigt meget mere tid, der går med det.
SvarSletElse, jeg tror også at jeg er kommet dertil, at enten skal en anden eller også må det blive næste gang, de har et samlet møde.
Jeg synes det er godt de frivillige får undervisning.Det ville jeg sætte pris hvis jeg var frivillig
SvarSletConny, det synes jeg også :-)
SvarSlet