Laura Ingalls Wilders bøger om sin barndom og ungdom har altid været yndlingslæsning for mig. Som voksen købte jeg hele serien, og det er stadig bøger, jeg kunne finde på at læse en kold og trist dag, for de udstråler så megen glæde ved hverdagen og de små ting.
Jeg har ikke tænkt over det så meget som barn, men nu ved jeg, at fortællinger om hænders arbejde, hvordan man med få midler klarer sig igennem hårde vintre, hvordan alt bliver udnyttet, og hvordan dygtige hænder kan fremstille smukt og værdifuldt arbejde arbejde, lige fra græskarpie, kjoler syet af calicostof, ahornssirup osv., betyder meget for mig.
Jeg kan stadig huske historierne om dagene, hvor familien samledes til produktion af ahornsirup, hvordan de skar rør af træ og borede dem ind i træet, hvordan gryderne kom i kog og skulle holdes i kog, hvordan Laura elskede at se på sine tanter, der pyntede sig til festen om aftenen.
Hvorfor tænker jeg over det i dag? Fordi jeg afrimer fryser!
Der var nemlig også fortællinger om, hvordan man henter isblokke til fadeburet(?), og jeg hugger isblokke af min fryser. Hvorfor skal jeg altid trække det så længe? Nu er det afrimet, nu mangler rengøring og så skal alt tilbage igen, og så håber jeg der bliver plads til lidt æbler. Det var sådan set årsagen til, at jeg gik i gang. Ak ja man kan komme vidt omkring i tankerne, når man arbejder, jeg nåede også til Grønland og indlandsisen ;-)
- og om vinteren fik børnene lov til at lave figurer af sirup i sneen - så det blev en slags karamel. Jo jeg kan også min "Det lille hus på prærien" - jeg har faktisk overvejet, om jeg ikke skulle genlæse, det er mange år siden sidst.
SvarSletGod fornøejelse med fryseren. :)
Helle, vi kunne få timer til at gå med at mindes :-) det der kan jeg også huske.
SvarSletFryseren er færdig og nu regner det, så æbleplukningen må vente lidt.
min mor læste dem højt for min søster og jeg, da vi var børn...jeg forsøgte at læse dem for mine børn, men de fængede ikke her...så nu har min søster overtaget bøgerne, måske hendes piger vil finde dem gode om nogle år....ellers vil jeg da selv genlæse dem...god ide...
SvarSletAnne, jeg læste også højt for mine børn, de to første fængede, så var det slut, og kan man forstå det? ;-)
SvarSletSom skolebibliotekar på vores lille skole, må jeg desværre og med stor vemod også erkende, at hverken Det lille hus på prærien-bøgerne eller Anne fra Grønnebakken-bøgerne fanger pigerne i dag - jeg forstår det ikke, jeg har slugt dem i stor stil og elsker dem stadig den dag i dag - men jeg er jo også stadig vild med Morten Korch filmene - måske er det fordi vi ikke vil give slip på de gode gamle dage, vil ikke helt acceptere at verden flyver forbi os... Og gudskelov for det!
SvarSletMette, de ved ikke hvad de går glip af ;-)
SvarSleteller også har de fundet noget lige så godt :-)
Jeg elsker mine Laura-bøger og Anne-bøger. Jeg plejer at genlæse dem når jeg ikke lige ved hvad jeg skal læse ;-)
SvarSletLene er det serien om Det lille hus på prærien?
SvarSletJeg har desværre aldrig læst denne forfatter, selv om mine fætre var helt vilde med hende. Det er sjovt, som ens tanker laver associationer ganske automatisk, så de havner helt andre steder end der, hvor de begynder :-)
Tiden sammen med fryseren har da ikke været spildt kan jeg læse;-) Og så blev der ikke plukket æbler idag, men de render jo ingen steder!Har mailet dig ;-)
SvarSletHi Hi !!
SvarSletJeg elskede også bøgerne og vi legede "Laura og Mary". Min ældstedatter var også meget optaget af dem- mens yngste synes de var lidt kedlige. Men jeg læste dem højt , de er en del af ens litteraturopdragelse :-)
Stine, Anne fra Grønnebakken har datteren så læst, :-) og jeg smuglæste med ;-)
SvarSletMadame, ja det er det lille hus på prærien, og det er noget helt andet end sødsuppe udgaven på fjernsynet :-)
Fru koch, det regner, så æblerne må vente, jeg strikker i stedet for, og tak for opskriften :-)
Miri, mine børn fik meget ud af "det lille hus i skoven", fisher price legetøj, lego, duplo og skotøjsæsker blev involveret :-)
Og jeg kan jo høre vi er flere, der var/er vilde med de bøger :-)
Jeg elsker disse historier om en svundne tid.Ikke for at romantiserer perioden, men man fik noget fra hånden og man udnyttede de ressourcer der var - intet gik til spilde. På samme måde er jeg meget inspireret af Amish folket og har en drøm om en rejse derover og indtil da så nøjes jeg med at kigge på deres hjemmesider og hører deres radio mv....
SvarSletMarianne, og den følelse af at udnytte tingene, får jeg også når jeg bager eller laver lidt lækkert af en rest mad :-)
SvarSletJeg vil ikke sige noget om Laura bøgerne, der er vist sagt alt det der kan siges om dem.Håber du har plads fryseren til æblerne.
SvarSletKan du have en god weekend Lene.
Conny, der blev plads, men æblerne hænger stadig på træet :-) det regner, så jeg sidder herinde og strikker.
SvarSletog så fik jeg da lige en tur ned ad "memory lane"... de bøger elskede jeg. Kan huske hvordan jeg smuglæste om aftenen og havde svært ved at komme op om morgenen... Måske man skulle genlæse.
SvarSletkagekone, det skal du :-) det er hyggeligt
SvarSletÅååh ja, jeg elskede også de bøger. 'Det lille hus i den store skov' var en af dem, der gjorde særligt stort indtryk, jeg havde nogle meget stærke billeder af, hvordan far Charles byggede deres log cabin...
SvarSletNår jeg afrimer fryser, bruger jeg gerne den dovne løsning med at sætte en balje kogende vand til at dampe derinde til isen har løsnet sig. Så kræver det ikke så mange kræfter at få isen fri.
Dine tankerækker får mig til at tænke på de første somre, hvor vi sejlede med den båd, mine forældre stadig har. Dengang var der ikke installeret køleskab, og måden vi holdt vores mælk og ost kølet på, kom meget tæt på gamle dages afhængighed af ismejeriet. Vi opsøgte fiskerne i fiskerihavnene og fik på den måde is til den kasse, vi havde stående under dørken. En enkelt gang eller to var vi så uheldige at få is, der HAVDE været brugt, med det resultat at der kom til at lugte ret meget af fisk i kabyssen, efterhånden som isen smeltede. I dag har de et fint lille køleskab og eventuelle besøg hos fiskerne handler nu mest om fisk - og gamle Hundestedmotorer fra tid til anden.
Lene, jeg elsker også alle Laura Ingalls' bøger og kan dem næsten udenad stadigvæk - jeg har også læst dem som voksen.
SvarSletJeg tænker på, om du har læst fortsættelsen "På vej mod vort hjem", som er Lauras dagbogsoptegnelser, mens hun med sin mand og barn rejser til Mansfield, Missouri på jagt efter en ny og bedre tilværelse? Den er også en læsning værd, men kan være svær at få fat i.
Lotte, jeg var også doven,men jeg havde så meget i fryseren, så jeg skulle være lidt hurtig,så jeg huggede imens :-)
SvarSletSikke en duft der kunne være på båden :-)
Henriette, jeg har også læst den bog, og hun var en sej kvinde. Faktisk tror jeg også jeg har læst en bog af datteren om den rejse. jeg er glad for at høre at det ikke bare er mig, der har en kærlighed for de bøger :-)
Der er en hel lang serie om datteren Rose's liv sammen med sine forældre, Laura og Almanzo, skrevet af forfatteren Roger Lea MacBride, de kan også varmt anbefales.
SvarSletTak Stine :-)
SvarSletLene, du er bestemt ikke alene :-)
SvarSletDu har ret, Laura var en sej kvinde og datteren Rose Wilder Lane ligeså. Rose blev journalist og såvidt jeg husker er det hende, som har redigeret og kommenteret "PÅ vej mod vort hjem". Jeg tror, hun har været ret bemærkelsesværdig - jeg mener at have læst, at hun blev sendt til vietnam som krigskorrespondent ganske få år før sin død som 81-årig!
Henriette, det kan godt ske, at det er det jeg blander sammen :-)
SvarSletOg hun kommenterer bogen, for jeg har den og har lige bladret i den :-)